Brud på copyright

Hans Stokholm Kjer:

- og tro mig: Hvis jeg var den forurettede, ville jeg være klar til at gå hele vejen i sådan en sag, med mindre der blev udvist en passende mængde ydmyghed.

Ovenstående citat er meget interessant. Folk bliver ganske ofte meget vrede, når de bliver krænket. De er klar til at "gå hele vejen" med advokater, principper, idealer, fuld musik og hele pivetøjet. Omkostninger, krav og alvorlige breve fyger mellem parterne. De eneste reelle vindere er ofte rådgiverne. Jeg kender en del folk, inkl. undertegnende, som har brugt en del energi på at forfølge krav og kræve ret. Ingen, inkl. undertegnede, har egentligt fået det store ud af det, når først eget tidsforbrug og rådgivere er blevet betalt.

Citatet indeholder en endnu mere interessant del - nemlig den med "passende mængde ydmyghed". Det den krænkede part ofte bevidst/ubevidst ønsker sig, er anerkendelse. Så i stedet for at svare igen af samme skuffe, så tag tyren ved hornene, ring manden op og få en god snak. Skriv helst ikke, hvis du kan undgå det, tekst egner sig elendigt til kritik og problemløsning. Giv ham den anerkendelse og respekt han higer efter, undskyld dybt og spørg om du må sende ham et plaster på såret. Herefter sender du 6 flasker rigtig god rødvin, og så er sagen lukket i rigtig mange tilfælde. Er det rigtigt slemt sender du 24 flasker, det kan meget få stå for, og det vil stadig være billigere end erstatning og evt. omkostninger. I mange tilfælde vil I efterfølgende også få et rigtigt fint forhold til hinanden. Fejl og krænkelser kan, håndteret rigtigt, bringe folk meget tæt på hinanden.

Nogle af de gange hvor vi på trods af alle anstrengelser alligevel er kommet til at skuffe en kunde, så har vi tidligere givet f.eks. 5-10% afslag. Ingen har reageret. Men sender vi i stedet en pæn æske chokolade og et lille kort, så har vi næsten altid kunden i røret "det er alt for meget, det havde I altså ikke behøvet at gøre". Det er så lidt der skal til mange gange - du skal egentligt bare vise at du "give a shit".

Når du spørger en rådgiver om hjælp til en sag, så husk en ting: "Never ask a barber if he thinks you need a haircut..." Jeg påstår ikke, at alle rådgivere frådende kaster sig over enhver tænkelig sag udelukkende med honoraret som motivation, men det er helt sikkert, at en del gør :-)

Tak for komplimentet :-)

Og i lige måde - for du tilføjer et par vigtige pointer. Vi har netop en større eller mindre primitiv del af hjernen, og det er som oftest den, der bringer os i helt unødvendige problemer. Det ligger i menneskets natur at kæmpe imod at tabe ansigt, og det skal man lære at forholde sig til på en konstruktiv måde. Slå auto-piloten fra og brug fornuften.

Og ja, er man ikke oprigtig, så kan det hele være lige meget, og man vil uafladeligt rende i nye problemer. Men forhåbentligt lærer man det på et eller andet tidspunkt!