Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Virker Facebook-marketing og online konkurrencer?

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Horsens
Tilmeldt 24. May 11
Indlæg ialt: 280
Fra  Marketing analytiker, Lars Grove Mortensen Skrevet kl. 16:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Gad vide om en konkurrence som denne mon giver det ønskede afkast: http://on.fb.me/mXkUA8

...og er markedsføringFacebook mon i det hele taget besværet værd?

Som alt andet markedsføring handler det selvfølgelig om, hvad det er man vil sælge og til hvem - men personligt har jeg lidt svært ved at lure effekten af "Synes godt om" på Facebook... Hvad giver det, helt lav-praktisk, virksomheden at folk "synes godt om" deres Facebook-side? Hvor kommer konverteringen? Hvordan?

Hvad mener I?

 

// Lars Grove Mortensen, marketing analytiker

Tilmeldt 1. Jul 11
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 00:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars

Ja, facebook marketing er en voksende ting, og det er godt at komme tidligt ind på det.
Det er muligvis nyt for nogle, men en selvfølge for folk som mig selv, der er 17 år gammel.
Der er rigtig mange unge ( 15-25 ) der bruger 90% af deres tid på interneret på facebook.

"Er det besværet værd" - det er ærligt talt intet besvær. Hvis du har styr på dit HTML, CSS og Photoshop design burde det være så let som ingenting!
Har du ikke styr på dine internet sprog og basiske webdesign kompetencer, så er det ikke dyrt at hyre en studerende til jobbet *hint hint*.
Ellers, brug Google og find billige og nemme løsninger.

Facebook, Twitter og Google Plus er nu alle hvad jeg kan li' at kalde "Indgangssider" - altså sider der er en slags indgang til din virksomheds hjemmeside - hvor førhen det kun har været reference fra andre, og google søgemaskine.


Magnus 

Fra Aarhus
Tilmeldt 29. Apr 10
Indlæg ialt: 579
Fra  bSocial ApS Skrevet kl. 09:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars

Det afhænger fuldstændig af, hvordan du gør det samt om dit brand er socialt. Altså hvorvidt man kan have dialog omkring dine produkter eller ej. 

Lars Grove Mortensen:
Gad vide om en konkurrence som denne mon giver det ønskede afkast: http://on.fb.me/mXkUA8

Jeg tvivler på, at konkurrencen i sig selv giver et afkast. Til gengæld er jeg sikker på, at den kan få en lang række konkurrencelystne Facebook brugere til at klikke på "Synes godt om"-knappen i stedet for at bladre videre til notifikationen om genboens syge hamster lige med det samme. På den måde kan DBA konvertere nye besøgende til fans af deres Facebook side, for derefter at inddrage dem i den dialog omkring DBA´s produkter eller andre humoristiske indslag. Når denne nye fan kommenterer eller synes godt om DBA´s opslag spredes opslaget viralt, og DBA opnår derfor en eksponering af sit brand samt sin Facebook side.

Konkurrencer i sig selv giver altså ofte ikke noget afkast, men kan derimod være en god gulerod at sætte foran næsen på potentielle fans.

Lars Grove Mortensen:
...og er markedsføring på Facebook mon i det hele taget besværet værd?

Markedsføring på Facebook er helt sikkert besværet værd - såfremt du gør det rigtigt! Mange virksomheder bliver skuffet over Facebook. De bruger en hel dag på at finde ud af, hvordan man opretter en Facebook side for derefter at udfylde de grundlæggende oplysninger, og når de vågner op næste morgen, er der ingen likes. Hvorfor? Fordi en Facebook side ikke er en hjemmeside, men derimod et socialt forum hvor forudsætningen er dialog.

At skabe denne dialog er helt klart en krævende opgave, men resultatet på længere sigt vil være et bedre forhold til dine kunder (ordet "kundeloyalitet" er slik for marketing-folk), eksponering af dit brand og produkter samt et økonomisk afkast i form af besøg til din hjemmeside, som resulterer i salg

Lars Grove Mortensen:
Hvor kommer konverteringen?

Det afhænger selvfølgelig af, hvilken forretning du har. Hvis du har en webshop, kommer konverteringen når du skriver et opslag omkring en produktnyhed eller et tilbud ud til dine ild-loyale fans, som straks går ind på deres yndlings-webshop og kigger på produktet og bekræfter dig i, at en konverteringsrate på 15 % i din webshop faktisk er ret lækkert.

Sælger du tandbørster, kommer konverteringen når dine fans vælger dit produkt frem for konkurrentens næste gang hun er i supermarkedet for at købe en tandbørste til hende selv og resten af familien, fordi du svarede på hendes spørgsmål til tandhygiejne inde på din Facebook side. 

Der er mange muligheder for konvertering, men hvad man bør koncentrere sig om i første omgang er, at skabe et forhold til sine kunder. KIMS chips kampagne (Kald det Jørgen) fik folk til at klistre diverse gadeskilte til med Jørgen-klistermærker samt kalde deres kæledyr og børn samme navn - God branding? Fantastisk branding efter min mening!

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)