Ekspertblogger på Amino om juridiske og samfundsrelevante emner

Ny skat fra 1. april 2011 til iværksættere: Gebyr på registrering af selskab

30. marts 2011 | 3.876 Visninger| 27 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Advokat Jacob Tøjner fra ditselskab.dk

Ekspertblogger på Amino om juridiske og samfundsrelevante emner

Nye gebyrer for selskabsregistreringer pr. 1. april 2011

Som led i finansloven for 2011 vil der blive opkrævet gebyrer for visse registreringer af selskabsoplysninger i aktie- og anpartsselskaber og andre selskaber med en lignende hæftelsesbegrænsning.

Fakta

  • Det kommer til at koste 2.150 kr. at stifte et selskab ved anmeldelse til styrelsen og 670 kr. via webreg.
  • Ændringer i registrerede selskaber kommer til at koste 340 kr. ved anmeldelse til styrelsen og 180 kr. via webreg.
  • Der opkræves kun ét gebyr pr. registrering.
  • Hvis man registrer flere ændringer i et selskab samtidigt, betaler man kun ét gebyr én gang.
  • Hvis man på grund af systemerne skal foretage flere registreringer ved en aktivitet som tidsmæssigt ligger forskudt opkræves man kun ét gebyr.
  • Hvis webreg ikke er funktionsdygtigt og man indsender en anmeldelse til styrelsen med tydelig angivelse om, at anvendelse af webreg ikke var muligt på det pågældende tidspunkt, skal man alene betale et gebyr svarende til det som registreringen ville have koste ved anvendelse af webreg.

Der opkræves kun ét gebyr pr. registrering, også selvom den indeholder flere ændringer. Hvis man på grund af systemerne skal foretage flere registreringer ved en transaktion, opkræves man kun ét gebyr. Det gælder f.eks. fusioner, spaltninger og visse kapitalnedsættelser.

Det vil være billigere at registrere oplysninger digitalt end hvis man indsender en anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fremover er der derfor endnu flere grunde til at benytte webreg.

Hvis webreg ikke er funktionsdygtigt, når man forsøger at gennemføre sin registrering, vil man kunne indsende en anmeldelse i papirform til styrelsen med tydelig angivelse af, at anvendelse af webreg ikke var muligt på det pågældende tidspunkt hvilket vil medføre, at gebyret nedsættes til det, som man ville være blevet afkrævet ved brug af webreg.

Læs de nærmere detaljer ved at klikke her

Mine bemærkning:

Der var ikke mange, der havde set denne ændring i finansloven, og det siger sig selv, at det skal koste et gebyr, når der eksisterer en 5 år gammelt system, der konstant går ned, og hvor der ikke er sagsbehandlere, der kigger på sagen. Det er særdeles iværksættervenligt. Angry

 

 

Læs også


Kommentarer

xander  den 30-03-2011 kl. 11:57

Er det kun for selskaber som det koster penge?? for er ved at opstarte et enkelmandsvirksomhed så bare om jeg skal skynde mig at få det inden d. 1/4 eller det koster måske ikk noget at lave sådan et...

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rasmus  den 30-03-2011 kl. 12:00

Ja det er træls, giver jeg dig ret i. Men når man tænker over det så skal der kun startes virksomhed når du har omsat for 50.000 kr ikke?

Mon ikke man så har overskud nok til at betale 670?

Er ikke sikker så ret mig hvis det er forkert. Ved du om det er det samme med enkeltmandsvirksomheder?

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rune  den 30-03-2011 kl. 12:10

Hvor er det sørgeligt at vi har så griske og korrupte politikere. Verdens højeste skat, samt brugerbetaling på alt uden at få noget til gengæld. Danmark er virkelig ikke et land man ønsker at bo i.

Er kommentaren brugbar? 0 0
CheapArt.dk  den 30-03-2011 kl. 12:12

I mine øjne fair nok, der ligger vel et stykke arbejde i det, og hvorfor skulle det være gratis, eller for den sags skyld betales af skatteborgerne, så længe beløbene er som de er, bare det ikke løber løbsk!

Er kommentaren brugbar? 0 0
sören   den 30-03-2011 kl. 12:15

Det der kan irritere mig er, at der ustandselig henvises til et skattestop, regeringens mærkesag.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Samuel Blander Glaes  den 30-03-2011 kl. 12:22

Det er et utrolig forkert signal af regeringen at sende; at det nu skal koste endnu mere at få vækst.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lasse Smith  den 30-03-2011 kl. 13:03

Jeg betaler gladeligt, men lige så snart min indtjening overstiger 50.000 om måneden.

Flytter jeg til udlandet permanent, man kan vælge mellem 3x udbetalt eller 1/3 arbejde for det samme.

Danmark er pt. en underskudsforretning, så der kommer mange flere "Skatter" i form af afgifter.

