Der er grundlæggende ikke nogen regler for minimumsleje. Dog kan du ikke omgås reglerne for beskatning. Beskatningen bliver sat ud fra markedslejen. Så om du opkræver den reelle leje eller ej er ligegyldigt - du bliver beskattet under alle omstændigheder.
Markedslejen varierer fra by til by. Da vi købte et forældrekøb i Aarhus lå markedslejen på ca. 750 (kr/kvm)/år. Dog har standen af boligen også betydning.
Sættes markedslejen for lavt og du bliver beskattet, betyder det ligeledes, at den der benytter boligen bliver beskattet af differencen mellem den reelle husleje og markedslejen.
Modtager du først den fulde leje, og derfter eftergiver den som gave (op til 58.700 kr) slipper lejer for beskatning af differencen, men du vil alligevel selv blive beskattet af den fulde markedsleje.
Derfor er konklusionen, at du vil blive beskattet af markedslejen ligegyldigt om du opkræver den fulde leje eller ej.
Der er en fin artikel om dette emne i det sidste Penge og Privatøkonomi-magasin.
Disse regler tager udelukkende udgangspunkt i forældrekøb/børnekøb - altså nærtbeslægtede.
Bedste Hilsener
Jonas Jacobsen
Held og lykke i øvrigt!