DANA byder velkommen til en aften, hvor du får styr på dine skattemæssige fradrag som selvstændig erhvervsdrivende.
Dana har igen i år inviteret Regnskabsskolens direktør Anette Sand til at komme og fortælle om regnskab, moms og skat, så du i hyggeligt selskab kan blive opdateret på vigtig viden, inden du lukker selvangivelsen for 2014.
Anette vil blandt andet komme ind på:
Aktuelle satser for kørsel, rejser og hvordan reglerne bruges, indholdet i resultatopgørelsen, som giver dig din bundlinje - og din skattebillet.
Virksomhedens aktiver, herunder skattemæssige afskrivninger af anlægsaktiver, varelager og tab på debitorer.
Vigtige nøgletal, som peger fremad for din virksomhed.
Hvornår virksomhedsskatteordningen er en fordel for selvstændigt erhvervsdrivende.
Dana byder på et stykke brød efter foredraget - og der bliver god mulighed for at møde andre selvstændige, så husk visitkort.
Tirsdag den 10. marts kl. 17:00-20:00
hos DANA, Kirke Værløsevej 34, 3500 Værløse
Program:
17:00 Ankomst og velkomst (DANA)
17:30 Foredrag (Anette Sand)
19:00 Servering af sandwich eller noget tilsvarende, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål til DANAs medarbejdere og Anette Sand
20:00 Tak for i dag
Om Underviseren:
Anette Sand er stifter af Regnskabsskolen og forfatter til en række bøger om bogføring, regnskab og økonomi for selvstændigt erhvervsdrivende og bogholdere.
Regnskabsskolen underviser virksomhedsejere i administration, bogholderi, personaleadministration, budgettering mv. enten på kurser eller individuelt og har et lille bogholderi, som hjælper til, når tiden er knap.
På gensyn til en fornøjelig og lærerig aften...