Dog skal valget afsluttes før de afsløre flere "gode" ideer.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Andreas Linde  den 30-03-2011 kl. 13:57

Samuel: jeg tror ikke at det kommer til at skade væksten. Seriøse iværksættere er ligeglade med det gebyr, og det burde i hvert fald ikke slukke en iværksætter-glød.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Martin Thorborg  den 30-03-2011 kl. 14:02

Det er et virkelig dårligt signal at sende i en tid som denne hvor vi har brug for flere iværksættere.

Pengene finder folk nok, men jeg opfatter det som om at alle de mange mennesker der er på overførselsindkomst med det her pisser os i ansigtet mens vi arbejder for dem....

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lasse Jensen  den 30-03-2011 kl. 14:10

Du skal ikke registerere et selskab når din omsætning overstiger 50.000 - blot registrere dig for moms.

Ovenstående gælder kun for stiftede selskaber og selskaber med begrænset ansvar så som ApS, AS, AMBA, SMBA osv.

Brugerbetaling er ikke nødvendigvis kun skidt. Så betaler du for det du får, og ikke andet, og retter dermed omkostningerne derhen hvor udgifterne er.

På den postive side blev det sidste år "billigere" at stifte selskaber i DK da kapitalkravene blev lempet. Eksempelvis er der i dag kun krav om 80K kr i anpartskapital på et ApS mod tidligere 125K.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Cap'n Halfdan Timm  den 30-03-2011 kl. 14:22

Thorborg @ I hvert fald os, der bor i Danmark. Pointen i din besked er jeg meget enig i! :)

Jeg gad godt vide, hvad Liberal Alliance tænker om den her.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Christian Jessen  den 30-03-2011 kl. 14:40

Jeg tror nu ikke det handler så meget om pengene (Det er jo beskedne beløb som de fleste nok godt kan finde, hvis de registrerer en virksomhed), men mere princippet.

Er du arbejdsløs? Jamen here you go, vi tørrer røven på dig. Vil du starte virksomhed og betale skat for at forsørge resten? Så må du sku hoste op med nogle kontakter!

Det er ikke det bedste signal at sende, til dem der skal forsørge resten af danskerne...

Er kommentaren brugbar? 0 0
sören   den 30-03-2011 kl. 14:54

hm, hm

(Jeg forstår ikke spidsbemærkningerne omkring overførselsindkomster og arbejdsløshed.)

Sandheden er jo at jo flere omkostninger for at tage initiativ, eksempelvis starte virksomhed, jo vanskeligere

blir´det.

Et rigtig dårligt signal i vores nuværende situation.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lasse Smith  den 30-03-2011 kl. 16:21

"Du skal ikke registerere et selskab når din omsætning overstiger 50.000 - blot registrere dig for moms."

Når man betaler moms er man vel stadig et selskab?

Hvor har du læst at man bare skal momsregistere sig?

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lasse Jensen  den 30-03-2011 kl. 16:28

Et spørgsmål om tolkning af ord. Med et selskab må forståes en juridisk selvstændig enhed. Det er ikke det samme som at tilmelde sig selv som momspligtig enkeltmandsvirksomhed.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Anders Petersen  den 30-03-2011 kl. 20:27

Høhø jeg skal love for det bliver politisk.

Men at vores politikere skulle være korrupte - aah hvem skulle have betalt dem for dette nye tiltag? :) jeg tror (desværre) at det er noget de selv har fundet frem til.

Til Lasse S.:

Jeg vil også mene at du skal have CVR nummer hvis du vil momsregistreres.

Mht. din bemærkning om at drage ud i verden når omsætningen når 50.000 kr. - du skal altså have et pænt dækningsbidrag også selvom personskatten er lav for at det skal løbe rundt :) og husk at mange ting også er gratis i DK modsat i udlandet..

Er kommentaren brugbar? 0 0
Morten  den 30-03-2011 kl. 20:28

Andreas Linde: Ja helt korrekt, vi betaler da bare, for ideen overskygger jo alle økonomiske udfordringer, men det er en glidebane på sigt, for næste gang så stiger gebyret og så kommer der flere til.

Problemet er at de iværksættere der skal til og igang med en forretning bliver  sat et skridt tilbage allerede fra start. Det er som et spil Matador, du får bare ikke lige 4.000 kr. for at passere start første runde, du skal tværtimod af med penge, og det er en nødvendighed for mange, at breakeven kommer hurtigt, for bankerne står jo ikke ligefrem og vifter med pengene mere.

Det er udgift på udgift, og etableringsbudgetterne bugner allerede af røde tal, så "lige et par tusinde" oveni er ikke et godt signal at sende til folk der har lyst til at være selvstændige.

Jeg er da glad for jeg lige nåede at få mit nye CVR nummer igennem i dag, de par tusinde kroner det koster på fredag, ja de går bare til AdWords/FaceBook reklame hvilket giver mig omsætning, de penge skulle først have været tjent hjem dobbelt op og først der kunne jeg begynde at få kunder fra andet end rugbrødsmetoderne.

Jeg går ikke ind for det under alle omstændigheder. Tværtimod ville det være fedt at få nogle mere strømlinet tilgange til at blive selvstændig her i landet for det er tit folk med en ellers god ide må give op i kapløbet om udgifter og regler der skal overholdes.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Vikaren  den 30-03-2011 kl. 21:40

Er der gebyr for enkeltmandsvirksomheder?

