Det er en interessant problemstilling.
Såfremt der ikke er tale om et forbrugerkøb er problemstillingen ikke til stede - så udgangspunktet for diskussionen er vel at der er tale om et forbrugerkøb.
Den relevante bestemmelse er Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 4, da der er tale om en ikke-finansiel tjenesteydelse. Bestemmelsens ordlyd giver mig anledning til tvivl, men jf. Forbruger ombudsmandens sag 08/03472 må det være muligt for en udbyder af online tjenesteydelser at fraskrive forbrugerens fortrydelsesret fra det tidspunkt "udførelsen" finder sted. Forbrugerombudsmanden tolker således bestemmelsen sådan at den ikke-finansielle tjenesteydelse ikke skal tilpasses efter individuelle behov for at være omfattet af § 18, stk. 4 - se hertil ligeledes 08/07065 om trylletricks på internettet.
Det afgørende er herefter, efter min opfattelse, hvordan Amino har formuleret og hvor det fremgår at forbrugeren accepterer at give afkald på fortrydelsesretten. Det er muligt at fraskrive forbrugerens adgang til fortrydelse.
Vi er vel slet ikke inde i Forbrugeraftalelovens § 20, da der ikke er tale om en vare, men derimod en tjenesteydelse.
Jeg er ikke stor tilhænger af sammenligningen med den brudte emballage, da bestemmelsen er indført for at forhindre ulovlig kopiering og spredning af disse varer. Det er der ikke tale om når en tjenesteydelse fortrydes. Herudover er bestemmelsen om forseglede lyd- eller billedoptagelser eller edb-programmer i Forbrugeraftalelovens § 20, stk. 3, nr. 2 en undtagelse til hovedreglen jf. 10/08927, hvorefter man i almindelighed ikke kan "afskære forbrugerens ret til at fortryde, hvis forbrugeren har brudt emballagen for at undersøge varen".