Selskab på Malta: ofte stillet spørgsmål - kan jeg ikke bare drive min virksomhed derfra og så spare en masse i skat??

Jo - siger mange på nettet

- nej siger andre..

Ny afgørelse (et såkaldt bindende svar) fra SKAT giver dig et fungerpeg om, hvad der gælder.

Nedenfor refereres dele af afgørelsen, som du kan læse i sin helhed på skats hjemmeside, hvis du har lyst..

Linket er her:

http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1928168&vId=0

(Afgørelse er offentliggjort den 8. februar 2011)

Det følgende er omskrevet med henblik på formidling for andre end advokater m.v.

Sagen gik (blandt andet) ud på, om A, der bo i Danmark og er direktør i selskaberne på Malta, og var ejer et holdingselskab og et datterselskab på Malta (der driver pokervirksomhed på nettet specifikt overfor skandinaviske kunder) kan undgå at selskaberne anses for at være hjemmehørende i Danmark efter specifikke regler i Selskabsskatteloven, hvorefter selskaber ude i verden - som du sikkert ikke ved - beskattes i Danmark uanset de er placeret andre steder i verden fordi selskabernes ledelse reelt er i Danmark, hvor direktøren jo befinder sig...

(Altså: hvis jeg ejer et selskab i England, på Malta, på Sechellerne etc, men det er mig, der styrer alt, hvad der foregår, og det er mig, der reelt er ledelsen i selskaberne, så beskattes selskaberne her i landet... Det er sådan set derfor, det normalt ikke kan betale sig for iværksættere, der drikker cafe latte til dagligt på Østerbro, at placere deres IT-konsulentvirksomhed i England, på Malta eller på Sechellerne etc. uanset, hvad andre såkaldte rådgivere på nettet oplyser i forbindelse med salg af sådanne farverige selskabskonstruktioner..)

****

Spørger ønsker altså bekræftet, at Drifts- og Holdingselskabet ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Hertil udtaler SKAT efter en gennemgang af regler (fed skrift nedenfor er mine tilføjelser..):

"...

Henvisning til lovregler mv.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 6 er sålydende (uddrag):

"Selskaber og foreninger mv. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen mv. eventuelt er indregistreret...."

Affattelsen af ovennævnte stk. 6 blev indført ved lov nr. 312 af 17/5 1995, § 1, nr. 1 (L35 1994/95). Formålet med at indføre fuld dansk skattepligt for selskaber på grundlag af ledelsens sæde var, at Danmark herefter med sikkerhed kunne udnytte den beskatningsret, der i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er tillagt bopælsstaten på grundlag af ledelsens sæde.

Af lovbemærkningerne fremgik bl.a. følgende:

"Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet..."... "Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurdering af, om selskabets ledelse har sæde her i landet."

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Malta

Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Malta (bekg. nr. 6 af 22/2 1999), artikel 4, stk. 1 anses "en person" herunder et selskab for at være hjemmehørende i det land, i hvilket selskabet anses for skattepligtigt i henhold til landenes nationale lovgivning. Anser begge lande herefter et selskab for skattepligtigt efter nationale bestemmelser, anses selskabet for hjemmehørende i det land, hvor selskabets "virkelige ledelse har sit sæde". Dette fremgår af artikel 4, stk. 3.

Bestemmelsen svarer til artikel 4, stk. 3 i OECD's Modeloverenskomst.

OECD's Modeloverenskomst med kommentarer

Det følger af artikel 4, stk. 3, at en ikke-fysisk person anses for hjemmehørende i det land, i hvilket den virkelige ledelse har sæde.

Af noterne til artikel 4, stk. 3 fremgår bl.a.:

• at det ikke vil være en formålstjenlig løsning at lægge vægt på et rent formelt kriterium som registrering. Derfor lægger stk. 3 vægt på det sted, hvor selskabet faktisk ledes,
• at sædet for den virkelige ledelse er det sted, hvor de afgørende ledelsesmæssige og forretningsmæssige beslutninger, der er nødvendige for virksomhedens forretningsmæssige udøvelse i sin helhed, i det væsentlige træffes,
• at en virksomhed kan have flere steder, hvor der udøves ledelse, men den kan til enhver tid kun have et sted, hvor den virkelige ledelse udøves,
• at de kontraherende stater skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at afgøre, hvor den juridiske person er hjemmehørende i overenskomstens forstand,
• at ved den vurdering skal de kompetente myndigheder tage forskellige faktorer i betragtning, såsom hvor bestyrelsesmøder eller lignende afholdes, hvor den administrerende direktør og andre ledende medarbejdere sædvanligvis udøver deres virksomhed, hvorfra den daglige ledelse af den juridiske person udøves, hvor hovedsædet er beliggende, hvilket lands lovgivning den juridiske persons status er underlagt, hvor regnskabsbøger opbevares.

Malta er ikke medlem af OECD. Malta har ikke benyttet sig af ikke-OECD økonomiernes mulighed for at tage forbehold eller fremsætte observationer til OECD-modellen og dens kommentarer.

