Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om hvordan du kommer i gang i Kina, de nye muligheder på dette fjernmarked og hvordan du kan drage nytte af disse

Kina og kinesere – hvorfor så bange?

Skrevet af:
10. juli 2012 | 4.033 Visninger| 6 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Ulrich Heegaard fra AsiaPhase

Ekspertblogger på Amino om hvordan du kommer i gang i Kina, de nye muligheder på dette fjernmarked og hvordan du kan drage nytte af disse

Mit første indlæg bliver lidt provokerende. Vi kan som danskere ikke lide usikkerheden der ligger i så fremmet et land som i fremherskende Kina.

Efter at fulgt utallige blogs og indlæg her på Amino synes jeg der er en tendens til at folk går i defensiven så snart de hører ordet Kina. Når der f.eks. nævnes hvordan Kina har succes med deres økonomi eller kinesiske firmaers fremtog i verden, kommer der kommentarer såsom: ”Jeg hørte at kineserne var blevet dovne, og det er blevet for dyrt at producere i Kina” eller ”kineserne kan ikke lave kvalitet, så intet at være bange for”. Nedenstående vil indeholde en række appetitvækkere der i senere indlæg vil gås i dybden med.

Lad os tage et skridt tilbage og se på Kina lidt mere nuanceret.

Produktion. Ja, Kina er blevet meget dyrere. Ethvert land der har vækstrater som Kina i så lang en årrække, har oplevet dette. Men betyder dette at det ikke længere kan betale sig at producere i Kina? Og hvorfor bliver dagspressen ved med at have Kina på deres læber?

For at kunne svare kort på den første kommentar kommer det bl.a. meget an på værdikæden. Ved f.eks. tøjproduktion nytter det ikke noget at stofleverandøren producerer i Kina, og du selv har rykket syningen til Vietnam eller Bangladesh, så forsvinder de 10 % du har sparet, meget hurtigt på f.eks fragt og importskatter. Hele værdikæden skal følges ad før det begynder at give mening at rykke produktionen. Kina har gennem de seneste mange år opbygget netop denne stærke værdikæde, hvilket gør det til en meget kompliceret og lang proces at flytte til et billigere land – hvis ikke umuligt. Jeg er ikke ekspert i tekstiler (som min kone), men overordnet er det samme problemstilling inden for de fleste brancher i Kina. Infrastruktur, uddannelsesniveau, kultur og ikke mindst teknologi har lige så meget at sige i denne problemstilling. Mere om dette i et senere blogindlæg hvor jeg går i dybden.

Det andet spørgsmål omkring kineserne og produktion af kvalitet. Kan de producere kvalitet, eller er det kun danskere der kan det? Taiwan havde gennem 70-80'erne og delvist 90'erne samme status Kina har i dag, nemlig som verdens produktionsland. Men hvor står de i dag? Stort set ingen lavteknologisk produktion foregår i dag i Taiwan, men meget af udviklingen foregår stadig der. De har opbygget en teknologisk knowhow, og er i dag teknologiledende med firmaer som HTC, Asus, Acer eller for den sags skyld skærmen på iphones eller ipads. De har alle produktion i Kina. Det er Wintech der producerer disse, hvorefter et andet Taiwanesisk firma, nemlig Foxconn, samler disse også i Kina. Det korte svar er altså ja. Der kan produceres kvalitet i Kina, og det sker allerede.

Hvorfor er Kina på alle dagspressens læber? Hvad jeg ikke har nævnt endnu som delsvar på de to indledende spørgsmål, er deres enorme lokale marked. Kineserne (eller en god del af dem) er blevet rige. De har nydt godt af den stadig eksisterende økonomiske optur, stigende boligpriser, og der er i dag rigtig, rigtig mange rige kineserne. Hvad der ikke bliver brugt på rejser, biler, deres børn eller andet luksus i de store byer såsom Beijing eller Shanghai, er utænkeligt. Der er en enorm lokal købekraft, som er en meget vigtig faktor når man snakker produktion og specielt salg i Kina. Ligeledes mere i et senere indlæg.

Kommer kineserne? Ja, selvfølgelig vil de også komme til Europa og USA med deres brands på lige fod som alle andre multinationale firmaer. Men deres kultur er bl.a. meget anderledes, og de vil få brug for hjælp. Derfor: Hvorfor ikke forberede sig til de kommer, og gøre dem til dine kunder fremfor fjender? Hvorfor ikke tage dem i betragtning når hjemmemarkedet bliver for lille og der skal ekspanderes? Se kineserne som en ekstra indtjeningskilde, om det er i Danmark eller i Kina.

Kommende indlæg:

-          Jeg vil til Kina og sælge mit produkt, hvad gør jeg?

