Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fritagelse af skattepligt ved flytning til udlandet

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 9. Jun 09
Indlæg ialt: 79
Skrevet kl. 19:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Sagen kort: Min kone og jeg flytter til udlandet, men jeg flytter i forvejen og etablerer os, i en for os ukendt periode. Men lad os antage det er et år. Vi bor idag i en ejerlejligheder vi begge ejer. I udlandet vil jeg etablere en virksomhed og leve af den.

Jeg har kontaktet skat, men må indrømme at hvis man får en forklaring fra dem, så skal man forstå temmeligt meget på forhånd. Så jeg håber der er nogle her på Amino der har overblikket over reglerne og samtidig kan forklare det helt ned på jorden.

Mit spørgsmål går på beskatning og hvad vi gør for at stille os økonomisk bedst.

Jeg kan forstå at for at slippe for at blive beskattet i Danmark så må jeg ikke eje noget. Dog kan man slippe hvis man lejer sin lejlighed ud i 3år, men det er ikke aktuelt i vores sag da min kone jo bliver boende i den til at starte med.

Så mit spørgsmål er: er det den bedste løsning at lave bolig og lån om så lejligheden overgår til min kone? Og så hun også får det fulde fradrag på boliglånet. Og er det nok. Er der andre ting der skal gøres for ikke at være skattepligtig? Går ægteskab ind og påvirker noget her?

Og: hvis jeg ikke overfører ejerboligen til min kone, og beholder min skattepligt, hvor meget vil det koste mig/os? Hvordan regner man det ud?

Håber der er et par eksperter der sidder online på Amino lige nu :-)

 

Tilmeldt 9. Jun 09
Indlæg ialt: 79
Skrevet kl. 18:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Er der virkelig ingen der har viden på dette område?

Fra København Ø
Tilmeldt 8. Jan 10
Indlæg ialt: 317
Fra  Projektledelsen Skrevet kl. 18:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har været en del af det igennem, idet jeg har boet i Belgien i 5 år, men er ikke vild med at give klippefaste råd om det, for det er en smule kompliceret. Jeg ved, at det med lejligheden er ret vanskeligt, for skat er jo på dupperne over, at der er folk, der forsøger at snyde på det her område. Mit bedste råd til dig er at ofre pengene på en rådgiver, der kender lovgivningen ud og ind. Du kan starte med at undersøge det gratis marked - jeg ved at Danske Bank har en udlandsafdeling, der ved en del på området. Der sker jo ikke noget ved at spørge dem om de har gode råd eller om de ved, hvem man kan bruge som rådgiver på området. I det hele taget tror jeg bankerne har en del info - f.eks. http://www.nordea.dk/Privat/Livssituationer/Pension/Udlandsdansker/85512.html

Held og lykke med det - Lise

Tilmeldt 4. Jul 09
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 19:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej BKK

Du arbejder med løsninger, som skat vil elske at stille spørgsmål ved. Dels fordi du beholder rådigheden over din helårsbolig og dels på grund af en kort tid i udlandet.

Jeg er ikke ekspert, men kan huske at det var nogle af disse problemstillinger vi vendte før vi rejste ud og her var svarene klare, at man skal passe meget på med at beholde helårsboligen i DK, hvis man vil kunne have klar bevisførelse overfor skat i dk. Jeg tør ikke sige hvad perioden er aktuelt, men min. perioden i udlandet for at opnå dansk skattefritagelse har været  2 år.

Du bør virkeligt alliere dig med "stærk" rådgiver hvis du vil fastholde din model og have dansk skattefritagelse.

Held og lykke med projektet

Finn

 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)