Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Konkret hjælp til regnskabet søges

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Skårup, Fyn
Tilmeldt 18. Aug 10
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 23:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Aminoer
Jeg er en fotograf der for et år siden startede for mig selv. Jeg er ved at få ret godt styr på momsreglerne og indberetningen af momsen.
Er kommet til et punkt nu, hvor jeg er lidt i tvivl om SKATTE reglerne.
Der kommer efterhånden flere opgaver i mit firma og jeg har brug for bestemt udstyr til at løse dem efter mine bedste intentioner. Det drejer sig om to objektiver til hhv. 10000 og 8000 kr incl moms (i runde tal). Hvordan skal jeg helt konkret føre det ind i excelarket, når jeg både har debit/kredit kolonner for "bank", "omsætning" og "små aktiver" (samt købs/salgsmoms)? Mener der er en regel der siger at lige præcis objektiver til et kamera ikke er en selvstændig ting, og derfor er afhængig af kameraet - hvilket gør at det man skal afskrive skal gøres over flere år - gir det mening?? Hvordan vil det i givet fald kunne gøres i ovennævnte excel-ark?

Jeg har flere spørgsmål, men trækker lige vejret og håber på gode svar til ovenstående :)

Mvh en regnskabsn00b

/Mick

Fra Randers
Tilmeldt 19. Apr 10
Indlæg ialt: 217
Fra  LindFoto.dk Skrevet kl. 23:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mick

Jeg troede faktisk godt du måtte straksafskrive, man fandt så teksten du kan læse her; http://www.revisionscentralen.dk/8299-1_Smaaaktiverstraksafskrivning 

Og hvis det er rigtigt må du ikke straksafskrive, som du også er inde på.

Det lyder som om du selv laver dit regnskab - og har det i et excel ark.
Måske var det en ide at anskaffe dig et rigtigt regnskabsprogram - som fx. SummaSummarum.
Ud over at fører indtægter og udgifter, skal du jo fx. kunne vise at dine fakturaer udskrives i en ubrudt nummerserie, hvor du kan redegøre for alle numrene.

Få hjælp af en regnskabskyndig i nogle timer fra starten, som kan hjælpe dig igang, få lavet relevante konti m.v. Herefter er det relativt let, både at udskrive korrekte fakturaer, holde styr på momsregnskab og efterfølgende lave en bogføring der til sidst resulterer i et færdigt regnskab - måske med hjælp fra en revisor ved årets slutning.

Du skal ikke indsende et regnskab med selvangivelsen - men du skal kunne leverer et, hvis de beder om det.

 

Tilmeldt 17. Jan 11
Indlæg ialt: 111
Skrevet kl. 10:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er rigtigt, at der ofte er en del forvirring omkring straksafskrivninger.

Det er bare vigtigt at huske der er to forskellige regelsæt om man skal opgøre skatten eller om man skal lave regnskabet.

Skattemæssigt er der en grænse på 12.300 (ændres hvert år), under denne grænse kan småaktiver straksafskrives (føres som en omkostning), over grænsen skal de aktiveres, altså opgøres som et aktiv og afskrives.

Regnskabsmæssig derimod er det afgørende aktivets levetid. Det skal principelt afskrives over aktivets levetid, uanset beløbsstørrelsen.

Når det så er sagt, vil jeg sige jeg har set mange virksomheder der behandler små aktiver ens regnskabsmæssigt og skattemæssigt for at mindske forskellen mellem skatteregnskabet og det økonomiske regnskab (årsrapporten).  

Håber det hjalp

 

Lifaco - personlig rådgiver og revisor for selvstændige og iværksættere

Fra Aarhus
Tilmeldt 30. Aug 11
Indlæg ialt: 313
Fra  Talium ApS Skrevet kl. 14:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Reglen du tænker på må være den, at aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for ét driftsmiddel, hvormed der ikke kan foretages straksafskrivning.

Hvad er den fysiske (ikke tekniske) levetid på sådan nogle objektiver?

Claus Fraussing Nielsen, cand.merc.aud.
Talium ApS - Regnskab og rådgivning

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 10:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mick,

Ja, du skal afskrive over flere år, da objektiver ikke kan anvendes selvstændigt.

Når du har købt aktiver for 18.000 kr. inkl. moms, er det svarende til 14.400 kr. ekskl. moms.

Du bogfører det således:
- Bank/kasse: 18.000 kr. (kredit)
- Købsmoms: 3.600 kr. (debet)
- Driftsaktiver, kamera: 14.400 kr. (debet)

Når året er omme, og du skal lave din resultatopgørelse, skal du huske at afskrive på objektiverne. Det gør du ved at afskrive 25% af aktivernes værdi:
- Afskrivninger: 3.600 kr. (debet)
- Driftsaktiver, kamera: 3.600 kr. (kredit)

I din balance får du dermed et aktiv på 10.800 kr., mens din resultatopgørelse påvirkes af de 3.600 kr. du kan afskrive i år.

Til næste år kan du afskrive alle de sidste 10.800 kr., da de er under grænsen på 12.300 kr. for straksafskrivning (det er samme grænse i 2012). Det gælder selvfølgelig kun såfremt du i løbet af året ikke køber yderligere tilbehør til dit kamera, for så skal der også afskrives på disse køb.

Har du købt kameraet i år, vil du i øvrigt også skulle afskrive på kameraet.

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)