Martin Thorborg rejser rundt i verden med familien
Følg vores rejse rundt i verden for at interviewe danske iværksættere

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Abonner

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 253

Gode links

Kig da her:

Arkiv

Den lille havfrue i Tasmanien

Tasmanien var en god oplevelse.
Der er ikke så smukt som jeg havde troet, selvom det er en flot ø, så jeg må have haft nogle urealistiske forventninger.
Men skidt med det, vi havde nogle fantastisk oplevelser og det er jo det der tæller.

Selve "hovedstaden" Hobart, hvor Mary-pigen kommer fra, er rigtig flot. Den minder meget om Thorshavn i en større udgave, med små hyggelige huse, stejle skrænter, smuk havn og grønne enge.

Vi havde et enkelt interview på øen og det med Jan Nielsen, som er restaurant og hotel-ejer i byen Devenport.
Han kommer fra Vesterbro og flyttede for godt 40 år siden til Australien. Han startede ud med at tage til USA, men der blev han smidt ud.
Så efter at have turet Østerbros ambassader rundt, stod han med to muligheder. Tyskland eller Australien og Tyskland gad han ikke, så han flyttede til Sydney, hvor han arbejdede som tjener.
Efter nogle år, styrede han 18 restauranter og ad finurlige veje, endte han på Tasmanien, hvor han ejer restauranten "Dannebrog" og et lille hotel.
Jan laver ikke dansk mad og det er hans Brasilianske kones ide at opkalde restauranten efter det danske flag. Det gør forøvrigt at alle tror han hedder "Danny Brog", men det gør ham ikke det store.

Jeg var meget overrasket om Jans indsigt i ledelse og marketing, som han meget jordnært forklarede om.
Et af hans tricks, er at folk der spiser 2 stk. 800 gr. bøffer, får dem gratis.
Det kan kun 5 % af dem der prøver (Kan du ikke, betaler du fuld pris) og mens de bruger godt 2 timer på at æde, så sidder alle deres venner og i snit drikker en hel kasse øl, som koster boksen i Tasmanien.

Næste dag praler folk til alle og enhver hvor nemt det er og aftenen efter sidder næste hold venner, hvor 2-3 prøver at æde de godt 1.6 kg. kød + tilhørende pomfritter, mens resten spiser en lille bøf og drikker sig i hegnet.
Så det er en rigtig god forretning at give gratis bøffer ud :-)

Snakken med Jan kom der et super fedt interview ud af, som kommer på Amino TV en dag. Men indtil da kan du se lidt her: 

Jan har forøvrigt lavet en eksakt kopi af Den Lille Havfrue, som han på bedste guerilla-maner, vil plante i havet uden foran sit hotel.
Han har allerede engageret en advokat, der skal hjælpe ham når bystyret flipper ud over hans tiltag.
Han er ret sikker på at de vil have den fjernet, men ved hjælp af en "forhalingstaktik" vil han mene hun kan få 10 år i vandet og til den tid håber han at hun er blevet et Tasmansk klenodie.
Han er lige en mand efter min smag! :-)

Så besøgte vi en hindbærfarm, som havde udviklet sig til et meget succesfuldt traktørsted.
Der er bestemt nogen der har tænkt sig om, for mange af den slags steder minder om hinanden, men ideen med at alt drejer sig om hindbær er genialt og helt unikt.
Stedet var fyldt med mennesker og man var ikke i tvivl om at det var en stor succes.
Der kom der denne video ud af:



Nå, vi er lige landet i New Zealand efter et "Red eye flight". Kl. er 5 om morgenen og jeg fordriver tiden, indtil kl. 8 hvor vi bliver hentet af "Camper Firmaet", med at skrive blogindlæg til dig.
Men nu har jeg sgu for ondt i røven af at sidde på gulvet ved siden af det eneste strømstik jeg kunne finde, så her slutter vi.

Ha' da en god aften der hjemme i det kolde Danmark :-)

De bedste hilsner

Martin

 

Skrevet: feb 06 2012, 06:31 afMartin Thorborg| med1 kommentarer| 1.149 Visninger
Kategorier: ,

Kommentarer

Martin Thorborgsagde:

Så er interviewet med Jan, restauratøren fra Tasmanien online.

Det blev virkelig godt og Jan er en meget, meget interessant mand.

Se det!

www.amino.dk/.../restauratoer-tasmanien

De bedste hilsner

Martin

#den 13-04-2012 kl. 17:09
Er kommentaren brugbar? 1 0
>