Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvornår skal man melde sig som udenlandsdansker til folkeregisteret? (debat)

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle Amino-folk,

Jeg har egentlig aldrig fundet et reelt svar eller noget konkret information om dette, og jeg har ikke mødt så voldsomt mange i samme situation som jeg er i. Kort fortalt går denne debat ud på, hvornår man bør melde sig som udenlandsdansker?

De sidste 2 år har jeg primært opholdt mig i Peru, med korte besøg til Danmark (2x 1½ måned over en periode på næsten 2½ år), og i Peru har jeg opholdt mig på turist-visum (dette er nemt i lande som Peru, da man blot skal krydse grænsen hver 6. måned for at forny sit visum).

Det gør så også at jeg fortsat har min enkeltmandsvirksomhed i Danmark og en bopæl registreret i Danmark, hvor jeg fortsat af og til laver freelance arbejde igennem min virksomhed. Det har ikke rørt mig så meget de sidste par år, da jeg ikke har den store indkomst endnu og derfor ikke har problemer med dobbelt-beskatning osv.

Nu hvor jeg er i Chile er reglerne dog lidt anderledes, og selvom jeg fortsætter på samme model det næste stykke tid, vil jeg gerne på et tidspunkt undgå at skulle rejse til et andet land hver 3. måned. Den eneste information jeg fik fra den danske ambassade i Chile, var at jeg bør melde det til folkeregistret hvis jeg opholder mig uden for Danmark i over 6 måneder - hvilket jo er min situation.

Dette vil dog være et problem i mine øjne, da jeg jo officielt set ikke bor i Chile (jeg er på turist-visa og må ikke "arbejde" her). Derudover betyder det at jeg enten skal nedlægge min enkeltmandsvirksomhed, lave det om til et andet selskabstype (SMBA?) eller skifte ejer (f.eks. til et andet familie-medlem i Danmark).

Er der nogle af jer der har stået i en lignende situation? Har i opholdt jer over 6 måneder uden for Danmark, men uden at have visum & arbejdstilladelse i pågældende lande?
Mener i jeg bør melde det til folkeregistreret at jeg ikke længere opholder mig i Danmark, og hvilke konsekvenser vil det få? Eller bør jeg blot fortsætte som nu, indtil jeg får styr på visum situation og permanent opholdstilladelse i Chile?

Ser frem til at høre fra andre udenlandsdanskere som har stået i lignende situation.

Bedste hilsner fra Santiago,
- Christian Jessen

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Christian Jessen:
Er der nogle af jer der har stået i en lignende situation? Har i opholdt jer over 6 måneder uden for Danmark, men uden at have visum & arbejdstilladelse i pågældende lande?
Mener i jeg bør melde det til folkeregistreret at jeg ikke længere opholder mig i Danmark, og hvilke konsekvenser vil det få? Eller bør jeg blot fortsætte som nu, indtil jeg får styr på visum situation og permanent opholdstilladelse i Chile?

Jeg har ikke stået i en lignende situation, men kan da få øje på et problem, hvis du lader dig registrere som udrejst fra Danmark uden at være "tilmeldt" et andet land.

Dels er der problematikken omkring sygesikring og dels vil du hvis du vender tilbage til Danmark kun kunne få startshjælp de første 6 måneder. Sidstnævnte kalkulerer du alligevel nok ikke med, men bare rart at have i baghovedet, at i "værste fald" er det hvad du kan få.

/Henrik

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henrik,

Tak for dit svar. Ting som ydelser, f.eks. i form af Start Hjælp eller hvad det nu hedder (er det ala. arbejdsløshedspenge?) havde jeg sådan set aldrig skænket en tanke; men du har jo helt ret. Danmark er jo generelt kendt for vores had mod udenlandsdanskere, og kunne godt forestille mig en del konsekvenser hvis jeg udmelder mig fra folkeregistret.

For mig var den primære årsag nu den, at jeg ikke har permanent opholdstilladelse i et andet land endnu; og derfor ville være en underlig følelse hvis jeg ikke er registreret som bosiddende i Danmark, men tilgengæld hellerikke i nogle andre lande. ;-)

Jeg tror dog min løsning blivet at fortsætte som hidtil (turist-visum i Chile & registreret som bosiddende i Danmark) så længe det ikke får nogle konsekvenser, indtil jeg har fundet en løsning til at få mig en permanent opholdstilladelse i Chile.

- Christian Jessen

Fra Denmark
Tilmeldt 16. May 06
Indlæg ialt: 148
Fra  Primux Media Skrevet kl. 09:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christian,

Overveje lidt det samme som dig. Jeg er dog pt udmeldt det danske folkeregister, da jeg har fast job og visum i udlandet.

Men jeg har overvejet at starte eget firma, og der er jo nogle fordele og udlemper man skal kigge lidt på.

Min første tanke var egentlig bare at starte et firma op i udlandet, og derved måske have nogle bedre skatte fordele. Men så når du er i Danmark kan dette nok give problemer for jeg tror ikke man må være i Danmark for alt for lang tid af gangen.

Jeg havde selv regnet med at måske bruge Juni-Juli-August i Danmark og resten i udlandet.

Så jeg er nok kommet til den tanke at det er bedre bare at have et firma i Danmark, og så bare leve med de skatter som derned nu engang er der hjemme, og så få alle de fordele som der også er med sygesikring og sådan. (kunne også forstille mig at rejseforsikring er billigere når man har dansk sygesikring)

Du skriver lidt mellem linierne at du har firma i udlandet, samtidigt med at du har det i Danmark, hvordan fungere dette ?

