Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Køb af større vareparti før årsafslutning

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Vejle
Tilmeldt 23. Oct 07
Indlæg ialt: 196
Fra  Pure Solution Aps Skrevet kl. 09:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg håber der lige er et par skarpe regnskabsfolk eller revisorer der kan hjælpe med denne her.

Jeg har et APS med forskudt regnskabsår og skal afslutte mit regnskabsår her pr. 30/06.

Mit spørgsmål er så:

Vil det være en fordel eller ulempe at indkøbe et større parti varer til lageret her op til årsafslutning ?

Varerne vil ikke blive solgt i dette regnskabsår men først i det næste. Men vil det figurere som en udgift så jeg slipper med en lavere selskabsskat ? Og hvad med afskrivning af lager osv. ?

Håber I kan hjælpe Smile

Mvh.

Martin

Fra Randers
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 2018
Skrevet kl. 09:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Varelageret skal aktiveres og giver således ikke et fradrag - først ifbm salget af det giver det fradrag.

Der afskrives ikke på et varelager.

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 11:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin,

Som Kristian rigtigt vurderer, så vil det ikke have nogen effekt på resultatet af virksomheden, og der vil dermed ikke være noget at spare i skat.

For at kunne spare i skat skal du indkøbe aktiver, som du kan afskrive med det samme. Alt op til 12.300 kr. kan afskrives med det samme. Køb herover kan kun afskrives med 25% af købet.

Aktiver kan være ting, som du alligevel bruger i din virksomhed; computer, mobiltelefon, ipad, mindre kontorinventar, biler, mv.

For ikke at havne i en situation, hvor du skal afskrive samlet på flere aktiver, så skal aktiverne kunne anvendes selvstrændigt. Eks. en computer kan således anvendes selvstændigt, mens en printer eller skærm ikke kan anvendes selvstændigt.

Da indkøbet gælder et selskab er skattebesparelsen mindre, end hvis du havde drevet almindelig enkeltmandsvirksomhed.

 

Fra Næstved
Tilmeldt 23. Aug 10
Indlæg ialt: 163
Skrevet kl. 12:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Hvorfor er skattebesparelsen mindre i et selskab? 

Hvis man driver selskab og ikke køber driftsmidlet i virksomheden er da ligesom for privat personer fuld beskatning => samme skattebesparelse (som udgangspunkt)

Omvendt kan man også sige at hvis det var indkomst i privat virksomhed som alligevel skulle opspares så ville skattebesparelsen også være 25% som du nok tænker på...

Dahl Regnskab & Rådgivning, assistance til regnskab, selvangivelse og skattemæssige problemstillinger

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)