Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Skrotningsordning for oliefyr

1.670 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
13 January 2010

I finansloven 2010 er det vedtaget, at man kan få tilskud, hvis man skifter sit oliefyr ud med varmepumpe, fjernvarme eller solvarme.

Hvem kan få tilskud?
For at få tilskud skal følgende betingelser opfyldes:

  • Du skal have et oliefyr, som du vil skrotte.
  • Du skal være ejer af den boligejendom, hvor det oliefyr, der skal skrottes, står.
  • Der kan kun søges tilskud til ejendomme, der har status som helårsbolig.
  • Arbejdet må ikke være påbegyndt inden, du har fået tilsagn om tilskud. Det betyder, at du ikke må have indgået en bindende aftale om arbejdets udførelse, før du har modtaget tilsagn om tilskud.

Hvad kan man få tilskud til?
Under forudsætning af at du skrotter dit oliefyr, kan du få tilskud til følgende:
  • Etablering af en væske-vand varmepumpe (jordvarme).   
  • Etablering af en luft-vand varmepumpe
  • Installering af fjernvarme
  • Solvarmeanlæg. Solvarmeanlægget kan kombineres med et nyt fyr, f.eks. et olie-, naturgas- eller træpillefyr. Der gives dog kun tilskud til selve solvarmeanlægget. 


Hvornår åbnes op for modtagelse af ansøgninger?


Tilskudsbeløbenes størrelser

Nedenfor ses hvilke tilskudsbeløb, der gives til de forskellige installationer.


Enfamilieboliger:
  • Til etablering af væske-vand varmepumpe (jordvarme) ydes et tilskud på kr. 20.000,-
  • Til etablering af luft-vand varmepumpe ydes et tilskud på kr. 15.000,-
  • Til etablering af fjernvarme ydes et tilskud på kr. 10.000,-
  • Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget

Flerfamilieboliger:
  • Til etablering af væske-vand varmepumpe (jordvarme) ydes et tilskud 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt kr. 10.000,- per boligenhed
  • Til etablering af luft-vand varmepumpe ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt kr. 10.000,- per boligenhed
  • Til etablering af fjernvarme ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne, dog maksimalt kr. 10.000,- per boligenhed
  • Til etablering af solvarmeanlæg ydes et tilskud på 25 % af investeringsomkostningerne til solvarmeanlægget

Hvordan kan du forberede din ansøgning?
Du må ikke sætte arbejdet i gang, før du har fået tilsagn. Der er dog flere ting, du kan gøre, for at forberede din ansøgning.

Ved ansøgningen vil der stilles krav om, at ansøger skal medsende et tilbud fra en installatør. Du kan derfor allerede nu begynde at indhente information om, hvilken løsning, der passer til dit hus, og indhente konkret tilbud fra en installatør. Vær dog opmærksom på, at tilbuddet skal være gyldigt, når det indsendes med ansøgningen.

Derudover er det en god idé at kontakte din kommune og høre, om der gælder særlige regler for din bolig eller det opvarmningssystem, du ønsker at etablere. Jordvarme kræver f.eks. særlig tilladelse fra kommunen, og du kan også bo i et område, hvor du har tilslutningspligt til fjernvarme.

 

Fra den 1. marts 2010 kan du ansøge om tilskud elektronisk. På ens.dk, kommer der link til ansøgningshjemmesiden. For at ansøge skal du gå ind på ansøgningshjemmesiden og oprette dig som bruger og udfylde et ansøgningsskema, som du indsender elektronisk sammen med et tilbud på det arbejde, som du søger tilskud til.

Fra den 1. marts vil du også kunne ringe og rekvirere et ansøgningsskema per post, som du kan udfylde og sende ind per post. På denne internetside kommer der oplysninger om telefonnummer, du kan ringe til, og adressen, du kan sende sin ansøgning til.
Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Advokat skriver Skriv dig op