Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Jacob Kildebogaard fra Ambition.dk Spor dit salg i Google Analytics med ehandelssporing

Spor dit salg i Google Analytics med ehandelssporing

21.280 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
09 November 2012

Når man driver en webshop, så er der en række Analytics målinger, der er helt essentielle. Hvor mange besøg har du? Hvor er de kommet fra - fra betalt annoncering, søgemaskinerne, eller måske dit nyhedsbrev? Og absolut interessant - hvilke trafikkilder gav salg og omsætning?

Jeg hygger mig stadig med at tjekke implementeringer efter når webshops ansøger om at deltage i Webshopindeks, og det gør virkelig ondt i mit analytics hjerte når jeg ser hvor mange webshops, der slet ikke sporer deres salg. Og det er faktisk en skræmmende stor andel. Derfor vil jeg gerne gøre mit for at hjælpe til at alle webshops i DK har ehandelssporing implementeret, og du får derfor denne guide i dag!

Derfor skal du spore dine salg

"Jeg kan bare sætte salg op som mål i analytics". Ja, det vil give den mest basale viden om konverteringsraten, og også konverteringsraten fordelt på trafikkilder. Men det er kun overfladen.

Sporer du dine salg med Analytics ehandelsskoden, så får du præcis viden om omsætningen og hvilke varer, brugerne købte. Bruger du fx 10.000 kr om måneden på AdWords, så kan du se helt præcist hvilken omsætning de 10.000 kr har genereret. Et salg er ikke blot et salg, gns. værdien af et køb kan variere meget fra trafikkilde til trafikkilde.

Se fx ovenstående dejlige rapport. Konverteringsraten for AdWords er markant højere end organisk trafik, men til gengæld, så er omsætningen pr. salg hele 27% højere for organisk trafik. Værdien pr. besøg er dog klart lavest for den direkte trafik - (none). Data viser at der bør analyseres nærmere hvor brugerne lander og hvad de køber ift. de forskellige trafikkilder, og på den måde bliver det tydeligt hvor der er potentiale til at øge salget.

Sådan sporer du salg med Google Analytics

Kort fortalt handler det om at implementere ekstra kode på din webshops kvitteringsside samt at aktivere det i Google Analytics. En del shopsystemer har plugins, du blot skal aktivere. I Magento shops skal du fx blot indtaste dit konto nr og klikke af at der skal spores salg (læs fx dette blogindlæg).

Koden, der sporer salg består af to hovedafsnit; addTrans og addItem.

addTrans delen har til formål at spore det samlede salg, altså total omsætning, forsendelsesudgift, moms, ordrenr mv.

addItem delen har til formål at spore hvilke produkter, der er solgt, og til hvilken pris pr. produkt. addItem delen skal derfor gentages for hvert forskelligt produkt.

Lad os kigge nærmere på koden:

  _gaq.push(['_addTrans',
    '2431234',        // ordre ID - påkrævet
    'Affiliation',       // affiliation - bruges sjældent, men til tider hvis der skal segmenteres på salgene
    '250.00',          // total omsætning - påkrævet
    '40.00',            // moms
    '50',                // Fragt
    'Odense',         // By
    '',                    // stat, men irrelevant i DK
    'Danmark'        // Land 
  ]);

  _gaq.push(['_addItem',
    '2431234',           // ordre ID - påkrævet
    'hds63222',         // SKU/varenummer - påkrævet
    'Fjernbetjening',   // Produkt navn
    'tilbehør',            // Produktkategori
    '200.00',            // pris pr styk - påkrævet
    '1'                     // Antal - påkrævet
  ]);
  _gaq.push(['_trackTrans']);

Læs Google Analytics egen developer guide her.

Ovenstående kode skal implementeres, så der indsættes værdier i de forskellige dele af koden. Det er ikke alle felter, der er påkrævet, men en række af de ikke-påkrævede er gode at få med, fx produktkategori.

Hvis nogle felter ikke bruges, så skal der stadig være '' med så alle dele af koden stadig er til stede, blot som tomme felter.

Typiske fejl i implementeringen

Jeg har set en del fejl igennem tiden, og de mest hyppige er følgende:

  • Alle tal skal noteres med amerikansk notation. Dvs. komma er punktum.
  • Der skal ikke være valuta benævnelse foran værdierne. Analytics registrerer valuta ift. det valg der er sat op i systemet, det kan ikke påvirkes fra koden af.
  • Drop tusinde separator. Kommer du til at bruge punktum opfattes det som komma, og så er din ordre på 2000 pludselig kun registreret som 2 kr.
  • Som sagt, hav alle felter med. Slettes de helt i stedet for at være tomme, så fungerer det ikke.
  • Ordre ID skal være ens i addTrans og addItem - ellers kædes data ikke korrekt sammen
  • Jeg har også set et forsøg med tre decimaler. Det fungerer ikke (du skriver vel heller ikke prisen som 199,955 kr i din webshop vel?)

Så det er altså ikke rocket science at spore salg. Hvis du ikke kan nøjes med at aktivere et plugin, så vil ovenstående typisk tage 2-3 timer at få implementeret af en programmør.

Har du en webshop, uden Google Analytics ehandelssporing implementeret? Og mener du stadig at du har en undskyldning for ikke at have det implementeret efter denne guide? For så vil jeg meget gerne høre den :-)

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jacob skriver Skriv dig op