Hilsen,

Kristian

Fra Lausanne
Tilmeldt 14. Jul 09
Indlæg ialt: 600
Fra  Sundhedslex.dk Skrevet kl. 09:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Christian,

Velkommen i klubben.

Hvornår skal man melde sig som udenlandsdansker til folkeregisteret? Jeg vil råde dig til at gøre det, når du har taget en beslutning om ikke at vende tilbage til DK. Hermed ikke ment for evigt, men inden for de næste par år.

Hvis du er i tvivl om du vender tilbage eller ej, bør du vente med meldingen.

Hvis du bliver i udlandet:

  • Nedlæg din enkeltmandsvirksomhed og driv den i stedet fra udlandet. Herved undgår du alt bævl med alle former for danske myndigheder (inkl. skatte-). Hvis det er meget vigtigt at din virksomhed fortsat har et dansk cvr el.lign. ville jeg flytte den over i et familiemedlems navn.
  • Du bliver dobbeltbeskattet hvis ikke du er registreret som udenlandsdansker i folkeregistret.
  • Når du er registreret som udenlandsdansker i folkeregistret, bliver du fortsat dobbeltbeskattet hvis du har en lejlighed med bopælspligt i DK (gælder næsten alle lejligheder og huse i DK).
  • Sørg for at få arbejds- og opholdstilladelse i en fart. Min kone kommer fra Brasilien, så jeg ved det kan være en smule bureaukratisk og bøvlet i den type lande, men alt kan lade sig gøre. Ellers bestik dem (no shit).
Hvis du er i tvivl  eller hvis du ved, du vil vende tilbage til DK inden for de næste 1-2 år:
  • Vent med at registrere dig som udenlandsdansker, idet du herved undlader at "brænde broen". Du er i hvert fald meget bedre stillet i mange henseender, hvis du vender tilbage til DK.
  • Du kan få et forklaringsproblem overfor skattemyndighederne, men det er sandsynligvis ikke værre end at du får noget dobbeltbeskatning (medmindre du leger med større pengesummer, hvilket jeg ikke fornemmer på dit indlæg)
  • Starthjælp sucks. Og det er, hvad du kan få (hvis ikke du kan bevise, at du har arbejdet i DK - og du kan du ikke, hvis ikke du reelt har gjort det). Starthjælp, som er det samme som en asylansøger modtager - dvs. DKK 2-3000/mnd. Man bør dog aldrig forlade sig på sociale ydelser...
Meld dig ind i dabgo - du har lige misset de andre danskeres kvartalsvise møde i Santiago ...  men mon ikke de kan give dig en smule råd og vejledning alligevel? (det kan de!)
God vind.
/JG
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej begge to, og mange tak for svarene.

@K. Primdal:

Som du selv skriver, så virker det til at du kommer til at være i Danmark mere end den tilladte periode; så er det nok bedre blot at forblive registreret med bopæl i DK. ;-)

Min danske virksomheden er som sagt en enkeltmandsvirksomhed, som jeg har haft siden 2007 - primært for at udføre freelance arbejde som udvikler og lignende. Da jeg løbende arbejder fra tid til anden som freelance for danske kunder, har jeg aldrig haft grund til at afvikle den.

I November 2010 oprettede vi et Peruviansk S.A.C. hvor jeg er med-ejer og ejer 50% af virksomheden; det har dog (indtil videre) ikke været en vildt aktiv entitet, og derved er der ikke nogle skattespørgsmål da vi selvsagt ikke har indkomst endnu.

@JesperG:

Tak for det lange detaljerede svar. Jeg tror du har rigtig godt fat i nogle vigtige punkter. Jeg tror egentlig også at min beslutning bliver i løbet af de næste 3-6 måneder, hvor jeg forhåbentlig er mere sikker på mine sydamerikanske aktiviteter, samt forhåbentlig har fundet en løsning med permanent opholdstilladelse i Chile.

Nu bliver jeg højest sandsynligt i udlandet (nu er der snart gået 2½ år, og jeg kan desværre ikke forestille mig at tage hjem til DK), så med hensyn til dine punkter:

- Enkeltmandsvirksomheden ved jeg stadig ikke hvad det bedste er. Evt. blot overføre til familie-medlem, så de danske kunder fortsat er kunder der - så må man jo se på hvad forhold der er der. Måske blot nemmere at lukke den ned, og fortsætte fra udlandet.

- Nu ejer jeg faktisk intet i DK længere (Solgte bil & alt hvad jeg ellers havde tilbage da jeg var på besøg for et par år siden) - så på nær et par pap-kasser i mine forældres hus, har jeg intet der kan holde på mig i Danmark. ;-)

- Arbejds og opholdstilladelse er stadig en ting jeg skal have styr på. Lige pt. fortsætter jeg dog som Turist, og tager turen hver 3. måned. I Chile har du ikke samme korruption som i alle andre sydamerikanske lande; så man kan ikke lige bestikke et par offentlige medarbejdere her. ;-)

Planen i Peru var at omgå reglen mht. ansættelse af udlændinge, i det at man gennem virksomheden godt kan ansætte sig selv, hvis man kan begrunde, at man ikke kan finde en person med de samme kvaliteter i Peru. Her i Chile  må jeg finde en anden vej uden om bøvlet. ;-)

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)