Vil lige høre hvad man gør i denne situation: Vi har en tidligere leverandør hvor vi er kommet til at betale en faktura to gange til ved en fejl for nogle måneder siden. Vi har desværre først opdaget det nu. Vi har mailet et par gange siden medio sidste uge for at få returneret beløbet til vores konto. Uden svar. I dag ringer jeg så, og beder dem om at overføre beløbet med det samme. De siger så at det skal de nok når de får tid... diskussionen går så lidt frem og tilbage, og de mener at når jeg har sådan en tone, så bliver det i hvert fald ikke lige med det samme, men når de har tid... Jeg er lidt bekymret for ikke at få pengene retur. Firmaet har startet en ny måde at handle varer på og er stoppet med at handle med butikkerne. Mit spørgsmål er: Kan man få banken til at trække beløbet tilbage når der tydeligt er tale om en dobbelt betaling? Og hvordan skal jeg agere korrekt overfor leverandøren - og hvor lang tidsfrist skal jeg tillade før jeg gør noget? Det drejer sig om et tocifret antal tusinde. |
Banken kan i de fleste tilfælde ikke tilbageføre beløbet, uden modtagers accept. Men det skader jo ikke at spørge.
Nu kan jeg ikke læse ud fra dit indlæg, om du rent faktisk havde en "uhøflig tone" eller om det var leverandøren der var lidt for sensibel.
Men da det jo er dig der har lavet en fejl, må du jo være lidt ydmyg og acceptere at de har lidt behandlingstid, men selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser.
Hvis de f.eks. har en bogholder der kun kommer en gang i mellem, så kan det jo være at de er nødt til at vente på dette. Man kunne også frygte at de ikke har pengene på kontoen pt.
De burde naturligvis have været ærlige at kontakte dig da de opdagede det, men de kan jo have overset det, ligeså vel som I har.
Lad os nu håbe at de er ærlige, og trods alt betaler tilbage..snart! :-)