Stifte Anpartsselskab - ApS - stifte ApS hvordan?

Nedenfor kan du læse om, hvilke overvejelser du skal gøre dig i forbindelse med etablering af egen virksomhed.

Nedenstående er revideret 23.08.2011: 

Hvis du overvejer at etablere din egen virksomhed, overvejer mange, hvorvidt virksomheden skal være en personlig virksomhed eller være en særlig virksomhedsform, der indebærer en hæftelsesbegrænsning i forhold til din privatøkonomi.

Denne artikel handler under et om aktie- og anpartsselskaber med dagens briller, og har til formål at udvide din horisont om denne selskabsform, således at du måske nemmere kan træffe det rigtige valg. Artikelen skal ikke være et alternativ til konkret rådgivning om, hvorvidt du skal vælge det ene eller andet, men den kan - forhåbentligt - bidrage til at du klædes bedre på til i forbindelse med et møde med en rådgiver om emnet.

(På www.ditselskab.dk kan få forbindelse med mig og bestille et gratis møde om emnet.)

DE INDRE FORHOLD I ApS eller A/S
Ved fastlæggelsen af de indre forhold i ApS eller A/S er der principielt fuld aftalefrihed fsva ApS, hvorimod man i A/S'et forpligtes til en bestyrelse og der gælder visse begrænsninger i Selskabsloven for, hvad man kan aftale i Aktieselskaber.

Grundlæggende medfører det, at ApS oftest er at foretrække som selskabstype, da der i øvrigt ikke er nogen forskel på selskabstyperne.

Begrænsningen i hæftelsen er den samme, og skattemæssigt er der INGEN forskel. Nogen vil selvfølgelig mene, at et A/S lyder finere, bl.a. fordi der er et kapitalkrav på 500.000 overfor ApS'ets kr. 80.000. Dem om det, der er intet i vejen for at etablere et APS med en kapital på kr. 500.000 skulle man ønske det, og så er det efter min opfattelse "ligeså" fint som A/S.

Uanset hvad hænger selskabssnopperiet ved - ingen tvivl om det.

Aftalefriheden for ApS betyder, at man principielt

• kan aftale hvad som helst i relation til ledelse, 
• man kan kalde ledelsesorganerne, hvad man vil, 
• man kan nøjes med en bestyrelse, 
• en direktion 
• eller have begge dele, m.v. 

Ledelsen skal som sædvanligt blot anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Vælger man en bestyrelse, skal man fastlægge spillereglerne for deltagerne i en forretningsorden. Heri kan fastlægges nogle ordentlige objektive bestemmelser i om, hvem der står for hvad, hvordan beslutninger skal træffes m.v. Indholdet er (dog) ikke offentligt, så eventuelle begrænsninger har jo kun relation mellem "parterne", hvilket dog ikke er uvæsentligt i mellem dem - forholdet til omverdenen behandles nedenfor. 

Begge selskaber skal aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven, for ApS kan revisor i visse tilfælde ved mindre virksomheden fravælges.

Tjek www.ditselskab.dk under "ofte stillede spørgsmål" for beløbsgrænser m.v.

Vedtægterne er offentlige, dvs. enhver kan få indblik i de i vedtægterne anførte eventuelle aftaler mellem parterne ved at møde op i receptionen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (gratis) eller bestille dem via nettet hos styrelsen.

På grund af den omfattende lovgivning (bl.a. Selskabsloven) for begge selskabstyper kan man oftest nøjes med at fastlægge en række minimumsforhold, som skal være gældende. Herudover ses ofte at man simpelthen falder tilbage på loven, medens man aftaler detaljerede vilkår og spilleregler mellem deltagerne i en såkaldt Ejeraftale, det der tidligere kaldtes en anpartshaveroverenskomst eller aktionæroverenskomst.

Indholdet af Ejeraftalen, anpartshaveroverenskomsten eller aktionæroverenskomsten kunne principielt godt bare optages i vedtægterne, hvilket ofte ses gjort i forbindelse med tilknytning af medarbejdere til selskabet. Er du på vej ind i et selskab, hvor dette er tilfældet, så vær opmærksom på, at baggrunden herfor er/kan være, at der eksisterer en mulighed for efter loven at ændre vedtægterne, hvorimod man som bekendt ikke kan ændre en ejeraftale, en anpartshaveroverenskomst eller aktionæroverenskomst uden alle aftaleparter er enige. Med andre ord er der her mulighed for majoriteten (via vedtægten) til at sætte sig ikke kun på magten, men også den fremtidige formulering heraf. Uanset om man bryder sig om tanken, er det et faktum. Sørg derfor altid for at vedtægter, der vedrører dig som mindretal altid "kun kan ændres, såfremt du stemmer for" - dette optages i vedtægterne.

