Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan Ebay erstatte en webshop?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Apr 11
Indlæg ialt: 149
Fra  FanGrej.dk Skrevet kl. 15:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej aminoer.

 

Jeg gik med tanken om, at man via dropshipping kunne få en lille forretning op at køre på Ebay. Det vil være billigt at starte op og let at komme i gang.

Men bliver man set på Ebay? Og kan det betale sig at starte dér, hvis man vil "tjekke" om nogle specifikke produkter sælger godt?

Andre eventuelle ulemper ved Ebay?

 

Daniel

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 15:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Daniel

Ebay er jo ikke særlig brugt i Danmark, men hvis du skal sælge til UK eller Tyskland, så er det da en mulighed. Der er rigtig mange der udelukkende sælger via Ebay og tjener rigtig gode penge på det. Ingen tvivl om det.

Umiddelbart tror jeg at Ebay i samme stil som dba.dk, qxl osv. primært er forbeholdt varer hvor der er stor fokus på priskonkurrence.

Skal du igang, så findes der et utal af bøger, blogs og div. artikler der kan hjælpe dig med gode råd.

Hilsen Morten

Fra Næstved
Tilmeldt 24. Jun 10
Indlæg ialt: 202
Skrevet kl. 15:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Daniel,

Jeg tror i høj grad det handler om hvad du sælger. Alt kan i princippet sælges på eBay, og hvis du tilbyder varer der ikke findes så forfærdeligt mange af derinde, så bliver de også solgt.

Vær dog opmærksom på, som det også nævnes ovenfor, at eBay er meget lidt udbredt i Danmark. Forvent at langt de fleste af dine kunder kommer fra Storbritannien, Tyskland og Frankrig, og vurdér om det produkt du sælger kan bære den ekstra fragtomkostning der er forbundet med at sende til disse lande.

Jeg har brugt eBay til at sælge "specielle" ting. F.eks. samlerobjekter fra LEGO. Disse varer var perfekte at sælge derinde, da prisen var relativt høj, udbuddet relativt beskedent og fragtomkostningerne var rimelige.

Hvis du er i tvivl, så prøv! Sæt nogle varer til salg, og kom i gang med at sælge. Så kan du vurdere hvor meget arbejde der er i det, når du har haft dit første salg, og efterfølgende om det var sliddet værd. Det koster gratis at komme i gang, men du skal lige have oprettet en Paypal-konto før du begynder at kunne modtage betaling! Smile

For så vidt angår dropshipping kan det godt være at det er meget lettere end at sælge produkter man selv lagerfører - det vil jeg ikke afvise.

Du kan formentlig gøre dig selv en tjeneste ved at finde en dropshippingleverandør med base i eksempelvis Tyskland, hvor fragtomkostningerne ved forsendelse til resten af Europa er noget mere beskedne end de er her fra Danmark.

Mvh
Peter 

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 15:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Daniel

Husk også at Ebay er meget styret af kundeanmeldelser. Jeg har hørt meget om at det er svært at komme ordentligt igang før man har et vist antal positive feedback.

Du kan evt. tjekke www.thewholesaleforum.co.uk hvor der er rigtig mange der handler på Ebay. Der er også mange der sælger alt muligt - også dropshipping - som du kan bruge til at opbygge positiv feedback.

Hilsen Morten

Tilmeldt 18. Apr 11
Indlæg ialt: 149
Fra  FanGrej.dk Skrevet kl. 16:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer.

 

Tusind tak for jeres input - de betyder mere, end I måske umiddelbart tror. :)

Og tak for linket, Morten! Det vil jeg straks se nærmere på. Har også selv hørt en del om, at det i høj grad handler om at opbygge positiv feedback.

 

Til Peter:

Min dropshipleverandør har base i Frankrig, så fragtpriserne skal jeg bestemt ikke klage over. Til gengæld tager de et forholdsvist højt gebyr (i mine øjne) pr. år for benyttelse af deres service.

Og tak for rådet om en paypal-konto - den må jeg lige få oprettet!

 

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)