-          Hvem sælger til kinesiske turister? Og hvad er deres købsadfærd når de er på besøg i Danmark?

-          Hvordan finder jeg den rigtige producent til mit produkt? Hvad skal overvejes?

-          Springer boligboblen i Kina snart? Hvad betydning kan dette have for mig i Danmark?

Læs også


Kommentarer

Cavamondo  den 11-07-2012 kl. 10:34

Det eneste der har været fidusen ved at producere i Kina har været profitten - alt andet, så som kvalitet, miljø, personaletrivsel og den slags, har Kina etc. set stort på. Kina, Indien etc. er ved at ødelægge kloden fordi de bare skal producere hurtigt og er fuldstændig ligeglade med de kemikalier de hælder i miljøet mv.

Alle kan aldrig være lige - desværre - så én mands død er en anden mands brød - og samme kan overføres til den globale økonomi .. USA's infrastruktur smuldrede efter at de rykkede majoriteten af deres produktion til eks. Kina og dermed mistede deres eksport og kun havde fantasi penge at puste op til en boble der så sprang.

Alt andet lige er vesten igang med at trække produktionen hjem  fra Kina og østen generelt igen ... og mon ikke det er en fornuftig strategi i disse globale tider :-)

Er kommentaren brugbar? 2 1
Ulrich Heegaard  den 11-07-2012 kl. 18:30

Essensen i indlægget er at man ikke længere kun kan se på Kina som et produktionsland.

Kvaliteten bliver dikteret af kunden og hvilken pris de vil betale.

Ja, arbejdsforholdene er ikke som i DK, men sammenlignet med hvor mange af arbejderne kommer fra - er det langt bedre forhold end ikke have råd til mad og kunne betale for at få deres børn i skole og få et bedre liv. Det er netop dette forhold, der gør kineserne til et hårdtarbejdende folk der er villig til at ofre deres egen trivsel for at næste generation får bedre muligheder.

I forhold til miljøet er det klart de har noget at lære fra Vesten, og netop her skal vi se muligheder i at hjælpe dem frem for at frastøde deres fremtræden.

At produktion er på vej ud af Kina er ikke helt rigtigt. Ifølge officielle statistikker er eksporten og importen oppe i 2012 i forhold til 2011. Den lokale efterspørgsel i Kina kan delvist forklare dette forhold, og der er i dag utallige fabrikker der udelukkende producerer til lokalmarkedet, hvilket var utænkeligt bare 5 år siden. Netop den lokale efterspørgsel gør, at det ikke giver mening for udenlandske virksomheder at trække produktionen helt ud af Kina, hvis de vil være konkurrencedygtig på lokalmarkedet.

Man kan altså ikke kun se ensidigt på enhedsomkostningerne ved produktion i det pågældende land, men se på hele værdikæden.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Thomas Sørensen  den 11-07-2012 kl. 19:16

Dybest set handler det om, at rigtig mange danskere tror, at alle andre mennesker er dumme. Desto længere de så er, desto dummere er de naturligvis også.

Det er til at brække sig over.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Thomas Sørensen  den 11-07-2012 kl. 19:17

*Desto længere væk de mennesker så er, desto dummere er de naturligvis også.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Ejler Ottesen  den 14-07-2012 kl. 11:44

Det er formentlig billigere at flytte en del af

sin virksomhed til Polen, som ligger KUN 300 KM

fra Danmark.

Men ellers er problemstillingen den samme.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Charlie Johansen  den 15-07-2012 kl. 12:42

Kina er et fascinerende land med uendelige muligheder for virksomheder (hvis man lærer at tilpasse sig deres kultur og regler)

Personligt elsker jeg at læse nyheder om Kina. Folk er meget uenige om hvor de ender henne, men de fleste er enige om at de er på vej frem på verdensplan med 500 i timen. Det kunne være sjovt at se om Kina ender i samme situation som Taiwan der, som du selv skriver, fokuserer meget på teknologi.

Tak for god læsning Ulrich :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
 


Få besked når Ulrich skriver


AsiaPhase på nettet

AsiaPhase er en dansk ledet virksomhed i Shanghai der hjælper (for det meste danske) virksomheder der ikke har uanede midler, med at etablere sig på det kinesiske marked.

Til forskel fra "konsulenter" udøver vi ikke bare rådgivning, men hjælper også med at eksekvere selve planerne og tager aktiv del om ønsket.

Alle danske virksomheder er unikke, så en standardløsning eller koncept i Kina er typisk ikke lykken. Vi arbejder således kun med et fåtal af virksomheder ad gangen.

AsiaPhase har kontorfaciliteter, administration og en bred forretningslicens så nye virksomheder kan fokusere på selve forretningen.


Ulrich på Twitter

Hvis du vil have besked når Ulrich og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer