Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Toke Kruse fra Billy's Billing Tag din hobbyvirksomhed til næste niveau (og tjen mere)!

Tag din hobbyvirksomhed til næste niveau (og tjen mere)!

5.483 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
11 June 2013
Jeg har selv været der og jeg støder også tit ind i dem – virksomheder,
der køres på deltid i fritiden som hobbyvirksomheder. Alt har sin start
og nogle mennesker har det også fint med blot at lade deres
virksomhed forblive på deltid, fordi det er sjovt.
Men hvis du omvendt venter på at få puffet til at gå “all in”, så du kan
få fornøjelsen af at arbejde med din virksomhed på fuld tid, så læs med
her og få råd og inputs til at tage din hobbyvirksomhed til det næste
niveau.

Fordelene ved at arbejde på fuld tid i din egen virksomhed
Den klart største fordel ved at arbejde på fuld tid med din virksomhed,
er, at du kan arbejde mere fokuseret og dermed hurtigere få sat gang i
væksten. Men du får også total frihed til at bestemme over dig selv –
uden at der er en chef, som bestemmer over dig. Arbejder du med din
virksomhed på fuld tid, vil du også opleve, at du får flere idéer, som
kan forbedre din virksomhed og øge dit afkast.

Hvad kræver det at være 100% afhængig af sin egen
virksomhed?
Det største spring for mange er nok den økonomiske usikkerhed, som
der er forbundet med at drive sin egen virksomhed. Derfor kan det
være en god idé at indgå en aftale med fx en arbejdsløshedskasse for
iværksættere eller sørge for at have sparet penge op, så du kan føle
dig sikker i starten, hvor omsætningen ikke er til stede. Og hvis du ikke
selv har pengene, så er det en god idé at sikre din økonomi i x antal
måneder frem i tiden med et banklån, der kan dække dine faste
udgifter.

Hvornår skal du overveje at gå fra deltid til fuld tid?
Der er nok ikke et bestemt tidspunkt for, hvornår du skal tage skridtet
og forvandle din hobbyvirksomhed til en professionel virksomhed, men
herunder har jeg samlet nogle af de faktorer, som under alle
omstændigheder trækker i retning af, at du skal gå på fuld tid og “all
in”:
 
1. Du har skabt et fast kundegrundlag med fast omsætning hver
måned. Det betyder, at du ved at bruge mere tid på dine kunder
kan øge din omsætning.
 
2. Du har testet din virksomhed og dine produkter af og kan se, at
sandsynligheden for at slå igennem er stor. Hvis du kan se, at det
arbejde du lægger i din virksomhed bærer frugt, er tiden måske
inde til at gå videre med det og bruge al din tid på
virksomheden.
 
3. Dit nuværende job er på ingen måde sjovt længere og du kan
rent faktisk godt overleve økonomisk ved at gå ned i løn til det
niveau, som din nuværende virksomhed ligger på.
 
Min grundlæggende pointe er, at hvis du går fra deltid til fuld tid, kan
du arbejde FOKUSERET med din virksomhed og dermed øge
sandsynligheden for at få din virksomhed til at vækste i stedet for at
lade den ligge og tulle rundt.

Er deltidsvirksomheder så noget skidt?
Nej da – det er fantastisk, at man kan have en hobby-virksomhed ved
siden af sit faste arbejde. Min pointe er, at hvis du tør at gå ”all in”, så
kan du omdanne din deltidsvirksomhed til en fuldtidsvirksomhed. Som
lykkelig iværksætter er det meget sjovere at arbejde 80 timer i sin
egen virksomhed, som man brænder for, end det er at arbejde 40
timer for andre og kun have det halvgodt.

Jeg håber, at jeg har motiveret dig til at tage det næste skridt – at gå
fra deltidsvirksomhed til fuldtidsvirksomhed. For HVIS du virkelig
brænder for din virksomhed, så er det måske nu, du skal tage den
store beslutning.

Mange hilsner,
 
Toke Kruse
Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Toke skriver Skriv dig op