Der er en del forskel på priserne afhængigt af hvad mærkerne skal kunne holde til.
De fleste af de mærker som laser printes / digitaltrykkes er papirmærker og de er ikke gode til udendørs brug.
Vi trykker både papirmærker (digitaltryk og offsettryk afhængigt af antallet) men også som traditionelle klistermærker (selvklæbende folie med vandfast tryk). Den sidste type er dem vi laver flest af da de kan bruge både indendørs og udendørs. Men de er også noget dyrere end papirmærkene. Jeg oplever ihvertfald et par gange om måneden, at vi får en kunde som har købt forkerte mærker et andet sted, hvor det typisk er papirmærker de har købt "fordi de var billigst" og så efterfølgende har forsøgt at bruge dem til noget de ikke kunne holde til.
Så vær lige opmærksom på mærkernes holdbarhed til i forhold til det du skal bruge dem til.
Hvis det er til indendørs brug hvor de skal sidde på f.eks. kuverter, papemballage eller lignende, så er papirmærker helt fine. Men hvis de skal sidde på noget hvor de bliver udsat for vand, fedtede fingre, bilvask eller andet, så skal du over i nogle mærker af folie af en eller anden art og trykt enten i serigrafi eller med solvent, latex eller U/V-farve.
Hvis du vil høre noget mere omkring ovenstående eller ønsker et bud på opgaven fra mig, så er du meget velkommen til at sende mig en email på jesper snabelA mediamouse.dk
/Jesper