Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om Webanalyse

Hvad må et AdWords salg koste?

Skrevet af:
8. februar 2011 | 2.221 Visninger| 12 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Jacob Kildebogaard fra Webjuice.dk

Ekspertblogger på Amino om Webanalyse

Der er rigtig mange, der bruger AdWords til at skaffe besøg og salg. Og det kan i mange tilfælde være en rigtig god forretning. Der er bare rigtig mange, der faktisk ikke ved om det er en god forretning eller ej.

Når jeg går i gang med at hjælpe en ny kunde med optimering af AdWord, så stiller jeg altid dette spørgsmål:

"Hvor meget må et salg koste?"

Det kan enten være et fast beløb (fx 100 kr) eller en procentdel af omsætningen (fx 20%).

Svaret burde komme prompte, hvis AdWords allerede kører, for hvordan ved du ellers om det er en god forretning?

Hvad må det koste?

Kører du AdWords i dag, så svar på mit spørgsmål nu – Hvor meget vil du give til AdWords for et salg?

Lad os sige at du har 35% avance på dine varer, så er der nærliggende at et salg må koste 35% af omsætningen. Men husk de faste udgifter – der er udgifter til emballage, faste udgifter til website, kurser, sygdom og meget mere. Så i virkeligheden kan du måske kun bruge 25% for at det går lige op.

Du vil selvfølgelig helst have overskud også, men sæt grænsen så højt som muligt. Det vil give dig flest mulige salg. Husk at et salg, der har kostet hele indtjeningen som salget giver, på længere sigt kan blive en god forretning – når brugeren først har købt en gang, så er der god chance for at de kommer og køber igen.

Få positiv AdWords ROI

Når du ved hvad du kan betale for din annoncering, så ved du også om Return On Investment er positiv.

Nu kan du se i Analytics præcis hvilke kampagner, der er god forretning, og hvilke der straks bør optimeres.

Hvordan du analyserer kigger vi nærmere på en anden dag.

Få adWords tips: Der er endnu pladser til workshoppen med Morten Vadskær, Frank Hellerup Madsen og undertegnede d. 9. marts. Har får du flere AdWords tips (og SEO, webanalyse og konverteringsoptimerings-tips) - læs mere:  Webshop Tigerspring

Læs også


Kommentarer

Oxkjær  den 08-02-2011 kl. 21:22

Syntes jeg har det svært med at måle på det dersens Adwords :-)

En stor del af mine kunders forretning bygger på, at kunden skal ringe, og det er altså temmelig svært at måle på.

Hvad gør i andre hvor call-to-action ikke er noget "online" baseret?

Vi har forsøgt at bruge et andet telefonnummer i forbindelse med Adwords annonceringen, men så har man ikke lige fået viderestilling på eller fået mobilen med eller en 3. undskyldning.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas T. Sloth  den 08-02-2011 kl. 22:31

Jeg synes, at det er fantastisk dejligt - og nødvendigt, at webshops kan se afkastningsprocenten af AdWords på Analytics - og optimere sig ud af problemerne.

Til Oxkjær:

Hvis du ikke kan lave en ny landingsside, så kan du opsætte mål i analytics som fx tidsforbrug (Det tager jo lidt tid at taste nummeret ind - og ofte har den der ringer via web-siden denne stående åben imens).

Du kan også måle hvor mange, der klikker på "Kontakt" og lign.

Prøv dig frem :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Giraffen01  den 09-02-2011 kl. 05:24

Kan analytics salg% bruges til affiliate sites?

Er kommentaren brugbar? 0 0
Trine Lønfeldt  den 09-02-2011 kl. 08:23

Hej Jacob

Tak for indlæg. Glæder mig til "en anden dag": (Hvordan du analyserer kigger vi nærmere på en anden dag)

Øh.. er kurset den 9. april...? Troede det var den 9. mart(hvor jeg ikke kunne!) Men juhu, hvis det er??

Kh Trine

Er kommentaren brugbar? 0 0
Oxkjær  den 09-02-2011 kl. 08:50

Til Thomas: At måle på tidsforbrug og andre ting er jo ikke særligt optimalt, brugere der kommer andre steder fra kan jo også bruge meget tid og klikke på kontakt :o)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas T. Sloth  den 09-02-2011 kl. 09:23

Ja, da.

Metoden er et alternativ, når du ikke har andre målbare parametre.

Min erfaring er, at der meget at hente på at optimere dine AdWords efter denne metode.