Henvisning til praksis

Af cirkulære nr. 82 af 29/5 1997, pkt. 2.1.1 fremgår det bl.a. følgende (uddrag):

"Afgørelsen af om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet. ... Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. F.eks. vil det kunne tillægges vægt, hvor der træffes beslutninger om, hvordan rettigheder i h.t. aktierne skal udøves. Tilsvarende vil der kunne lægges vægt på, hvorfra der forhandles om finansiering af selskabets aktiviteter. Det vil sige, at hvis beslutningerne i f.eks. et holdingselskab eller et investeringsselskab, der er indregistreret i udlandet, reelt træffes i Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet. Hvis alle møder og beslutninger vedrørende selskabets forhold foregår i udlandet, vil udgangspunktet være, at selskabet ikke har ledelsens sæde her i landet. Det er dog en forudsætning, at disse beslutninger reelt træffes i udlandet og ikke her i landet. Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der ikke er en faktisk daglig ledelse, f.eks. fordi selskabets eneste aktivitet er at besidde aktier i andre selskaber, så må stedet, hvor de øvrige beslutninger vedr. selskabets ledelse tages, lægges til grund..."

I Ligningsrådets afgørelse af 14/12 1999 (TfS 2000.196.LR) blev et hollandsk holdingselskab anset for at have ledelsens sæde i Danmark og var dermed fuldt skattepligtigt til Danmark. Dette skyldtes de beslutninger, der blev truffet i selskabets bestyrelse, hvoraf flertallet inkl. formanden, havde bopæl i Danmark. Bestyrelsesmøderne blev afholdt i Danmark. Bestyrelsen traf enhver beslutning om køb og salg af aktier i eksisterende eller nye selskaber samt beslutninger vedrørende udbyttepolitikken, herunder om overskuddet skulle anvendes til at investere i nye selskaber, til at udvide kapitalen i de eksisterende datterselskaber eller skulle deklareres som udbytte til aktionærerne.

Begrundelse

Drifts- og Holdingselskabet er begge indregistrerede på Malta. Selskaberne vil derfor kun blive omfattet af fuld skattepligt til Danmark, hvis selskabernes ledelse har sæde i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 6.

Selskaberne har ingen bestyrelse og ledelse består udelukkende af en direktion. Direktør i selskaberne var E og pt. er F direktør.

For så vidt angår Driftsselskabet anser Skatteministeriet selskabet for at have ledelsens sæde på Malta. Uanset at Driftsselskabets aktivitet foregår i "cyberspace" og selskabets ydelser stort set kun udnyttes uden for Malta, anser Skatteministeriet det for sandsynliggjort, at der foregår reel driftsmæssig aktivitet på Malta. Ved den vurdering er der navnlig lagt vægt på følgende forhold:

• Driftsselskabets direktør har bopæl og udfører arbejdet fysisk på Malta. Direktionen har således sæde på Malta.
• Driftsselskabet øvrige ansatte udfører arbejde fysisk fra Malta.
• Direktionsmøder for Holdingselskabet afholdes på Malta. Ifølge referater herfra behandles også forhold, der vedrører Driftsselskabets forhold på disse møder, herunder ansættelse af ny direktør.
• Software'n kører på Driftsselskabets server, der hostes af et selskab på Malta.

For så vidt angår Holdingselskabet anser Skatteministeriet selskabet for at have ledelsens sæde på Malta. Ved den vurdering lægges der navnlig vægt på følgende forhold:

• Holdingselskabets direktør er hjemmehørende på og udfører arbejde fysisk på Malta.
• Direktionsmøder vedrørende eksempelvis Holdingselskabets investeringer afholdes på Malta, jf. hertil TfS 2000.196.LR.
• Holdingselskabets investeringsstrategi retter sig mod driftsaktiviteter, der for hovedpartens vedkommende er sandsynliggjort at ske fra Malta.

Skatteministeriet indstiller på denne baggrund, at spørgsmål 8 besvares med "Ja".

***

Man kan med andre ord tillade sig klart af formulere følgende konklusion:

Har du tænkt dig at placere din virksomhed i et selskab på en fjern destination så hjælper det dig ikke meget skattemæssigt, hvis du træffer alle beslutninger reelt over cafe latten på cafeen i Danmark. Så anses selskabet skattemæssigt for at være hjemmehørende i Danmark, og så var der jo ikke megen pointe i nævnte (dyre) selskabskonstruktion.

Omvendt: drives der reelt virksomhed fra den fjerne destination, udføres der fysisk arbejde der, er der ansatte på destinationen, afholdes der møder på destinationen (kan du fremvise flybilletter og reelle mødereferater) etc. så kan det være at konstruktionen holder overfor SKAT. Under alle omstændigheder, har du planer om sådan etablering, så vend lige spørgsmålet med SKAT så du får vished for, hvor du står inden du investerer opsparingen i den glamurøse selskabskonstruktion. det er bare et godt råd.