Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan der anslås arbejdstimer til opbygning af komplekst website?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Jun 09
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 03:53
Hvor mange stjerner giver du? :

En partner og jeg står med en forretningside til en hjemmeside. Forretningsplanen er for størstedelen klar. Vi skal dog stadig bruge (og finde) folk til at bygge hjemmesiden. Vi vil gerne inddrage disse folk som medstiftere, eller alternativt skal udgifterne inddrages i forretningsplanens budgetter, hvilket er den del, der - af samme grund - ikke ligger klar endnu. Såfremt sidstnævnte bliver løsningen, ønsker vi at holde det in-house; derfor kommer forespørgslen her, frem for at sende opgaven i udbud. Vi vil derfor gerne have en ide om hvor meget arbejdstid, vi kan regne med, at det ca. tager. Det er både i forhold til budgetterne og i forhold til at have et udgangspunkt inden, vi snakker med folk om at skabe det som medstiftere.

Vi vil helst ikke komme med nærmere information i dette forum, men det er en ret kompleks hjemmeside. Det bedste bud på en hjemmeside, der har samme grad af kompleksitet vil være f.eks. Facebook (og nej, det er ikke et forsøg på at skabe et nyt Facebook, blot en anden type hjemmeside, der umiddelbart vil kræve samme kompleksitet). Alt hjælp i form af - kvalificerede - gæt på hvor mange arbejdstimer/uger/måneder/år, det vil tage at skabe pr. medarbejder vil blive taget imod med kyshånd (ligesom bud ud fra andre tunge websites også vil blive det).

Sekundært så er det vores tanke, at der skal findes en webudvikler og en webdesigner, plus noget freelance SEO såfremt de to ikke er eksperter i det (det kan sagtens tænkes om, hvis tidshorisonten på en lancering bliver for lang pga. de arbejdstimer, der skal ligges i det). Lyder det umiddelbart som en fornuftig sammensætning til denne type projekt?

Fra Odense
Tilmeldt 28. Jul 07
Indlæg ialt: 278
Fra  Tankefuld Skrevet kl. 04:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Nu kan det godt være, at det ikke rigtigt er et svar på dit spørgsmål, men jeg vil alligevel tillade mig en kommentar, og jeg håber du vil betragte det som et konstruktivt indspark.

Jeg tror simpelthen i tænker det for kompliceret. Hvis jeres umiddelbare tanke er, at i skal udvikle et site med en kompleksitet som facebook, for at i kan komme igang, så vil jeg vurdere risikoen for at i aldrig når i mål som meget meget høj.

Prøv istedet at tænk over, hvad er det absolut mindste vi kan lave før vi kan gå i luften. Og her skal i ikke være bange for at blive til grin. Bare smid et beta badge på, eller lignende, og så kom igang med lidt brugere. Det skal være helt skåret ind til benet i jeres idé - det der gør jer til noget unikt. 

Alle de andre sikkert også fede ideer i har til udvidelser - ja de må altså bare komme senere. I må kun vælge 1 feature. Kun 1 ting må have prioritet nummer 1, alt andet har prioritet nr. 2 eller lavere, og så får i lavet nr. 1 først. Lev med at det ser grimt ud, at det mangler features, at der er fejl. Bare få det lavet, og sat i søen.

Og så vend det om i jeres hovede, og sig vi skal gå i luften efter 3 ugers fuld tid udvikling for en udvikler, og vi vil gerne bruge en bestemt gut der koster 500 kr. i timen, så med lidt overhead kan man sige 3 * 40 * 500 = 60.000 kr. - det er bare et eksempel, så må i selv justere på tallene. Men pointen er, at i sætter en deadline og et budget, og så skalerer i projektet efter det. 

Facebook er ikke started i den skala der er i dag. Det er startet som et lille college blå-bog site, og er så vokset lidt siden. Brug udviklingsmodellen som skabelon istedet for "Facebook" som det ser ud i dag.

Mvh. Joachim Lykke Andersen

Fra Puerto De La Duquesa
Tilmeldt 13. Jul 09
Indlæg ialt: 3506
Fra  DesignYOU - Kreative løsninger Skrevet kl. 06:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jesper Kristensen:
Vi vil derfor gerne have en ide om hvor meget arbejdstid, vi kan regne med, at det ca. tager. Det er både i forhold til budgetterne og i forhold til at have et udgangspunkt inden, vi snakker med folk om at skabe det som medstiftere.

En god ide vil være at lave en god kravspecifikation så har jeres kommende programmøre designer og SEO mand et overblik over hvad der skal laves.

Held og lykke med det.

/allan

Fra Manila, Filippinerne
Tilmeldt 21. Jun 07
Indlæg ialt: 1557
Fra  1902 Software Development Corporation Skrevet kl. 07:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg lægger mig også op af det som Joachim skriver, lad det hele udvikle sig normalt og lad være med at ville det hele fra første dag. 

Tilmeldt 29. Jun 09
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 14:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svarene.

Joachim, vi vil selvfølgelig tage det med i de videre overvejelser, da det er yderst konstruktivt. Vi er udmærket klar over, at Facebook og (de fleste) andre store sites ikke startede i noget, der bare ligner deres nuværende skala, og vi ved godt, at det er voldsomt ambitiøst. Den fremgangsmåde, du nævner, har bestemt været med i overvejelserne hidtil. Problemet er, at forretningsideen hele tiden har været tænkt og bearbejdet i den helt store skala. Det giver lidt en catch 22 i forhold til dit under andre omstændigheder glimrende forslag om at skære ned til grundideen og bygge derfra. Grundideen ligger i hele "pakken"; i hvordan de mange ting spiller sammen og giver kunden en unik oplevelse. Vores primære point of difference ligger i de ting, der ikke kan være stå alene som grundstenen. Skærer vi ind til benet, mister vi vores point of difference over for markedets konkurrenter, og så kommer vi helt sikkert ikke i mål, da der ikke bliver skabt opbakning, via brugere og dermed finansiering, til at arbejde videre. Det var faktisk et yderst bevidst valgt at præcisere i den oprindelige post, at det ikke er et forsøg på at skabe et nyt Facebook, da det så ville ligge til højrebenet at svare, at ambitionsniveauet skal ned. Det kan det ikke af ovennævnte grunde. Som situationen er nu, kører vi med det nuværende, og så må det bære eller briste. 

Tilmeldt 29. Jun 09
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 14:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Allan, Vi ved præcis, hvad der skal til, og kravspecifikation er, indirekte,  på plads gennem forretningsplanen. Vi tager det dog helt sikkert til os, at vi nok skal koge forretningsplanen ned til en kravspecifikation, hvilket vil være et bedre "redskab" at tage med til møder med eventuelle webudviklere.  

Blot for at være sikker: Nævnte du det som et råd i forhold til f.eks. ovenstående, eller fordi du mener, at du eller andre vil have bedre mulighed for at svare her, hvis en kravspecifikation postes?

Tilmeldt 11. Apr 09
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 15:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er gode råd I får ovenfor, og det lyder ikke som om I har det millionbudget der skal til for at udvikle en kompleks webapplikation på rigtigt kort tid.

Hvis I ikke har programmeringskompetencer til selv at komme i gang, så er det en rigtig god idé at starte med at få udviklet den helt basale idé også selvom der ikke er noget 'point of difference'. Who cares om I er absolut unikke? Der er ikke ret mange forretninger, som er unikke. Alle mulige virksomheder og services er substitutter for hinanden, men fungerer alligevel. Det er vigtigere at komme i gang og gøre jer erfaringer med virkeligheden. I vil opdage meget tidligt i forløbet, at der er en del af jeres idéer, som ikke holder vand eller som skal vendes 180 grader. Real use giver langt bedre feedback end nok så intelligente idéer, forestillinger og analyser.

Hvis I vitterligt laver et så komplekst site som Facebook, så regn med at udviklingen aldrig bliver færdig. I skal kalkulere med faste udgifter til udvikling, som kun stiger over tid og med tilvækst af brugere. Vær klar over at browsere og forventninger til jeres site vil ændre sig konstant, og jeres website aldrig opnår status af at være 'færdigt'. Derfor launch hellere verdens mest skrabede version i morgen og gør jer praksiserfaringer frem for at vente til I synes det er fuldendt - for så kommer I som der bliver pointeret ovenfor med 99% sikkerhed aldrig i gang. Ved at launche tidligt eller launche en prototype får I håndfaste indikationer på om jeres prioriteringer og idéer er rigtige.

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)