Men er der ikke en der kan fortælle mig, hvordan jeg kommer langt op i placering på google, når man f eks søger på løbecykel..
Hvad og hvordan skal jeg gøre helt præcist ??
Lad mig gøre et forsøg: helt overordnet er der to metoder hvorpå at du kan blive mere synlig i de organiske resultater. Du kan enten selv optimere dit site, eller du kan betale dig fra det. Hvis du vælger at betale dig fra det, skal du have fat i en SEO-gut som skal stå for din optimering - modsat Google Adwords som jeg kan forstå at du benytter, kan du ikke betale Google for at blive synlig i den organiske del. Lad mig her give dig nogle basale råd, som du helt sikkert vil kunne mærke rykker dig fremad i søgeresultaterne.
Step 1: find den underside som du ønsker at målrette søgeordet "løbecykel". Det kan være din forside, kategoriside, eller en specifik landingpage - vigtigst er bare, at du er nød til at prioritere. Du skal nemlig gøre det tydeligt for Google, hvilken underside der "handler mest" om løbecykler. I modsat fald ville du nemlig have en masse undersider, som hver især kun handlede en smule om løbecykler.
Step 2: Sørg for at din løbecykler-underside bliver optimeret. Skriv en god lang tekst hvor ordet løbecykler fremgår flere gange af teksten - en god tommelfingerregel er at ordet skal fremgå 3-5 gange pr. 100 ord som du skriver. Sørg dernæst for at søgeorden fremgår først af din title (den linje som folk ser i toppen af deres browsere). Et eksempel på en god title kunne være "Løbecykel - køb en billig løbecykel hos legehjulet". Tænkt om muligt også søgeordet ind i din overskrift samt i din URL.
Step 3: Byg interne links til din underside. Hver gang du skriver ordene løbecykel, løbecykler, løbecyklerne osv. et sted på din webshop, skal du lave et link til din underside om løbecykler med søgeordet som ankertekst. Du har allerede et tekststykke på din forside, som er velegnet til at proppe et par interne links ind - det er både godt for søgemaskinerne samt for de besøgende.
Step 4: Byg eksterne links til din underside. Sørg for at bygge eksterne links (links fra andre hjemmesider) til din underside, gerne med relevante ankertekster. Så frem for at skrive "Jeg er for en uge siden startet hjemmeside www.legehjulet.dk" kan du skrive "Jeg er for en uge siden startet hjemmeside, hvor jeg blandt andet sælger løbecykler". Sørg desuden for at udfylde din Amino-signatur (kan gøres under ret profil) samt en profiltekst, som vil blive offentlig hvis du har udfyldt i omegnen af 80% af samtlige profilfelter her på Amino.
Held og lykke med projektet!
/ Emil Blücher