Hej Aminoer :-) Jeg søger lidt hjælp til noget som jeg har gået og tænkt over i nogle få måneder nu... Jeg overvejer nemlig at importere noget forskelligt engangsemballage til KBH's fødevarebutikker. Jeg ved at jeg kan få rimelige gode tilbud i lande, beliggende i Asien eller mellemøsten. Men er det en ligeså god idé, som det ser ud for mig? Eller bør jeg være lidt forsigtig, og holde mig inden for EU's grænser, ihvertfald til at starte med? Og hvad bør jeg forvente eller være forsigtig med, hvis jeg bestemmer mig for at importere vare fra eksempelvis Kina?
På forhånd tak Ambassadeur |
Hej Ambassadeur,
I første omgang skal du være opmærksom på, at de varer du importerer fra lande uden for EU kan være toldpligtige, og at du skal betale importmoms. Det kan ændre en rigtig god pris til en rigtig dårlig pris.
Hvis du i stedet handler inden for EU, så vil du formentlig spare transportomkostninger, ligesom du ikke vil skulle betale told, men dog moms af varerne.
Rent prismæssigt er det derfor vigtigt, at du har transport- og importafgifter med i dine overvejelser.
Med hensyn til varekøb i udlandet, så vil jeg mene, at du bør sikre dig, at du ikke betaler før du har sikkerhed for at få varene.
Det kan enten gøres via en remburs, hvor sælger via sin bank skal give levere transportdokumenterne, der giver ret til udlevering, til dig eller din bank før købesummen betales, eller det kan gøre via en COD-forsendelse, hvor du skal betale købesummen i forbindelse med udleveringen.
Forudbetaling skal du efter min mening ikke acceptere, da en inkassoproces i udlandet ofte er så dyr og langvarig, at det ikke reelt er en mulighed at få pengene igen. Dette gælder i høj grad i Asien, Østeuropa og RUsland/CIS.
Med venlig hilsen
Christian