Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Leje af en bil via Internet

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Oct 09
Indlæg ialt: 22
Skrevet kl. 22:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har lejet en bil på via en hjemmesideInternettet . Lejeperioden blev aftalt til at være 3 måneder og hele lejen blev forudbetalt

jeg afhentede bilen og kørte i den i 9 dage, hvorefter jeg afleverede den, fordi den var behæftet med en række fejl. Tilstanden af bilen var også utilfredstillende.

Da jeg afleverede bilen krævede jeg at ophæve lejeaftalen og tilbagebetalingen af det resterende lejebeløb. Udlejeren nægtede at ophave aftalen.

Mit spørgsmål er: kan jeg kræve at ophæve lejeaftalen , idet jeg henviser til internetkøb , hvor man har 14 dages fortrydelsesfrist ? 

Har jeg   andre muligheder for at komme ud af aftalen ?

På forhånd tak for hjælpen

Hilsen

Adam

 

 

 

 

 

Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 11:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Adam

Det jeg siger nu forudsætter, at du har lejet din bil som forbruger og ikke til din virksomhed. Det forudsætter også, at du udelukkende har brugt internettet til at indgå aftalen uden at møde sælger/udlejer fysisk først.

Hvis de betingelser er opfyldt har du som udgangspunkt ret til at fortryde ("træde tilbage fra aftalen") efter forbrugeraftaleloven. Der er dog en række undtagelser i loven, som du alt efter omstændighederne kan være inde i.

Du kan se forbrugeraftaleloven (særligt kapitel 4) her. 

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Fra København
Tilmeldt 31. Jan 10
Indlæg ialt: 535
Fra  Edison Law Advokater Skrevet kl. 08:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Adam

I mit arbejde er jeg tilfældigvis stødt på en særlig regel i forbrugeraftaleloven, som dækker din situation. Du har nok allerede løst dit problem, men jeg vil alligevel dele svaret med evt. andre interesserede.

Der er en undtagelse i forbrugeraftaleloven, der angår aftaler om "transport". Den omfatter bl.a. privatleasing af biler, jf. EU-domstolens dom i C-336/03, easyCar (UK) Ltd (dom af 2005-03-10). Det betyder, at alm. leje af bil også er omfattet af undtagelsen.

Hvad betyder det så?

Det betyder, at fortrydelsesretten ikke gælder ved online bestilling af leje af bil. Den erhvervsdrivende kan selvfølgelig vælge at give fortrydelsesret alligevel, men er ikke forpligtet til det.

Advokat & partner
Edison Law Advokater

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)