Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om hvordan du kommer i gang i Kina, de nye muligheder på dette fjernmarked og hvordan du kan drage nytte af disse

Jeg vil også have min bid af den kinesiske ris-kage i Danmark, DEL 1 af 2

Skrevet af:
15. juli 2012 | 1.047 Visninger| 7 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Ulrich Heegaard fra AsiaPhase

Ekspertblogger på Amino om hvordan du kommer i gang i Kina, de nye muligheder på dette fjernmarked og hvordan du kan drage nytte af disse

I sidste uge læste jeg en artikel i Berlingske Tidende omkring Magasins nye tiltag med at have kataloger, bannere og annonceringer over højttalerne på kinesisk og russisk. Det kan måske virke lidt aggressivt for the den almene dansker at der er så meget fokus på disse turister, men der er en god grund til dette.

Gennem flere år har der været en stærk stigning i antallet af kinesiske turister der kommer til Danmark. Hvad der er endnu mere interessant for butiksejere eller erhvervsdrivende med turister som levebrød, er at netop disse turisters gennemsnitlige forbrug mens de er i Danmark, overstiger andre turisters mange gange. I kan se ovennævnte artikel for eksakte tal.

Min virksomhed, AsiaPhase, har en løbende dialog med en del af de kendte luksusmærker på strøget i Danmark. Jeg er blevet fortalt at turisters omsætning i disse butikker nemt kan være 50 %. I flere tilfælde helt op til 80 % af totalomsætningen. Af denne omsætning står kineserne for klart hovedparten. Derved begynder det at give mere mening for f.eks. Magasin at fokusere på netop disse købestærke turister.

Der er noget grundlæggende i den kinesiske købsadfærd og kultur der ligger til grund for dette ekstravagante forbrug.

  1. Set over en bred kam, er der meget status i at have været uden for Kina og have besøgt andre lande i specielt Vesten. Ved at købe luksusprodukter bliver omgangskredsen mindet om netop dette. Dertil skal det siges at de kinesiske turister der kommer til Danmark, er velstillede og typisk derfor er på udkig på modeller ellers brands der ikke kan fås i hjembyen.
  2. Kinesere elsker ligeledes gode handler, og dette kan betyde en eufori når der tilmed kan gøres en god handel på luksusmærker. De kinesiske turister betaler selvfølgelig ikke moms i Danmark, ligesom de typisk får ekstra 10-20 % fra butikkerne. I Illums Bolighus er den normale turistrabat 10 % - men kan forhandles ved store køb. Hvis man lægger til den ekstra luksusskat på min. 17 % hvis man køber i Kina, er der samlet set tale om en betydelig rabat.
  3. Kineserne har ligeledes en udpræget gavekultur, hvilket gør at det ikke er unormalt at købe flere styk af samme produkt. Derved kan de jo gives væk med en pålydende værdi der er højere end de rent faktisk har betalt for varen, ligesom der hører en god historie til hvordan netop denne vare blev købt da den pågældende var på ferie i Danmark. Alt sammen med til at opbygge status for giveren, for ikke at glemme at gaven kunne blive tungen på vægtskålen i en forretningssituation.

Men hvad kan jeg som dansk forretningsdrivende gøre for at sælge til kinesiske turister?

Dette ser vi mere på i næste del af dette indlæg som vil blive publiceret snarligt.

Læs også


Kommentarer

Torben Rudgaard  den 17-07-2012 kl. 10:38

Europas Turistråd siger at i løbet af de næste 5 år vil hver anden turist være fra Kina.  Med en befolkning på 1,3 milliarder så lyder det ret sansynligt. Her i Thailand er jeg begyndt at investere i ejendomme som targeter kinesernes smag. Det er en lidt længere investering men jeg regner med return helt op til 300% over 5 år.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Jacob  den 18-07-2012 kl. 16:37

Rigtig godt indlæg :-)  Glæder mig til at læse næste del.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Ulrich Heegaard fra AsiaPhase  den 22-07-2012 kl. 14:01

… fortsættelse af Jeg vil også have min bid af den kinesiske ris-kage i Danmark, DEL

Er kommentaren brugbar? 0 0
Derek Lin  den 23-07-2012 kl. 11:18

Kender i virkelig kinesisk økonomi og market? Please gå ikke for vildt.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Ulrich Heegaard  den 24-07-2012 kl. 04:56

@Derek, jeg forstår ikke hvad du mener? For vildt med hvad? Det er offentlig tilgængelig statistik hvis det er den du henviser til.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Derek Lin  den 24-07-2012 kl. 10:17

Hej, Ulrich

Jeg mener markedet kan ændre sig ret hurtigt. Er du i Kina?

Er kommentaren brugbar? 1 0
Ulrich Heegaard  den 24-07-2012 kl. 10:30

Hej Derek,

Det er klart, at det er vigtigt at være adaptiv på ethvert marked i et udviklingsland.

Ja, har boet her i snart 7 år og snakker også sproget.

Er kommentaren brugbar? 2 0
 


Få besked når Ulrich skriver


AsiaPhase på nettet

AsiaPhase er en dansk ledet virksomhed i Shanghai der hjælper (for det meste danske) virksomheder der ikke har uanede midler, med at etablere sig på det kinesiske marked.

Til forskel fra "konsulenter" udøver vi ikke bare rådgivning, men hjælper også med at eksekvere selve planerne og tager aktiv del om ønsket.

Alle danske virksomheder er unikke, så en standardløsning eller koncept i Kina er typisk ikke lykken. Vi arbejder således kun med et fåtal af virksomheder ad gangen.

AsiaPhase har kontorfaciliteter, administration og en bred forretningslicens så nye virksomheder kan fokusere på selve forretningen.


Ulrich på Twitter

Hvis du vil have besked når Ulrich og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer