Jeg har i tidernes morgen købt en anpart i en investeringsejendom gennem Dania Estate.
Det gik jo som for mange andre vedr ejendomme.
Jeg kigger nu på nettet og kan se følgende:
http://www.danmark-selskaber.com/dania-estate-aps-under-konkurs-dnnn/
Er det så bare dét?
Det kommer an på hvordan konstruktionen er skruet sammen.
Jeg kender ikke Dania Estate, men mange af de investeringsejendomme, som blev grundlagt i 2003-2008 ligger i K/S'er, og så vil et selskab som Dania Estate typisk have været et administrationsselskab.
Hvis det er tilfældet, så kan der være en resthæftelse, som du skal indbetale, hvis ejendommen giver underskud eller bliver solgt med et underskud.
Hvis du derimod har ejet anparter i det konkursede anpartsselskab, så må du formentlig antage at den investerede kapital er tabt. Det hører til sjældenhederne, at der bliver penge til ejerne efter en konkurs.
Hvis du har kautioneret for en del af gælden, eller du grundet vedtægtsbestemmelse hæfter for noget af gælden, kan du også forvente, at der kommer en regning ind af døren.
Få evt. en advokat til at kigge på det, hvis du er i tvivl om dine forpligtelser. En praktisk orienteret erhvervsadvokat med fingeren på pulsen vil næppe kræve mere end 3-4.000 kr. for at hjælpe dig til at få overblik over situationen.
Jens.