Hej, Jeg har desværre en kunde som ikke har betalt sin regning. Jeg vil starte med at sige at jeg er tilhænger af god dialog og at vi her er i småbeløbs området, men lad os bare tage øvelsen både for principielt ikke at lade sig tryne, og samtidig lære hvordan jeg gør fremadrettet i lignende situationer. Det er første gang det nogensinde har været nødvendigt at håndhæve de juridiske forpligtelser, så jeg er faktisk lidt i tvivl om hvor meget jeg har til gode. Og her vil jeg gerne bede om lidt hjælp af en med bedre økonomisk indsigt. Sagen som den er : Kunde A Anmoder undertegnede om at få udført en ydelse. Undertegnede sender tilbud/pris pr email, Kunde A Bekræfter pris og tilbud. - Opgaven udføres herefter og faktura på 600 DKK ex moms fremsendes pr. 7. Januar 2011. I betalingsbetingelserne står der følgende ordlyd: Betaling senest 7 hverdage efter ovenstående fakturadato. Efter forfald beregnes 1,5% rente pr. måned, dog min. DKK. 75,- Dvs. Forfaldsdato er 14. Januar. Den 18 Januar fremsender jeg pr mail en venlig påmindelse om at beløbet ikke er modtaget og om kunden vil være rar at undersøge. Fremsender igen pågældende faktura vedhæftet. 25. Januar er der stadig ikke kommet svar, og jeg fremsender en mail med 1. Rykker tilført 75 kr momsfrataget rykkergebyr. 3. Februar modtager jeg en besked fra kunden om at fremsende faktura igen på en anden mailadresse. Hvor jeg fremsender samme 1. Rykker igen. 16. Februar Sender jeg 2. Rykker med ekstra 75kr momsfrataget rykkergebyr. 25. Februar modtager jeg mail fra kunden om at kunden er syg i en periode og at fakturaen bliver betalt samme dag.. Der er selvfølgelig ikke sket en skid, og normalt er min holdning at kigge på hvilke ting der er rentable at "spilde sin tid på" Og at bruge 8 timers administration for at kradse 600 kr ind, er sgu lidt svær at kalde rentabelt :) Men derfor er der jo stadig det principielle, samt det at jeg lige kan lære hvordan jeg så gør rent teknisk med de 1,5% i rente pr. måned. Er der nogen der kan fortælle hvordan de renter de udregnes ? Hvornår udregnes de fra og er der en simpel formel jeg vil kunne bruge en anden gang ? Samtidig har jeg jo så ikke sendt den 3. Rykker ud, så jeg må vel i praksis heller ikke smide den til Inkasso ? Og kan den forældes når nu sidste dialog var i februar ? Masser af spørgsmål fra SpørgeJørgen. |
Nedenstående link indeholder mig godt info om morarente og ikke mindst beregningen deraf....
http://morarente.ingmar.dk/Ommorarente.aspx
2 rykkere med 10 dages mellemrum er nok til at sende sagen til inkasso. Forældelse er først efter 3 år.
Rykkergebyret - hvorfor ikke sætte det 100 kr. (som du selv er inde på bruger du megen tid)...
/Henrik