Hej Jeg har min hjemmeside med gps-trackere som klarer sig rigtig godt i Googles søgeresultater, og det tror jeg blandt andet skyldes at jeg har opbygget alt html fra bunden med henblik på at kunne styre både det bagvedliggende og det indholdsmæssige, så det opfører sig hensigtsmæssigt i forhold til placeringen i Google. Men jeg er lidt træt af at køre uden et decideret cms, da jeg er blevet hooked på Joomla, som jeg syn's har en dejlig masse features og der kan altid lægges ekstra funktioner på både backend og frontend, uden at man skal bruge oceaner af tid på det. Men jeg er bange for at mine placeringer på google vil blive påvirket, også selvom jeg laver 301-redirect på gamle urls, bruger samme tekstindhold osv. Og så er det jeg gerne vil høre om der er nogle Aminoer, som har taget springet og allerede har prøvet at flytte godt placerede sider over i et helt andet system/frameset. Og i givet fald, hvordan blev resultatet modtaget af specielt store G? Så hvis du har prøvet noget ligende vil jeg meget gerne høre om dine erfaringer!! Og det var så vist enden på denne her uge (søndag 23:43) |
De fleste flytninger fra et system til et andet vil medføre en periode med noget hoppen rundt i søgeresultaterne, før siden finder sit nye leje. Er alt gjort korrekt og det meste af indhold og struktur er uændret, har jeg i langt de fleste tilfælde set, at sidernes positioner er stort set uændrede. (Der er et lille tab af linkværdi i en 301, så det kan koste en smule).
Den største fare ligger i de flytninger, hvor folk ikke er bevidste om, at de skal have sat 301 redirects op - men det er du jo opmærksom på.