Du kan sgu da ik leve uden en lønseddel, ka du?

Ved du hvad det absolut værste er ved at beslutte at blive selvstændig? Frygten for at løbe tør for penge! - Den der dejlige faste lønseddel som kommer måned efter måned som kan betale regningerne og gælden og lidt snold ved siden af. At skulle klare sig uden den er intet mindre end frygtindgydende! Specielt når man fra barns ben har lært at ”du skal ha et godt fast job, med en god løn og lang opsigelsesordning”. Og det er sikkert meget godt for mange at få den faste sikre lønseddel, men det bliver du altså ikke rig af, specielt ikke med den danske skat, og - det tager altså laaaaaaang tid at spare op til bare en nogenlunde pension. 

Prøv lige at tænke over det her – hvor mange lønmodtagere kender du der rent faktisk er multi-millionærer? – hvor mange lønmodtagere kender du der selv bestemmer deres arbejdstid, månedsløn og antal betalte feriedage de vil ha om året?

 

 

Sikkerhed eller Frihed

Hvad er bedst? Sikkerhed eller Frihed? Når du beslutter at gå selvstændig, så er dette dit første og sværeste valg. Sikkerheden er at få en fast månedlig lønseddel, friheden er selv at ku bestemme sin løn? Os mennesker er drevet at frygt, frygten for at miste det vi har, frygten for at løbe tør for penge. I Danmark har vi et sikkerhedsnet (bistand, sygesikring, skolesystem, folkepension), det har de ikke i Asien, så hernede er frygten for at gå selvstændig langt større end i Danmark. Facts er at du skal vælge… frihed eller sikkerhed, du kan ikke få begge dele. - Det er egentligt meget simpelt, med frihed kommer risiko, og med sikkerhed mister du frihed. De rige vælger frihed mens middelklassen og de fattige vælger sikkerhed.

Som Robert Kiyosaki siger, ”the place with the most security is in jail.. on death row - where you get MAXUMUM security!”

 

 

 

 

Min stærke grund til at holde op med at ryge

Jeg har været ryger i 19 år, ja jeg skulle jo lige ha det obligatoriske gratis kørekort fra forældrene som man får hvis man lader være med at ryge indtil man er 18 år. Derefter hedder det ”light em up!”. Jeg røg mindst 2 pakker Prince om dagen, ofte 3 pakker dagligt når der var mange fester.

Jeg har da prøvet at holde op flere gange, med niko-tyggegummi, hypnose CD og alle de andre metoder, men inderst inde så troede jeg ikke selv på jeg ku, fordi jeg egentligt ikke havde nogen speciel stærk grund til at stoppe, så jeg ankom til Thailand med min dårlige vane og nød godt af at i Bangkok var der stadig barer og restauranter hvor de tillader rygning.



En dag var jeg til investor kongres i Bangkok, fyldt med rige magtfulde Thailandske og udenlandske investorer. Det interessante var at jeg var den eneste ryger. Ud af næsten 120 rige investors var jeg den eneste der skamfuldt stod i hjørnet og askede ned i en underkop.

Mens jeg stod der og pulsede var der en som prikkede mig på ryggen. Der stod han så, Khun Paisan, en af de største investors på Thailands South Seaboard, en af dem som jeg så mest op til i Thailand. Han kiggede på min cigaret og sagde… ”Mister Torben, I am confused… Here in Thailand only two types of people smoke, the motorbike taxi driver and the prostitute bar girl – who are you?”

 

DER fandt jeg MIN GRUND til at stoppe med at ryge!!! – og jeg har ikke rørt en smøg i 3½ år.

I Thailand er rygning forbundet med det at være en taber i samfundet. Det er de fattige der ryger, de kriminelle, de lavest stående. Eliten ryger ikke her. Og nu hvor jeg tænker efter, er det virkeligt så forskelligt fra Danmark? Hvis vi nu tog ekstremerne.. de 10.000 rigeste Danskere og de 10.000 hårdeste kriminelle – hvor tror du så vi fandt de fleste rygere?


Min stærke grund til at stoppe med at få en fast månedsløn

Ja ja, der er alle de åbenlyse grunde så som…
·         Selv kunne bestemme sin arbejdstid
·         Selv kunne sætte længden på sin frokostpause
·         Selv kunne bestemme sin egen månedsløn
·         Selv kunne forlænge ferier, fridage og weekender
men lad os prøve at se på tallene i stedet for:

Min gamle årsløn:             540.000 Kr.
Skat (top+mellem+bund)   290.000 Kr.
Forbrug og udgifter            230.000 Kr
   (heraf moms 25%            57.500 Kr)

Så som lønslave gik den årlige opsparings-kamp sådan her:
Torben:                   20.000 Kr
Skatte-far:             347.500 Kr

Og efter 22 år får vi følgende regnestykke:
Torben:                  440.000 Kr
Skatte-far:           7.645.000 Kr

Er det fair? Er det virkeligt værd at knokle 50-60 timer om ugen for?
Pssst… skal lige tilføje at i mit tilfælde havde jeg desværre ikke de 440.000, tværtimod havde jeg gæld.

Og så var det spørgsmålet kom …. 
Hvis jeg stoppede med at modtage lønseddel i dag, hvor længe ville jeg så ku holde min nuværende livsstil før jeg løb tør for penge?

 

Tænk lige over den…. Hvor længe vil du ku holde?

Lad os for sjov skyld sige der ikke var bistand og arbejdsløshedsunderstøttelse og sociale bidrag og folkepension osv…. Hvor længe ku du så holde?

DER fandt jeg MIN GRUND til hvorfor jeg skulle stoppe med at få en fast månedsløn.

  Du kender sikkert godt det amerikanske ord ”wealth” – ”how wealthy are you” – ”he is very wealthy”. På dansk kalder vi det for “velstand”, selvom vi jo ikke kan sige “Hvor vældig er du” :-)

 Reglen er at de ”fake” rige måler velstand i hvor meget de ejer og hvad det er værd. Huset de bor i, bilerne de kører i, båden, sommerhuset, konens smykker, B&O anlægget i stuen, Bendixen møblerne og Louis Poulsen lamperne. Problemet er at du aldrig ved hvad det er værd før det øjeblik du sælger det, og jeg garantere dig at det er væsentligt mindre værd end selv dit bedste estimat.

De rigtigt rige måler velstand i hvor længe de kan holde deres nuværende livsstil uden at modtage en lønseddel.

…jeg vil efterlade dig med den tanke, som slutning på ugens indlæg.

 to be continued...  
I næste indlæg vil jeg fortælle om hvordan jeg selv kan bestemte hvilken livsstil jeg vil ha når jeg går på pension og endnu vigtigere hvornår jeg vil gå på pension – og, jeg vil give dig de metoder jeg brugte så du kan gøre det samme.