Trin 1+2 på Iværksætteruddannelsen
Her har du muligheden for at tage aftenholdene Trin 1 og Trin 2 som et samlet dagsforløb i stedet.
Trin 1 er tilrettelagt til dig, der er nystartet eller overvejer at blive selvstændig. Vi har sammensat et forløb, som giver dig et overblik over, hvad det indebærer og kræver at drive en virksomhed.
Emnerne er:
•Netværk
•Salg
•Forsikring
•Markedsføring
•Juridiske forhold
•Økonomi
•Moms og skat
•Finansiering
•Rådgivningsmuligheder
Du får en smagsprøve på alle emnerne og en rigtig god ballast for at komme i gang uden for mange startvanskeligheder.
På Trin 1 fik du overblik - på Trin 2 får du indblik. Her berører vi de væsentligste områder, du som leder af en mindre virksomhed skal kunne beherske i dagligdagen for at få succes. I stedet for at have tusinde bolde i luften, der tager meget af din tid, så lærer du at få mere fokus i hverdagen. Trin 2 giver dig redskaber til at lede dig selv og din virksomhed.
Emnerne er:
•Netværk - hvor, hvordan og hvorfor?
•Salg - det personlige salg og dine virkemidler
•Strategi og handlingsplaner - sæt mål og nå dem
•Tidsplanlægning - optimér din tid
•Markedsføring - hvad, hvor og hvornår?
•Søgemaskineoptimering - bliv set på internettet
•Økonomi - forstå og brug dit regnskab
•Sociale medier - udnyt de gratis muligheder
Undervisningen foregår i et inspirerende miljø sammen med andre iværksættere, som igennem uddannelsen bliver dine værdifulde sparringpartnere. Med dem udveksler du dine nye erfaringer, succesoplevelser og udfordringer. Hele det netværk, du får med erfarne kursusledere, gode samarbejdspartnere, dine medstuderende og oplægsholdere bliver uvurderligt i dit videre forløb.
Til hvert emne får vi besøg af en relevant ekspert, der arbejder med emnet til daglig. Så efter endt forløb har du udvidet dit netværk med blandt andre advokat, revisor, skattekonsulent og rådgivere inden for salg og markedsføring.
Vi har både fokus på de generelle udfordringer, du møder som selvstændig, og på din individuelle situation. Så vær forberedt på, at du udvikler både din virksomhed og dig selv.
Trin 1 og Trin 2 afvikles normalt på en fast ugedag - f.eks hver torsdag - kl. 18.00 til kl. 22.00. Trin 1+2 afvikles i stedet i dagtimerne. Vi mødes 12 kursusdage - mandag, onsdag og fredag - kl. 9.00 til kl.15.00. (ferie uge 42)
Hvorfor vælge Trin 1+2 i dagtimerne?
•Du får både Trin 1 og Trin 2 på under 5 uger
•Der er mere tid til gruppearbejde og fordybelse end på aftenforløbene
•Du opfordres og udfordres til at arbejde intenst med din virksomhedsidé
•Afhængig af din situation, kan du få forløbet betalt af dit jobcenter.
Tilmelding kan ske ved at kontakte Infolink Kurser på tlf. 70 200 916, email aj@infolinkkurser.dk eller via tilmeldingsformularen på www.iværksætteruddannelsen.dk.
Vi glæder os til at møde dig!