Jeg sidder og leger med nogle forskellige tanker i forbindelse med at starte virksomhed op. Grundlæggende er min idé at starte et par virksomheder op af skattemæssige årsager.
Deraf opstår et interessant spørgsmål så! Kan jeg overflytte likviditet fra ét selskab til et andet - "bare sådan", hvis de er forbundet i en koncernstruktur? Og kan jeg evt. overflytte likviditet fra et ApS, som jeg selv ejer 100% til et selskab som jeg eventuelt har som personligt ejet?
Lad os nu sige, at jeg har et holdingselskab (der er et ApS) eller blot et andet ApS, med "overskudslikviditet". Så kan dette ApS låne pengene til min enkeltmandsvirksomhed. Men det skal være på markedsmæssige vilkår!
2 spørgsmål:
Hvordan defineres de markedsmæssige vilkår?
Kan enkeltmandsvirksomhedenafdrage den gæld, med det beløb, der må gives i gave hvert år? Altså at ApS'et sådan set forærer enkeltmandsvirksomheden afdragene som gave?
Markedsmæssige vilkår vil sige; hvad kan du stifte et lån for hos en ikke interesseforbunden person? (transfer pricing)
Undersøg hvad bankerne tager i udlånsrente, og tag udgangspunkt heri.
Gavekonstallationen er desværre ikke holdbar. En sådan løsning er netop ikke på markedsmæssige vilkår - og der foreligger desuden heller ingen realitet bag dette setup.