Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skat og udlandsophold

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 23:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey I skattekloge skattebasser.

Min datter på 19 har i dag forsøgt at få hjælpe hos SKAT - sådan telefonisk.
Det blev til en 10 minutter lang hån om, at det skulle hun selv have sørget for for længe siden - uden at det lykkedes skattemedarbejderen at forklare, hvad hun skulle have gjort, og hvad hun skal gøre nu.

Jeg har forsøgt at finde hoved og hale i min kære datters forklaringer, men løber hele tiden ind i blindgyder, hvor jeg bliver usikker på, hvilke regler der gælder.

Situationen er følgende:

Fra oktober 2010 til og med juli 2011 har hun arbejdet som AuPair i Italien. Her har hun fået lidt lommepenge. 2010-selvangivelsen var let nok, fordi alt var holdt inden for hendes frikort.

I 2011 har hun tjent ca. 8.000 kr. hos mig, mens hun var i Italien.

Da hun kommer hjem, bliver der automatisk genereret et skattekort til hende med hovedkort og bikort - SU bruger hovedkortet. Af det fremgår det, at hun har et personfradrag på ca. 42000, men det er så nedskrevet til 4/12 = ca. 17.000, åbenbart fordi hun har været i Italien i nogle måneder - kortet er først lavet i september, så deraf de fire måneder.

Månedsfradraget på hovedkortet er så beregnet som 1/12 af de 17.000 kr. = ca. 1200 kr.

Hun havde selv beregnet, at den løn hun har fået + den SU, hun får i sep-dec, klart kan holdes inden for personfradraget, og hun har også fået skattedamen til at lave hovedkortet om til et frikort, så der ikke bliver trukket skat af hendes december-SU.

Hun har derfor (for mig at se) fejlagtigt betalt skat af sin SU i september og oktober - og kommer muligvis til det i november, fordi SU'en administrativt er kørt allerede... (ifgl. skattedamen).

Så siger skattedamen, at min datter ikke får den for meget betalte skat tilbage - heller ikke i forbindelse med årsopgørelsen for 2011.

Så mine spørgsmål er følgende:

1. Er hendes lommepenge fra Italien skattepligtige? (i Italien eller i Danmark?)
2. Er den løn, hun har tjent hos mig, mens hun boede i Italien skattepligtig i Danmark eller Italien, og er det korrekt, når den er angivet på frikortet?
3. Gælder hendes personfradrag ikke for hele året?
4. Er der en særlig regel, som betyder, at folk, der har boet i udlandet ikke får overskydende skat retur?
5. Er der andet, som jeg ikke har fattet?

- og så et tillægsspørgsmål:
Er det ikke SKATs opgave at hjælpe folk, som ikke forstår, hvad de skal stille op, når de ringer ind? Det er vel ikke meningen, at der skal tales nedladende og slynges rundt med begreber, som man ikke er villig til at forklare med andre ord end, at det kan man se på hjemmesiden?

- og et tillægsspørgsmål mere:
Hvad skal min datter gøre for at komme til at betale den skat, hun retmæssigt skal betale, men heller ikke mere?

Venlig hilsen

Hans


Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 00:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans,

...din tekststærke tastaturtæsker Big Smile

Jeg går ud fra, at hun må have ændret sin folkeregisteradresse til Italien i perioden. Har du læst lidt i Ligningsvejledningen om Au-Pair?

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=103450&vId=204293#103855

Du kan også kigge lidt på dobbeltbeskatning og opgørelse af udenlandsk indkomst.

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=102346&chk=204293#pos

Jeg har ikke svarene til dig på stående fod, og har desværre ikke energi til at sætte mig ind i det lige nu (det er efterhånden sent fredag aften/nat). Vi må evt. vende tilbage til emnet senere...

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Spørgsmål 1+2

Danske au-pairs anses normalt for at bevare deres bopæl i Danmark under udlandsopholdet, og vil derfor fortsat være fuldt skattepligtige til Danmark efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Det vil sige at værdien af frit logi og lommepenge ved au-pair-ophold m.v. i Italien skal medregnes ved din datters opgørelse af skattepligtige indkomst sammen med det udførte arbejde for dig.

Nu er systemet naturligvis ikke at hun skal beskattes både i Danmark og i Italien. Så den skat hun har betalt i Italien bliver modregnet den danske skat.

Spørgsmål 3

Et fuldt fradrag kræver at hun har været i Danmark hele året. Så nedsættelsen er korrekt.

Spørgsmål 4

Nej!

Spørgsmål 5

Uha - det tør jeg ikke svare på.... men du skal være opmærksom på at når SKAT beregner din datters skat for 2011 vil de lave det om til helårs. Groft sagt hvis din datter har tjent 8.000 kr. i Danmark på 4 måneder fil det beregningsteknisk komme til at give 24.000 kr i helårsindkomst.

Denne omregning kan eksempelvis medvirke til at hendes årsindkomst overstiger den normale grænse for skattefrihed på 42.000 kr.

Det er et større regnstykke, men som SKAT normalt udpensler fint på deres skatteberegning i forbindelse med selvangivelsen.

Tillægsspørgsmål

SKAT's telefonlinie beror ofte på en tilfældighed. Jeg vil ikke undskylde dem for en serviceminded indstilling koster ikke noget. Selv skulle jeg senest have en erklæring (ren standard) som bare skulle printes. Jeg tændte af, da jeg fik svaret at man havde oprettet en journalsag og jeg kunne forvente svar efter 3 måneder..... Øhhh Det tog lige lang tid at lave blanketten som det tog at skrive til mig at man ville oprette en sag. Nå - jeg flippede og fik den dagen efter. I min tid hos SKAT blev vi alle sendt på kursus i servicepsykologi. Det skulle SKAT overveje at genindføre.

Hvad din datter skal gøre er at få indberettet alle indkomster på hendes selvangivelse og samtidig sørge for at have dokumentation for hendes betalte skatter i Italien. Når hendes skatteberegning foreligger og hvis du ikke kan gennemskue den - så spørg - Det er en enkel opgave som ikke tager mange minutter at gennemgå.

/Henrik Koudahl

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)