Hej Henrik Du har helt ret - men hvis vi nu kigger på nogle af de største fora, så er der mange af dem som har fremragende information mv. - men der er samtidig mange der ikke er fulgt med tiden om hvordan man formidler denne information. Det vi vil gøre er at gøre det mere levende, inddrage brugerne mere - og her synes jeg mange eksisterende sider halter noget - og ja det er klart at det tager tid og få opbygget en side med kød på, men alt har jo en start, og jeg håber da bestemt at dine ord må gøres til skamme med tiden. Men igen hvis vi giver siden mere vinkel end andre, så det ikke kun bliver en side hvor brugerne søger information, men hvor folk kan debattere og blive inddraget i livet på sitet - så tror jeg det vil skabe et helt unikt site, det er hvertfald målet. Om vi vil det eller ej, så ved vi ikke alt indenfor vinens verden, men med en masse brugere der har deres favorit områder, yndlings vin, og med interessant special viden, ja så er målet og komme ud i alle afkroge af dette spændende univers :) Bendtsen |
Hej Bendtsen,
Jeg har ikke "lyst" til at være den negative i denne tråd, så tag min bemærkning som min oplevelse ved at være aktiv på en lang række udenlandske vinfora.
Selv på store udenlandske fora er det svært at skabe megen aktivitet. Det ender som ofte med en mindre gruppe "vinnørder" som de faste gæster, mens du meget sjældent får fat i de 80% af vindrikkerne.
Hvis man ser på vinsiderne generelt i Danmark har der været en afmatning på både fora, auktioner, debat mv. Mange nye har forsøgt men de færreste har haft tålmodigheden til det lange seje træk.
Held og lykke med projektet.
Henrik