Normal
0
false
false
false
EN-US
X-NONE
X-NONE
I mit første indlæg (25. Juli 2009)
gav jeg en overordnet beskrivelse af mit webshop projekt. I dette indlæg vil
jeg gå mere i detaljer om idegrundlaget og opstarten.
Oprindeligt havde jeg fået ideen til at starte vinimport, ved at læse en
artikel i Berlingske der beskrev, hvor
enkelt det var at importere vin. Så da jeg stod overfor igen at skulle besøge
Californien, blev det, ved en kombination af ønsket om at starte en webshop og problemet
med at bringe vin med hjem fra USA, startskuddet til mit webshop og vinprojekt.
Vine fra Californien er ikke de mest udbredte i Danmark. Det danske vinmarked er delt mellem tre
store importører med 80% af markedet og ca 1500 små importører og restauranter,
der deles om de resterende 20% - der drikkes ca 260 millioner flasker vin om
året til en gennemsnitspris på ca. kr. 44.
Omkring 3% af vinene der sælges i
Danmark kommer fra USA – og 90% af amerikanske vine kommer fra Californien - primært
fra North Coast, der omfatter
de mest kendte AVA’er (vindyrkningsområde i USA) , som
Napa Valley, Sonoma Valley, Russian River og Dry Creek.
De større leverandører improterer vine fra de store
producenter i Nappa og Sonoma, og der er kun en håndfuld importører (9. juni 2009 by hipsomhap) der har specialiseret sig i vine fra mindre vingårde i
Californien. Men der kan selfølgelig forventes en stor konkurrence fra de ca. 35% af vinen,
der importeres fra den ’øvrige nye vinverden’ – Chile, Australien, Sydafrika og
Argentina. Specielt da amerikanske vine generelt ligger i den dyrere ende af
skalaen – gode vine fra de små vingårde i Californien fås fra $10 op til $80 – og
den danske salgspris skal omregnes til kr. med en faktor 10 (fragt, told,
afgifter og moms) – så udsalgspriserne vil ligge noget over hvad danskerne
normalt betaler for en flaske vin.
Normal
0
false
false
false
EN-US
X-NONE
X-NONE
Jeg ville finde et begrænset antal leverandører, da det var vigtigt for mig
at skabe en personligt kontakt til de
lokale vinproducenter, for at sikre kvalitetsniveauet - at dyrkning og produktion
sker efter bæredygtige og gerne økologiske proncipper samt at smagen på vinene er
i top. - Jeg ville gerne importere bæredygtige kvalitetsvine som jeg selv synes
om.
Jeg valgte at koncentrere mig om at finde leverandører i et meget begrænset
område af Californien, hvor der ikke var så mange dansk importører, og bl.a.
inspireret af filmen ’Sideways’ faldt valget på Santa Barbara County i det
sydlige Californien med AVA’erne Santa Rita Hills, Santa Ynez Valley og Santa
Maria Valley samt ’danskerbyen’ Solvang (derom mere i et senere indlæg).
Næste punkt var firmanavnet – jeg ville finde et navn der er let at huske, som
leder tanken hen på amerikanske vine samt signalerer webshop - valget faldt på ’winery.dk’
og slogan: smagen af Californien.
Jeg fik winery.dk registrert og cvr-nummer hos erhvervs- og selskabsstyrelsen,
fik de nødvendige dokumenter til import af vin udfyldt på virk.dk og
godkendelse fra Skat, samt www.winery.dk registretet hos DK-Hostmaster. Således var det formelle på plads til start
af import og salg via webshop.
Jeg var på forhånd klar over at dette forretningskoncept ikke ville medføre
den store omsætning eller høje avancer, da de californieke vine jo ligger i et
noget højere prisleje end hvad danskerne normalt betaler for en flaske vin. Så det var vigtigt at begrænse
startomkostningerne til webshop samt holde driftomkostninger (primært
markedsføringen) nede på et niveau, så der ikke blev det store driftmæssige
underskud. I næste indlæg vil jeg beskrive tankerne omkring valg og opbygningen
af webshop.
I de følgende indlæg vil jeg bl.a. beskrive aktiviteterne for at få varer
på hylderne, samt erfaringer med netværk og forskellige markedsføringstiltag – Google
Adwords, søgemaskineoptimering, banner, annoncer i trykte medier, omtale i pressen/vinspalter,
webshop portaler, herunder Fion.dk og livsstilsbasen.dk samt Google Analytics.