Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Fantastisk med friheden til at rejse

2.057 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 September 2014

Jeg har i flere år haft en del offline aktiviteter i mit firma, som har gjort det svært at rejse rundt i verden. Det er jeg ved at ændre på, og i lang tid har det været en drøm, at alle mine aktiviteter skal være online. Derved kan jeg leve ”The Laptop Lifestyle” og rejse rundt i verden med min bærbar computer. Jeg skal bare finde et sted med en internet forbindelse, og jeg kan passe min forretning fra det sted.

Det er frihed for mig, og jeg har haft denne drøm i mange år. Jeg har været ude og rejse mere det seneste år, og det har været fantastisk. Så nu er jeg ved at sælge alt her i Danmark, og når jeg er færdig med det, så vil jeg rejse rundt i verden og finde et super spændende og varmt sted at skabe en base. Det kunne måske være Chiang Mai i Thailand.

Det er omkring 20 år siden, at jeg begyndte at rejse som backpacker, og den livsstil har altid tiltalt mig. Jeg vil dog skabe en base et sted i verden og det bliver ikke i Danmark. Fordi den helt store grund til at jeg gør dette er, at jeg vil leve et sted, hvor der er dejligt varmt hele året. Det bliver i første omgang et sted i Asien eller Costa Rica, og lige nu ser det ud til at blive Chiang Mai.

Det skal også være en meget simpel livsstil, hvor jeg ikke ejer en masse ting. Fordi det vil give mig friheden til, at jeg kan rejse rundt i verden. Der vil sikkert være steder, hvor jeg vil bo i flere måneder, og steder hvor jeg kun er et par dage. Jeg kommer til at arbejde meget, så jeg kan ikke rejse hele tiden, så en base er vigtigt.

Jeg kommer selvfølgelig til at blogge om min nye livsstil og rejserne, samt hvordan det bliver at have et firma i udlandet. Jeg har lavet en Facebook side, hvor jeg også vil dele mine rejse oplevelser, og du kan følge mig her: https://www.facebook.com/elskeratrejsedk

Have en fantastik dag og husk at leve dine drømme! :)

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Thomas skriver Skriv dig op