Bliv gratis medlem
Det er formålet med nærværende at udstikke visse disponerende bullits for en nærmere drøftelse af en konkret anpartshaveroverenskomst mellem en kommende ejerkreds i fx et anpartsselskab, herefter kaldet SELSKABET.
Hvorfor overhovedet en anpartshaveroverenskomst:
Hvis man er flere ejere af et selskab, er det væsentligt i en anpartshaveroverenskomst at få reguleret det indbyrdes forhold. Uden en regulering – der skal være præcis – er der usikkerhed om ejernes forhold og retsstilling – både under ejerskabet som sådan, men også i forbindelse med, at man ønsker at gå fra hinanden.
Derfor anbefales det på det kraftigste, at flere ejere altid budgetterer med omkostningen til udarbejdelsen af en sådan anpartshaveroverenskomst, og der må advares i mod at anvende en eller anden billig eller gratis download af noget sådant. Baggrunden herfor er ikke kun at anvendelsen af mine tjenesteydelser i denne forbindelse skaber omsætning for mig, men nok så meget, at det er stærkt kompliceret at konstruere anpartshaveroverenskomsten såfremt ens erfaring ikke rækker - og for nu at kalde en spade en spade, så har vi set masser af eksempler på aftaler (hvor folk skal gå fra hinanden og er oppe at skændes, der er upræcise og fordyrer "skilsmissen" betragteligt).
Man kan vel med nogen ret sige, at det hjælper ikke meget at have en værktøjskasse fuld af værktøj, hvis man ikke ved, hvorledes det anvendes.
Partsdefinition:
I udgangspunktet i en anpartshaveroverenskomst defineres umiddelbare Parter, dvs. fx de (holding)selskaber, der umiddelbart og direkte ejer ejerandele i SELSKABET. Afhængig af valgt indhold i anpartshaveroverenskomst er det væsentligt at have for øje, at forpligtelser pålagt Parter således kan ”omgås” såfremt de bagved Parterne fysiske personer ikke er omfattet af forpligtelserne. Man skal altså både have ejerselskaber med i aftalen OG de personer, der kontrollerer ejerselskaberne, og man skal forhindre, at personerne kan udskifte sig selv og komme ud af forpligtelserne.
(Eksempel: En konkurrenceklausul gøres gældende overfor de investeringsselskaber, der er Parter i SELSKABET, men kan ikke gøres gældende overfor den fysiske person, såfremt denne ikke er Part – det var næppe hensigten. Eksempel 2: fra foråret 2009: selskab med flere ejere, 4 stk., hjemmebrygget aftale med forkøbsrettigheder for deltagerne men uden arbejdsforpligtelse for personerne bag ejerselskaber: vi repræsenterede udtrædende part, og kunne ved at etablere et holding bagved ejerselskabet sælge andele i selskabet indirekte uden at konflikte med forkøbsrettigheder for deltagerne - samtidig kunne vores klient fratræde fra sin stilling ved almindelig opsigelse, og de andre havde udsigt til fremadrettet at aflevere 25% af overskuddet til ham, uden at han lagde en indsats i firmaet... Vores opgave var selvsagt at sikre klienten bedst muligt resultat, og det lykkedes herefter - med denne udsigt for de øvrige - at forhandle en givtig arftale i stand. Det kostede klienten en 35.000, men han fik til gengæld en markant højere pris end først tilbudt fra de øvrige.)
Præambel / formål:
Med henblik på at støtte operative bestemmelser i anpartshaveroverenskomsten, der i øvrigt fastlægges af Parterne selv, foreslås altid formulering af en konkret formålsbestemmelse, en såkaldt præambel. I præamblen kan man for eksempel konkret henvise til foreliggende konceptbeskrivelse vedrørende SELSKABET, der kan vedlægges som bilag. Man fastlægger så samtidig, hvad Selskabet skal beskæftige sig med, og mere vigtigt, hvad Parterne dermed forudsætter det netop ikke skal beskæftige sig med.
Dette er/kan være afgørende, fordi en mindretalsanpartshaver kan anvende en forudfastsat aftale om et formål til støtte for, at en af flertallet stillet forslag om ændring af selskabets formål er en væsentlig ændring. Dermed kan mindretallet få mere magt / sikret deres retsstilling.
Anpartsfordeling:
Rent praktisk er opstilling af ejerfordelingen i skematisk form en fordel til senere operationelt overblik.
