Jeg syntes det lyder som et ganske fornuftigt projekt, og Som Jonas også siger, så er sådanne samlings sites som dette kendt fra andre brancher hvor de virker så vil også tro de kan virke her. Men der er meget planlægning i dette site, og du skal have fat i rigtig mange udbydere af udstyr til sådanne fester. men får du dem alle samlet så tror jeg du kan lave et rigtig fedt site. |
Hej Mundi
Du bliver nødt til at starte med en masse content. Forestil dig du er i opstarten og du henvender dig til et teltfirma. De vil som det første spørge hvor mange henvendelser du har om dagen på telte? Du har ikke nogen, så deres incitament for at lægge deres indhold manuelt på dit site er meget lille.
Jeg tror, at du skal tænke på, hvordan du kan automatisere processen, så du automatisk henter content fra de sites, som du definerer og automatisk lægger dem ind i kategorier hos dig.
Du kan vælge en lang række forretningsmodeller. Brugerne eller virksomheder kan betale et abonnement for at være med. Det kan også være transaktionsbaseret (se ebay.com som eksempel) - altså en procentsats eller et fee for hver transaktion. På den måde koster det ikke noget for virksomhederne at være med og du får gratis content. En sidste mulighed kunne være, at virksomhederne betaler for at komme op i toppen (se jobindex.dk som eksempel). Min klare favorit er transaktionsbaseret, da jeg ikke kan forstå, hvorfor jeg skal betale, hvis jeg ikke får noget - men det virker indenfor nogle brancher.
Med hensyn til at søge kapital, så tror jeg, at det er op ad bakke. Du skal komme med mere end et godt projekt. Det en investor helst vil have er, at du har bevist din forretningsmodel, har positivt cashflow og nu skal ekspandere. Samtidig skal du helst have skabt en succes før og der skal være et stærkt team bag forretningen. Du skal opveje om du vil bruge din tid på at lave forretningsplaner, holde møder eller gå i gang med at udføre det.
Hvis jeg var dig, så ville jeg finde mig en stærk teknisk partner. I lægger begge to 15.000 kr. i projektet. Du står for alt vedr. tekster, samarbejdsaftaler, salg, markedsføring, bogføring osv. Din partner står for udvikling. På portaler som freelancer.com, odesk.com osv. kan I finde en god grafiker og måske også 1-2 udviklere der kan hjælpe til med al udvikling. I kan komme langt for 30.000 kr. hvis I kun benytter Jer af freelancere fra lavtlønsområder, men det kræver også ekstra styring fra Jeres side.
Held og lykke :)
/Jonas