Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvornår er omtale "betalt markedsføring" og product placement?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Vejle
Tilmeldt 18. Nov 05
Indlæg ialt: 334
Skrevet kl. 10:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kunne godt tænke mig at få en opdatering om, hvornår omtale i medierne er ulovlig, betalt markedsføring og hvornår det er lovligt.

Baggrunden er, at jeg i et halvt års tid har lavet tv-udsendelserne Living Smart TV som kører hver uge på DK. Indholdet i programmerne er computere, internet, software og gadgets.

Hvis jeg i en udsendelse anmelder eks. et nyt digitalkamera eller en ny mobiltelefon, er det normalt noget, jeg blot låner for at kunne anmelde (alternativt er det ting jeg selv har købt). Jeg får ikke betaling af producenterne, ligesom jeg ikke får hverken produkter foræret eller andre fordele for det.

På et tidspunkt blev jeg kontaktet af en forhandler på en måde, som jeg blev provokeret af og jeg skrev til ham, ligeledes ment som provokation, at han ikke bare kunne forvente bare at kunne komme og få en masse gratis reklame men at han måtte dække produktionsudgifterne forbundet med det, velvidende at han ikke ville det.

Min hensigt var at opdrage ham fordi jeg synes det er irriterende. 

Desværre skete der så det, at kunden blev provokeret af mit svar og mailen er nu endt hos en journalist, som skriver en artikel om det. 

Det er ikke en del af min forretningsplan at lave betalte anmeldelser og det bliver det heller ikke, da mange vil opleve det som utroværdigt. Derfor er jeg rigtig ærgerligt over at være endt i den her situation, fordi det nu i artiklen opfattes sådan, at jeg sælger skjult reklame i mine programmer, hvilket jeg ikke gør, ikke har gjort og heller ikke vil gøre.

Nu begynder jeg jo så at spekulere.......... for hvis det er ulovligt at lade en producent afholde udgifterne til et tv-indslag fordi det så takseres som skjult markedsføring.........

1. Hvad så med eks. der hvor en producent sender et færdigproduceret klip til mig som de jo dermed så selv har betalt for ?

2. Hvad med affiliate markedsføring, hvor jeg jo inddirekte tjener penge ved at eks. at anmelde en mobiltelefon og lade brugerne købe den via mit link ?

3. Hvad hvis jeg sælger mine udsendelser? Så har jeg jo en indtægt forbundet med at lave omtalen programmerne? Er det så også ulovlig, skjult markedsføring?

For at ruste mig bedre og undgå lign. problemstillinger, kunne jeg rigtig godt tænke mig hvis nogle af jer kan ridse hovedreglerne op på området.

 

Er du ny Mac-bruger? Så tjek mine gode tips her!

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 7. Mar 09
Indlæg ialt: 60
Skrevet kl. 15:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kenneth

Gennemsigtighed, åbenhed, ærlighed er det, der tilsammen giver dig integritet og troværdighed i dit publikums øjne. Det er rigtig ærgerligt, hvis nogen får succes med at beskylde dig for at snyde dine lyttere, seere, læsere. Altså, at nogen kan beskylde dig for at være "købt" af annoncører.

Der er intet i vejen med at tjene penge på at reklamere i podcasts. Tværtimod er mange lyttere og seere kun glade for, at de podcastere, de følger, kan skabe sig en indtægt, for det betyder i det lange løb, at de kan fortsætte med at producere gode podcasts. 

Vores fælles ven Leo Laporte har mange sponsorer. Det er faktisk gennem sponsorer/annoncører i sin podcast, at han skaber sig den største indtægt. 

Enten låner du  og afleverer igen, eller du køber selv, ELLER du fortæller, at du er sponsoreret af dem og dem. Så kan vi som lyttere og seere selv afgøre, om vi synes, at du er troværdig, HVIS du alligevel vælger at anmelde deres produkter.

Tjen endelig masser af penge på at podcaste, men sælg ikke ud af din troværdighed. 

Vil du selv lave lyd eller video, så få hjælp på http://podconsult.dk/butik

Fra Hillerød
Tilmeldt 5. Jul 07
Indlæg ialt: 602
Fra  Hussing Film & Foto Skrevet kl. 15:21
Hvor mange stjerner giver du? :

klp29:

1. Hvad så med eks. der hvor en producent sender et færdigproduceret klip til mig som de jo dermed så selv har betalt for ?

2. Hvad med affiliate markedsføring, hvor jeg jo inddirekte tjener penge ved at eks. at anmelde en mobiltelefon og lade brugerne købe den via mit link ?

3. Hvad hvis jeg sælger mine udsendelser? Så har jeg jo en indtægt forbundet med at lave omtalen programmerne? Er det så også ulovlig, skjult markedsføring?

For at ruste mig bedre og undgå lign. problemstillinger, kunne jeg rigtig godt tænke mig hvis nogle af jer kan ridse hovedreglerne op på området.

 

Ad1) Det lugter af direkte reklame, og jeg tror ikke den holder. Det bliver ihvertfald meget let utroværdigt, hvis en producent selv optager og især selv redigerer.

Ad2) Forbrugerne skal vide at det er reklame.

ad3) Det spørgsmål tror jeg ikke at jeg forstår. Selvfølgelig må du sælge programmerne, hvis det altså er dine. Det vil sige at du er producent.

Du skal huske på forbrugerombudsmandens ord:

"En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medie den bringes".

Har skrevet om lystfiskeri og produceret TV-programmer om lystfiskeri i mere end 20 år - www.fiskemagasinet.dk

Fra Vejle
Tilmeldt 18. Nov 05
Indlæg ialt: 334
Skrevet kl. 17:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Mads:

"En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medie den bringes".

Så de affiliate-sites (hvilket jeg vurderer som værende den største del af denne type sites) der ikke tydeligt gør opmærksom på, at her er tale om et affiliate-site, drives i strid med loven?

Er du ny Mac-bruger? Så tjek mine gode tips her!

Fra Hillerød
Tilmeldt 5. Jul 07
Indlæg ialt: 602
Fra  Hussing Film & Foto Skrevet kl. 17:42
Hvor mange stjerner giver du? :

klp29:

Mads:

"En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medie den bringes".

Så de affiliate-sites (hvilket jeg vurderer som værende den største del af denne type sites) der ikke tydeligt gør opmærksom på, at her er tale om et affiliate-site, drives i strid med loven?

 

Det er jeg slet ikke i tvivl om - jeg tror at der bliver ryddet voldsomt op på et tidspunkt.

Har skrevet om lystfiskeri og produceret TV-programmer om lystfiskeri i mere end 20 år - www.fiskemagasinet.dk

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)