Skal man betale gebyr fx. ved ændring af telefonnummer, ændring i adresse etc?

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lasse Smith  den 30-03-2011 kl. 21:59

"Til Lasse S.:

Jeg vil også mene at du skal have CVR nummer hvis du vil momsregistreres.

Mht. din bemærkning om at drage ud i verden når omsætningen når 50.000 kr. - du skal altså have et pænt dækningsbidrag også selvom personskatten er lav for at det skal løbe rundt :) og husk at mange ting også er gratis i DK modsat i udlandet.. "

Jeg regner med Isle of Man og har læst en del om det.

Det betyder ikke jeg flytter når den kommer over 50.000 med det samme.

Når den når det niveau, så ansøger jeg.

Det betyder jeg vil have tid til at opbygge kapital før jeg når målet og efter.

Er kommentaren brugbar? 0 0
kasperhartwich  den 31-03-2011 kl. 00:04

@vikaren Nej, der er ikke gebyr ved start af enkeltmands- eller I/S virksomheder.

Dertil er dette jo en del af Finansloven som blev vedtaget sidsteår. Lidt sjovt at den først nu får opmærksomhed.

Er kommentaren brugbar? 0 0
sören   den 31-03-2011 kl. 15:30

- der er da kommet focus på emnet :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Advokat Jacob Tøjner - www.ditselskab.dk  den 31-03-2011 kl. 16:51

@ Søren: det må man sige, tjek www.epn.dk

Er kommentaren brugbar? 0 0
Per Holst  den 01-04-2011 kl. 11:03

Hold fokus gutter. Pointen er ikke om man skal betale ved 50.000 eller ej.

Vi skal betale når vi opretter selskab. Som om der ikke var nok omkostninger i forbindelse med en virksomheds opstart.

Hvis gebyret endelig skal være der, så må det være når først virksomheden er startet i stedet for, på et tidspunktet hvor mange andre omkostninger kommer til.

Jeg er mildest talt rasende over det her. Man bliver yderligere straffet for at tage en chance, det er jo svært nok bare at skaffe den nødvendige finasiering i banken.

Vi bør lave et spil til ministeren, hvor man kun kan tabe penge ved at starte på spillet. Ingen penge over start, kun gebyrer.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Daniel Schjerlund  den 02-04-2011 kl. 14:48

Hej.

Som andre nok også har skrevet er jeg da heller ikke i tvivl om at pengene når skal blive betalt, men jeg syntes godt nok heller ikke at det er den rigtige måde at få flere virksomheder op at stå. Jeg syntes personligt selv ikke at det er særlig motiverende, men selvfølgelig bliver virksomheden registreret alligevel en dag :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Michelle  den 07-04-2011 kl. 14:23

Er dette gebyr kun gældende for selskaber?

Så enkeltmandsvirksomheder ikke skal betale for disse ting? De belaster systemmet med hensyn til ændringer lige så meget.

Jeg kan godt følge at man vælger at have dette gebyr - det er faktisk ufattelig hvor mange dvalende virksomheder der er i dk - bare fordi folk gerne vil sidde på et navn - i tilfæde af at de en dag skulle komme frem til at de har en god ide.

Men på den anden side af sagen - så arbejdet jeg et sted hvor vi bruger oplysningerne fra www.cvr.dk RIGTIG meget til at finde frem til vores kunder - og der står vi faktisk lidt dumt da folk i forvejen, hvor det er gratis ikke opdatere deres oplysninger...dette bliver jo kun værrer når først de skal til at betale for de ændringer der er....

Er kommentaren brugbar? 0 0
Mogens  den 11-04-2011 kl. 17:01

Da loven gælder fra 1/4 troede jeg det var en aprilsnar - men nej - desværre ramme alvor í dette (be)skattede .. land

Er kommentaren brugbar? 0 0
Mogens Jørgensen  den 17-04-2011 kl. 06:47

VK + alle de der luxemborgske partier ryger heldigvis snart en tur ud af regeringen, så der kan blive ryddet op.

Og til jer der ikke gider betale skat, i bor simpelthen det forkerte sted.

Det koster at drive et samfund og nogle skal betale prisen.

Men at skyde sig selv i foden med denne afgift er direkte hul i hovedet på den som er finansminister, han har jo gentagne gange vist, at han ikke kan bruge hovedet.

Og nej jeg er ikke ude i en ideologisk korstog, men når man fyrer offentligt ansatte i 10.000 når det ikke er nødvendigt og samtidig nu siger man vil ansætte personale i sundhedsvæsenet, har man virkelig dummet sig.

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Jacob skriver


Danmarks bedste advokatbistand

SANKT PETRI ADVOKATER
Nørregade 45
1165 København K
Tel: +45  3391 2233
Fax: +45  3391 2244
Direkte Tel:+45  3338 7076
Mobil: +45  2160 4983

Besøg ditselskab - klik her


Jacob på Twitter

Hvis du vil have besked når Jacob og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer