Fedt med jeres svar... Og der er mange aspekter at tage højde for... Men uanset hvordan jeg vender og drejer det, synes jeg at Post Danmarks nye priser og forringede serviceydelse jo på en eller anden måde kan gå ud over vores kunder, hvis ikke vi gennemtænker... Med jeres overvejelser og kommentarer vil jeg bruge de næste par måneder på at skrue en super løsning frem til mine kunder.. Kh Trine - og GODT NYTÅR |
Er det ikke irrelevant, at nogen begynder at anbefale at skifte til DSV og hvad ved jeg. - Denne tråd handler om Post Danmarks nye priser, og ikke om et emne, som er blevet behandlet til hudløshed her på Amino. Et emne som vi aldrig nogensinde bliver enige, idet nogle kun ser på prisen og ikke tage ydelsen i betragtning.
Nu til Trines spørgsmål:
Jeg har i en periode aktivt forsøgt at få kunderne til at vælge at modtage varerne på arbejdspladsen. Det er billigere for mig og nemmere (og billigere) for kunden.
Lige nu gør jeg ikke noget aktivt, ud over at nævne at der er 10 kr i forskel på levering til privatadresse og erhvervsadresse.
Mine erfaringer fra denne test, kommer til at danne grundlag for en mulig beslutning om at lave en større difference mellem privatpakker, erhvervspakker, og pakker uden omdeling, for at få kunderne til at vælge den (for mig) mest attraktive forsendelsesmåde.
Jeg tror faktisk, at jeg godt kan holde den eventuelle portostigning udgiftsneutral, hvis jeg gør det lidt mere attraktivt for kunden at vælge den 'rette' forsendelsesmåde. - Det bliver i hvert fald forsøgt, når vi kommer frem til april.
Når jeg skriver "den eventuelle portostigning", så er det ud fra den betragtning, at jeg endnu ikke har regnet på konsekvenserne for mig. Jeg skal jo have kigget på pakkernes vægt kontra volumen - altså den nye beregningsmetode - som jeg ikke rigtig kan gennemskue.
Jeg vil lige nævne, at jeg udelukkende sender pakker, og heraf var ca. 35 % erhvervspakker i november måned.