”Ledelse” – Forvaltning i Selskabet:
Generalforsamling: (Årlig)
Særbestemmelser om generalforsamlingen er ikke nødvendigvis nødvendige, da de er reguleret lovmæssigt. Man kan dog overveje at indsætte operationelle bestemmelser med standard dagsorden, varsler etc. Parter skal overveje, hvorvidt en dirigent skal være for eksempel advokat. Det siger sig selv, at det ikke er et lovkrav, men det kan være en fordel med en "opmand" på generalforsamlingen, som alle parter har tillid til - fx. fremfor at hovedgruppen altid udpeger "deres" mand - eller at der er risiko herfor. (Selv om man skriver det i anpartshaveroverenskomsten, kan man jo altid senere konkret fravige det ved aftale.)
Bestyrelse: (4 gange årlig)
Set fra evt. minoritet side, er det væsentligt at få fastlagt bestemmelser om, hvilke rettigheder minoriteten skal have i forbindelse med bestyrelsesvalg.
Parterne skal overveje dette nøje, og forpligtes gensidigt til at stemme på den ”anden” parts indstilling.
Med henblik på at sikre en kompetent bestyrelse anbefales det, at Parterne overvejer, hvorvidt der skal være kompetencekrav til bestyrelsen. Samtidig anbefales det at udelukke, at nærtstående kan deltage i bestyrelsen. - gør man ikke det sidste ender bestyrelsen som en tante bestyrelse, og så kan man i min verden ligeså godt undlade dens eksistens.
Honorar skal overvejes. Konkret forstås, at Selskabets likviditet er begrænset. Man kunne derfor overveje at nøjes med at honorere de evt. i fællesskab udpegede repræsentanter.
Direktion: (Daglig ledelse)
Henset til at det ofte ses, at direktøren for Selskabet, tillige er medejer af Selskabet, bør man overveje bestemmelser, der sikrer, at der er mulighed for at udskifte direktøren, såfremt dette bliver nødvendigt.
Det bør sikres, at et bestyrelsesflertal ikke kan ”holde hånden over” direktøren.
Forholder det sig imidlertid således, at direktøren er en minoritet, bør man overveje at sikre hans retsstilling, således at han beskyttes gennem fratrædelsesordninger, frasalg på særlige vilkår etc.
Man bør altid fastlægge direktørens arbejdsforpligtelser, aflønning samt udviklingen heri.
Jeg anbefaler således, at der i tillæg til en anpartshaveroverenskomst opstilles en præcis direktørkontrakt, der præcist fastlægger forpligtelser og rettigheder for dette væsentlige ansættelsesforhold.
Beslutninger:
Man bør overveje at fastlægge, at en række væsentlige beslutninger kræver en vis majoritet i Selskabet. Fordelen er at sikre minoriteten en vis indflydelse.
Såfremt anpartshaveroverenskomsten indebærer en 50/50 gruppering, kan man overveje at kombinere AO’en med en præcist forretningsplan eller strategi, der kan være med til at løfte en bevisbyrde for, at samarbejdsumulighed skal konstituere misligholdelse eller en opsigelsesgrund, fordi den er komplet usaglig, jfr. det planlagte.
Afhængig af det nærmere formål med Selskabet kan man forestille sig, at man fra Parternes side træffer en aftale om, hvad der skal ske med Selskabet, såfremt hindringer for udførelsen af formålet for eksempel opstår.
En på forhånd aftalt afviklingsaftale kunne være værd at overveje.
Revision:
Overvej hvorvidt bestemmelser om revisorvalg kan være relevante. Såfremt bestemt revisor indskrives i aftalegrundlaget forudsætter udskiftning enten at pågældende ikke selv ønsker genvalg, eller at Parterne via enighed udskifter vedkommende. Såsnart bestemmelser forudsætter enighed, ligger der jo en vetoret for en minoritet... Er man selv majoriteten skal man jo lige tænke over, om man på den måde vil indskrænke sin egen forudsatte magt.
Man kan overveje habilitetsspørgsmål, såfremt den ene ejers revisor bliver revisor for SELSKABET.
Regnskabspraksis:
Parterne skal være opmærksom på, at regnskabspraksis ofte får indflydelse på regler om udbyttepolitik, kapitaltabsforanstaltninger og kursberegning i forbindelse med omsættelighedsbegrænsninger. Derfor kan bestemmelser herom være fornuftige i en anpartshaveroverenskomst.
Udbyttepolitik:
Set fra minoriteten vil bestemmelser, der har til formål at sikre et rimeligt udbytte være af afgørende betydning. Uden en sådan bestemmelse kan der være risiko for udsultning af minoriteten, selvom lovgivningen i et vist omfang beskytter minoriteten her i mod.
