Event information

Kategori:

Start Her - Introduktionsaften for iværksættere

Start Her - Introduktionsaften for iværksættere

Onsdag, 10. maj 2017

Drømmer du om at starte, eller har du lige startet virksomhed, så bør du deltage i vores Start Her – Introduktionsaften for iværksættere. Til arrangementet har du mulighed for at få information, sparring og vejledning gennem flere aktiviteter, flere aktiviterer, f.eks. vores kom-i-gang-oplæg, Speedrådgivning eller netværk med andre iværksættere. Arrangementet foregår en onsdag om måneden mellem kl. 16 og 20.
Aftenen inkluderer 2 hovedattraktioner Kom-i-gang-oplæg og Speedrådgivning.
Begge dele er gratis at deltage i, men kræver at du er tilmeldt på denne side.
Kom-i-gang-oplæg (16:00-17:30)
Kom-i-gang-oplægget er der hvor du får alt det mest fornødne viden du skal bruge til opstarten af din virksomhed. På 1 ½ time bliver du introduceret til de mest nødvendige informationer omkring opstart af egen virksomhed, herunder: CVR-registrering, skat og moms, selskabsformer, budgetter og nogle simple værktøjer til at få et overblik over, og indblik i din egen virksomhedside for bedre at kunne vurderer dens levedygtighed inden du tager det helt store spring.

Se også små videoer om start af virksomhed.
Københavns Erhvervshus har produceret 9 informative videoer om alt det grundlæggende, som du skal vide.
Se dem her: Videoguides: Start af virksomhed

Oplægget varer fra 16:00-17:30 og det er muligt at deltage i Speedrådgivningen efterfølgende

Speedrådgivning (16:00-20:00)

Speedrådgivning er stedet for hurtige svar på konkrete spørgsmål, både hvis du overvejer at starte virksomhed eller er i etableringsfasen.
Du kan booke rådgivning i 20 min. sessioner med én af Københavns Erhvervshus egne rådgivere om forretningskoncept, idéudvikling og personlige overvejelser.
-Eller en samtale med én af Start Her’s eksterne specialister. Vores eksterne specialister udgør oftest: Revisor, advokat, specialist i salg/markedsføring, A-kasse for selvstændige, Erhvervspsykolog, bogholder, Patent- og Varemærkestyrelsen og en Opfinderrådgiver.
Der kan dog være variationer.
Muligheden for speedrådgivning er tilgængelig på alle ”Start Her” arrangementer fra kl. 16:00-20:00. Du er således også velkommen på efterfølgende arrangementer. Du skal tilmelde dig speedrådgivning separat på samme måde, som du tilmelder dig Start Her.

BEMÆRK, procedure for mødebooking:
Du kan første booke en tid til Speedrådgivning, når du møder op på selve dagen.
Fra kl. 15:45 ligger der lister fremme, hvor du kan reservere tid til én eller flere rådgivninger.
BEMÆRK at det fungerer efter ”først-til-mølle” princippet!

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

    Andre steder

      Andre events i Kbh, Nordsjæll ...

        Populære events

          Events der snart afholdes