Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

spørgsmål om skat!

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Varde
Tilmeldt 1. Aug 10
Indlæg ialt: 61
Skrevet kl. 11:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har søgt lidt på siden men har ikke fundet et decideret svar på mit spørgsmål.

Jeg startede i foråret en enkeltmandsvirksomhed op, sideløbende med mit arbejde som lønmodtager. Jeg slipper jo nok ikke for at betale skat af min indkomst, men jeg er lidt i tvivl om jeg har forstået det rigtigt.

Når jeg trækker et beløb ud til mig selv, betaler jeg først Am-bidrag af beløbet, derefter  B-skat af det resterende beløb, er det korrekt?

Det overskud der vil være i firmaet når året er omme, som jeg ikke har trukket ud til mig selv betaler jeg virksomhedsskat af, er det korrekt forstået?

 

-og så lige et andet spørgsmål jeg håber nogen kan hjælpe mig med svar på.

Jeg er p.t. stadig ansat som lønmodtager ved siden af min virksomhed, da jeg startede fik jeg lavet en super god løsning med min arbejdsgiver, så jeg faktisk kunne komme og gå som det passede mig. Det har været en super måde at kunne starte op på samtidig med jeg stadig var sikret at kunne dække mine udgifter. Som situationen ser ud er der kommet mindre arbejde hos ham og jeg frygter det kunne ende med en fyreseddel i nærmeste fremtid. p.t. har jeg ikke stor nok indtjening i min egen virksomhed til at kunne dække mine udgifter. -I tilfælde af jeg skulle blive fyret kan jeg vel ikke få dagpenge når jeg har egen virksomhed? 

 

 

 

 

 

Fra København
Tilmeldt 22. Sep 10
Indlæg ialt: 193
Fra  Rådgivningsfirmaet Esben Christensen Skrevet kl. 11:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Manny

Jeg vil foreslå, at du tager dagpenge spørgsmålet med A-kassen.

I runde træk har du forstået beskatningen korrekt, forudsat at du anvender virksomhedsordningen (VSO). Der er en række betingelser, som skal være opfyldt for at du kan anvende VSO, herunder at virksomhedens økonomi og din privatøkonomi skal være adskilt og at du lever op til bogføringsloven.

B-skatten forfalder ikke når du hæver fra virksomheden. Du bør i din forskudsregistrering komme med dit bedste bud på dit resultat. Hvis du forskudsregistrerer dig med et overskud, vil det udløse B-skatterater (dvs. du vil få nogle girokort fra Skat, som du skal betale løbende hen over året). Særligt i opstartsfasen kan det være svært at komme med et blot nogenlunde præcist bud på årets resultat i forbindelse med forskudsregistreringen, men det gør ikke det store.

Den endelige skat for året 2010 beregnes i forbindelse med indsendelse af selvangivelsen i foråret 2011. Her beregnes skatten af alle dine indkomster (Løn, hævet overskud, opsparet overskud, renter mv. fratrukket dine fradragsberettigede udgifter), Forskudsskatten, dvs. A-skat indeholdt af din arbejdsgiver og evt. B-skatter betalt i løbet af året, modregnes og en evt. overskydende skat refunderes og en evt. restskat opkræves. Hvis der er tale om en restskat vil den blive tillagt renter. Renterne kan undgås ved enten at have været forskudsregistreret korrekt eller ved at foretage en restskatteberegning og foretage en frivillig indbetaling af skat inden årets udgang.

Med venlig hilsen

Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk

Fra Varde
Tilmeldt 1. Aug 10
Indlæg ialt: 61
Skrevet kl. 12:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit svar Esben, det var noget der kunne bruges

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)