Hej aminoer, jeg er støt på et muligt problem i forbindelse med en salgsopstilling til en tvangsauktion (2. auktion). Jeg håber der er en der kan hjælpe mig, hvad følgende tekst i praksis betyder for mig som mulig køber ved en tvangsauktion: "Bilag Vedr.: tvangsauktionsvilkårenes pkt. 6.A.a. Uanset auktionsvilkårenes pkt. 6.A.a. skal auktionskøber betale morarenter, der påbeløber sig efter auktionens afholdelse, idet morarenter kun er fremregnet til auktionsdagen. Såfremt lån til Realkredit Danmark A/S indfries, sker dette i overensstemmelse med Realkredit Danmark A/S's almindelige indfrielsesvilkår. Ved delvis dækning til Realkredit Danmark A/S foretages fordeling af budsummen mellem restancer og overtagelse af restgæld af Realkredit Danmarks A/S." Håber der er nogen der vil hjælpe. Mvh. Pmadsen |
Generelt: Når du køber på tvangsauktion går der en periode fra auktionsdagen og til eventuelle betalinger foretages. Det, du skal betale til RD, tillægges morarenter indtil de betales. Hvis buddet ikke betyder nogen mellemværender mellem budgiver og RD så betyder det ingenting.
Hvis du byder ind i RDs tilgodehavende og indfrier kan det kun gøres jf. pantebrevets opsigelsesvilkår. Bemærk om der er en længere opsigelsesperiode. Så kan du ikke bare betale lånet tilbage men må følge vilkårerne.
Hvis du vil overtage lånet ved dit bud, skal RD godkende dette. Der står ofte at det skal ske før auktionen. Og din nye restgæld afhænger så af, hvad du byder og hvad der ellers står. Hvis du kun byder delvist vil betalingen blive fordelt og du skal derudover ofte betale restancer for noget af beløbet - derfor vil din restgæld blive lidt mindre end dit bud.