Eksempel: man deltager med det formål at tjene penge. Man er 30% medejer. man udviser løntilbageholdenhed fordi man forventer større overskud og andel heraf op i eget holding. Ved generalforsamlingen viser det sig overraskende, at flertallet ikke stemmer for udlodning af udbytte som forudsat. Med andre ord oplever man "udsultning"...
En bestemmelse bør være objektiv og operationel.
Det anbefales at fastlægge regler, hvorefter revisor i sin indstilling til bestyrelsen kan fastlægge konkrete beløbsgrænser indenfor hvilke, eller om hvilke, bestyrelsen kan træffe sin beslutning og indstilling til generalforsamlingen.
Man kunne læne sig op ad objektive kriterier i regnskabspraksis.
Man kan overveje at kombinere nævnte bestemmelser med en loftsbestemmelse, således at Selskabets evner ikke svækkes unødigt, medmindre Parterne selvsagt er enige derom.
Ejernes aftaler med Selskabet:
Det anbefales altid, at anpartshaveroverenskomsten i sig selv opstiller visse fastlagte alment gældende principper om, at alle aftaler mellem Selskabet og Parter skal indgås på sædvanlige markedsmæssige vilkår.
Finansiering:
Såfremt man fra Parternes side er bekendt med, at der ret hurtigt i forbindelse med opfyldelsen af en fastlagt forretningsplan opstår behov for yderligere kapital i Selskabet, bør dette emne berøres.
Det forudsættes, at Parterne er bekendt med, hvad en kapitalforhøjelse medfører for så vidt angår procentuel udvanding, herunder for eksempel en evt. mistet ret til skattefrit udbytte i Selskabet.
Parterne skal overveje, hvorvidt Parterne selv har pligt til yderligere indskud, herunder hvilken konsekvens en manglende opfyldelse kan få.
Man skal således ret klart have gjort sig klart, hvorvidt man hele vejen rundt forudsætter pro rata indskud, kautioner for Selskabets bankgæld m.v.
For så vidt angår opstået kapitaltab, kan man overveje at fastlægge bestemmelser, der sikrer at interesserede ejere, der er indstillede på at skyde mere kapital ind i Selskabet, ikke forhindres heri af ejere, der ikke er indstillet på det samme.
Efter min opfattelse bør der ofte opstilles særlige regler, der sikrer dette.
Overgang af andele i Selskabet:
Normalt opstilles omsættelighedsbegrænsninger for ejerne af et selskab.
Normen er opstillingen af en forkøbsret og køberet. Der er dog masser af andre muligheder.
Forinden udformningen, bør der tages stilling til flere spørgsmål:
Forkøbsret:
- Skal der indledes med en fredningsperiode, hvor man ikke kan sælge?
- Skal man kunne igangsætte forkøbsret kun for en del eller hele ens ejerandel?
- Skal man kunne igangsætte forkøbsret uanset om man har fisket et konkret tilbud fra uafhængig 3. mand eller ej?
- Hvis der stilles krav om konkret tilbud vanskeliggøres overdragelsen ofte, og man bør overveje krav til dette tilbud.
- Til hvilken kurs skal forkøbsretten udnyttes? – 3.mands pris eller vurdering?
- Betalingsbetingelser?
- Evt. undtagelser – der skal være mulighed for selskabsretlige omstruktureringer for ejergruppen for eksempel.
- Fordeling? – alle lige ret /forholdsmæssighed eller ej?
- M.v.
Køberet:
- Hvad udløser køberet?
- Definerede former for retsovergang
- til hvilken kurs?
- Betalingsbetingelser
Ofte bør man overveje medsalgsrets- og medsalgspligtbestemmelser i Selskaber med minoritetsejere.
Betragtningen er, at Majoriteten oftest har nemmere ved at efterlade en minoritet, der således ikke i tilstrækkelig grad kommer med på en upside.
I forbindelse med nærværende bestemmelser er det afgørende, hvorledes Parterne definerer Partsbegrebet. Defineres det snævert, kan begrænsninger i omsætteligheden omgås via forudgående strukturændringer for den enkelte med tilsidesættelse af begrænsningerne til følge.
Konkurrenceklausul m.v.
Det er et normalelement at inddrage denne problemstilling i forbindelse med udformningen af en anpartshaveroverenskomst.
Klassiske øvrige bestemmelser, der bør overvejes:
- Misligholdelse af forpligtelser – konsekvens: salgspligt
- Hemmeligholdelse – konsekvens: Konventionalbod
- Opsigelse – konsekvens: kompleks – afhænger bl.a. af øvrige kontraktforhold
- Succession – konsekvens: udvidelse af ejerkreds forudsætter tiltræden til aftalegrundlaget
- Lovvalg / tvister: voldgift eller almindelige domstole
AO - Disposition
Opret bruger