Sammenligner du selskabsformen med den personlige virksonhed, så har du forstået, at du med ApS eller med aktieselskabet får en i forhold til dig som fysisk person selvstændig juridisk person. Du etablerer altså "noget andet" end dig selv, til at stå på mål i forhold til virksomhedens dispositioner m.v. Dette gælder både skattemæssigt og formueretligt. Medmindre omverdenen kræver sikkerhedsstillelser fra dig som person, får du mulighed for gennem selskabet at separere virksomhedens økonomi og hæftelse fra din egen.

 

************************************

DE YDRE FORHOLD I APS / A/S
Tegningsretten til ledelsen i APS / A/S registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Tegningsretten er den ret ledelsen har til at indgå aftaler på vegne selskabet, købe ind, m.v.

Man kan begrænse tegningsretten dels ved at kombinere direktionen med bestyrelsen, dels ved at anvende navngivne personer som tegningsberettigede for selskabet. Fx: Selskabet tegnes af Jacob Tøjner, et bestyrelsesmedlem og direktøren. Hermed har jeg sat mig 100% på alle beslutninger fremfor, hvis der stod 2 bestyrelsesmedlemmer med en direktør. Da var det jo et hvilken som helst bestyrelsesmedlem.

Forholdet til kreditorerne er at deltagerne hæfter med indskuddet i selskaberne. I realiteten er det noget sludder at sige, at deltagerne hæfter med indskuddet. De hæfter ikke. Deltagerne sætter indskuddet "i spil" i selskabet. Går selskabet nedenom og hjem, så har deltageren tabt indskuddet, men det er ikke det samme som en hæftelse. Udtrykket at de hæfter med indskuddet er blot traditionsbundet. 

Overfor Banker og andre store professionelle kreditorer, kreditforeninger, m.v. må man i ApS - særligt i denne tid - forvente at blive afkrævet en personlig indeståelse for forpligtelsen. Det ses sjældent, at man afkræves personlig hæftelse for ydelser, hvori der normalt ligger fremadrettede garantiforpligtelser. Leverandører af tjenesteydelser, f.x. håndværkere, IT-konsulenter m.v. behøver således ikke forvente at blive stillet overfor krav om personlig indeståelse . 

 

************************************

OMVERDENES REAKTION OVERFOR SELSKABSFORMEN
Selskabsformen - både ApS og i særdeles A/S (sidstnævnte har eksisteret i mere end 100 år) - er 100% accepteret i markedet.



************************************

OVERDRAGELSE AF AKTIER ELLER ANPARTER - likvidation, spaltning og fusion
En aktionær kan overdrage aktier frit til en køber eller til selskabet (sidstnævnte dog kun i et vist omfang).

Selskabet må ejer op til 10% af sig selv, men kan købe mere, såfremt aktierne umiddelbarft efter overdragelsen annulleres. Det er med andre ord muligt, såfremt der er penge nok i selskabet, at komme af med en deltager ved at pågældende sælger sine aktier ind til selskabet. Og selskabet kan beholde op til 10% til kommende interesserede aktionærer. (NB Særlige skatteregler indebærer, at man bør inddrage rådgiver i denne transaktion.) NB dette gælder KUN A/S.

En anpartshaver kan også overdrage anparter frit til en anden person eller selskab og til selskabet i et vist omfang.

Selskabet må IMIDLERTID IKKE EJE ANPARTER I SIG SELV, HVORFOR anparterne umiddelbarft efter overdragelsen skal annulleres. Det er med andre ord muligt, såfremt der er penge nok i selskabet, at komme af med en deltager ved at pågældende sælger sine anparter ind til selskabet. Selskabet kan dog ikke som et A/S beholde op til 10% til kommende interesserede anpartshavere. Er dette nødvendigt, kan man enkelt omdanne ApS'et til A/S. (NB Særlige skatteregler indebærer, at man bør inddrage rådgiver i denne transaktion.)

Skal ApS / A/S lukkes kan man likvidere det eller man kan afgive en betalingserklæring.

Bemærkninger om betalingserklæring kommer i separat blogindlæg - pas på med det, det er hamrende farligt og nemt og billigt.

Både A/S & ApS kan naturligvis indgå i fusion og spaltning. 
 

************************************

KONKLUSION - OPSUMMERING
Selskabsformen er velkendt, og "skiller sig ikke ud". Den kapital man investerer ved stiftelsen - fx. de 80.000 - kan selvsagt anvendes i driften, til depositum for kontoret, til køb af varelager eller for den sags skyld til udbetaling af løn. Sidstnævnte skal dog frarådes, idet det fornuftigste er, at få kugler i kassen før du udbetaler løn til dig selv. Sammenligner man det at drive virksomhed i selskabform, med det at drive personlig virksomhed, kan man sige, at selskabsformen som sådan er helt separeret i forhold til virksomhedsejeren som person. Man har altså at gøre med noget helt andet, hvilket både kan være en ulempe og en fordel.

Etablering af ApS kan ske nemt via os på www.ditselskab.dk