Brug en aften på at lære noget af den megen funktionalitet i SummaSummarum bedre at kende, så du kan arbejde effektivt med programmet og lave grundlæggende ændringer i opsætningen. Kurset er tilrettelagt for deltagere, som har gennemgået modul 1 eller har tilsvarende forudsætninger.
På kurset gennemgås bl.a. følgende:
* Tilretning af momskoder og bogføring af momsafregning
* Import af bank- og lagerfiler til SummaSummarum
* Brugen af lagerfunktionaliteten samt lagerreguleringer
* Fakturering i fremmed valuta og udligning af kursdifferencer
* Bogføring og afstemning i kartoteket uden brug af fakturamodulet
* Projekt-/sags-/timestyring ved hjælp af sagsmodulet
Undervisningen består af en blanding af oplæg og praktiske øvelser, hvor der bogføres i et prøveregnskab. Medbring gerne USB-nøgle, hvis du vil have din øvelsesopgave med hjem.
Velkommen til en aften, hvor du får gode arbejdsmetoder og overblik over dine mange muligheder med SummaSummarum.
Praktisk:
Tid: Vælg dato i tilmeldingsformularen nedenfor. Kurser i København afholdes fra kl. 17.00 – 21.00, mens kurser i Kolding afholdes fra 16.00 – 20.00.
Kurserne afholdes i henholdsvis København og Kolding:
* Regnskabsskolen, Wesselsgade 2, st., 2200 København N
* House4iT, Kokholm 1A, 6000 Kolding
Pris: 1.295 kr. + moms pr. modul.
Prisen inkluderer undervisningsmateriale, kaffe/te og en sandwich i pausen.
Det er ikke nødvendigt at medbringe PC, vi arbejder på skolens computere.