Jeg har lige fået en faktura på (ja det er jo et latterligt lille beløb) 250 kr fra forsyningsvirksomhederne I Aalborg Kommune. Jeg har drevet virksomhed fra privat adresse i en del år, så det slog mig som en smule underligt at jeg ligepludselig får en faktura fra dem til mit firma, da jeg kun betaler til dem som privatperson i forbindelse med El, gas mv. På fakturaen, står der intet der kan identificere, hvad jeg skal betale for.. (som altid) Men der var vedlagt et brev, hvori der står at der er tale om at kommunen har lavet en ny ordning på affaldssortering pr 1 Januar 2010. Og at alle virksomheder I kommunen skal betale til dette, for hver p-nr (produktionsenhedsnummer) de har. I brevet står der ligeledes at det er for .. og jeg citerer: "administration, planlægning mv. af kommunens ordninger samt for adgang til genbrugspladser" Må de overhovedet det ? Det er vel det vi betaler skat til ? - Jeg bliver kun peter-påtværs fordi jeg jo bor på adressen, og der ingen forskel er. Men pludselig får man en faktura for.. ja ingenting. Og ingen smarte bemærkninger om at jeg lige har brugt mere tid på at skrive det her indlæg end fakturaen er værd.. Jeg ved det godt. Men jeg bliver sgu sådan lidt antidemokratisk når jeg får sådan en gang optændingspapir ind ad døren. Hvad bliver det næste ? - At jeg får en faktura på 50.000 fordi der skal laves ny parkeringsplads, eller at naboen har været på hospitalet.. ?
|
Det er en fin måde at få en ekstra indtægt uden at udskrive en skat (da der jo tidligere var skattestop)..
Her i Århus har man gjort det samme i årevis, med en masse ballade til følge..