Er kommentaren brugbar? 0 0
webanalytiker  den 09-02-2011 kl. 10:26

Mange tak for alle jeres gode kommentarer :)

@Trine: Jo, desværre, det er den 9. marts. Jeg fik desværre skrevet forkert...

@Giraffen01: Sagtens. Du skal bare registrere klik på affiliate links, og sætte en målværdi på. Du ved desværre ikke præcis hvilke klik der giver salget, men du kommer noget tættere på at vide hvad der virker og ikke virker.

@Oxkjær: Telefon er ikke noget en webanalytiker kan lide... Der er et par muligheder:

- I stedet for at skrive nummeret på alle sider, så link med teksten "Se telefonnummer" eller "ring til os" og link over til en side, der kun har til formål at vise nr - OG blive sporet som konverteringsside for opringning.

- Eller som Esben Rasmussen foreslog på Twitter forleden: Køb en sms service, hvor de via hjemmesiden får nummeret til sitet tilsendt pr. sms. Så kan du måle klik på knappen "Tilsend sms".

Begge dele er ikke optimalt, specielt ikke fordi det kan koste en opringning. Men skal det spores, så er der ingen vej udenom de lidt mere skæve løsninger.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Hans Stokholm Kjer  den 09-02-2011 kl. 15:04

Hej Morten

Fint indlæg.

Dine tips til Oxkjær bryder jeg mig ikke om. Hver gang man bygger et trin ind i en købsproces, taber man potentielle kunder. Man må nok blot erkende, at man ikke kan lave det samme effektmål på annoncer med en offline dimension.

Men man kan give en særlig rabat, hvis man siger et bestemt "trylleord", eller den, der sidder i røret kan simpelt hen spørge: Så du facebook-annoncen, eller fandt du os et andet sted?.

Det er ikke klogt at gemme telefonnummeret, hvis man gerne vil have, at folk ringer.

Oxkjærs egen løsning med et ekstra nummer er langt bedre.

mvh Hans

Er kommentaren brugbar? 0 0
webanalytiker  den 09-02-2011 kl. 19:45

Hej Hans (eller Bent? ;-) )

Jeg går ud fra det er mig du skriver til - jeg hedder Jacob :-).

Fedt du kommenterer, for det tyder på jeg ikke var klar nok i min kommentar. For jeg er faktisk helt enig med dig. Jeg slutter også af med: "Begge dele er ikke optimalt, specielt ikke fordi det kan koste en opringning." Mine forslag var kun fordi han søgte de bedste måder at måle på, og da der ikke er nogle fantastisk gode, så fik han det bedste jeg kunne byde ind med - uden at det som sådan er noget jeg vil anbefale i den givne situation.

Men der kan være tilfælde hvor det kan betale sig. Hvis der bruges meget på AdWords, så kan besparelsen ved at optimere på baggrund af data, være større end tabet af nogle opkald. Hvis der fx næsten kun er trafik fra AdWords, og udgiften til AdWords kan reduceres 30%, så kan det godt være god økonomi, selv om man mister 5% af opkaldende.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Hans Stokholm Kjer  den 09-02-2011 kl. 21:36

Hej Jacob

Undskyld navnebøffen - jeg beklager.

Jeg opfattede faktisk også dit svar som "hvis man nu SKAL måle...", og vi er helt enige. Forskellen er et spørgsmål om synsvinkel.

Da er det min holdning, at man kan lave en måling en gang i mellem - med bevidstheden om at det koster noget. Prisen skulle så gerne tjene sig ind igen ved, at man kan optimere sin annoncering.

Jeg opfordrer faktisk jævnligt mine annoncører i mit trykte medie til at lave noget, de kan måle på - og jeg gør ofte selv forskellige tiltag for at få respons.

Senest har jeg lavet en konkurrence.

mvh Hans

Er kommentaren brugbar? 0 0
unlinteft  den 04-04-2011 kl. 00:53

Ja, formentlig sa det er

Er kommentaren brugbar? 0 0
Jacob Kildebogaard fra Webanalytiker.dk  den 19-11-2011 kl. 08:45

Vil du kende den præcise økonomiske effekt af din AdWords-annoncering ved blot at kigge

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Jacob skriver


Hvor godt går det egentlig med din shop?

Hvad er godt og skidt?

Er det kun dig der er gået ned i trafik?

Få svar på alle spørgsmålene med Webshopindeks. Flere end 250 webshops er allerede med - er du? Tilmeld dig her.


Jacob på Twitter

Hvis du vil have besked når Jacob og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer