Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Thomas Bigum K- konkurrenceregler på Facebook

K- konkurrenceregler på Facebook

2.652 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
09 December 2011

Så ramte julemåneden os, og hvis man som ejer af en Facebook-side sad og holdt vejret i spænding efter at lancere årets vildeste og mest unikke julekalender - så var den deraf tilfølge smølfeblå kulør i ansigtet da vist mildest talt forgæves.

Derfor må vi også i denne rejse fra A til Å rundt om konkurrencer, bl.a. for at du som iværksætter ikke roder dig ud i at afholde ulovlige konkurrencer. Du søger formentlig den billigste model, som så helst er inden for de hvide kridtstreger - og der har jeg 2 kødben til dig til sidst.

Der er allerede halvvejs mod juleaften udført flere konkurrencer på Facebook end der er skoddet cigaretter af fattige danskere, og det tragiske, både ved det med cigaretterne og konkurrencerne, er at 99 ud af 100 Facebook-konkurrencer ikke overholder Facebooks konkurrenceregler.

På min blog har jeg oversat Facebooks Konkurrenceregler, men lad mig her trække den vigtigste essens ud af dem.

  • Konkurrencer skal laves i en applikation (koster penge eller kræver viden om programmering)
  • Konkurrencer udføres ikke på væggen, men kan selvfølgelig godt omtales på den
  • Konkurrencer må ikke være baseret på krav om deling, tags, kommentarer eller tryk på synes godt om

Det er faktisk meget simpelt, men dog så fristende at bryde alle reglerne og så bare bede fans om at trykke like og dele en opdatering.

Hvad gør du så?
Lad os tage afsæt i at du ønsker den billigste model og/eller en model som skaber flere fans på Facebook-siden.

Se, et af de oversete omdrejningspunkter her er, at for at konkurrencereglerne på Facebook overhovedet er gældende, så kræver det at der er en præmie af såkaldt monetær værdi på højkant.
Har du overvejet om du kan tilbyde noget som ikke er af monetær værdi?

1) Konkurrencen med alternativ præmie
Jeg ved godt at jeg er på kanten, og at jeg måske støder nogle på manchetterne, men det er efter min klare overbevisning ikke et brud på reglerne at skrive man tager tøjet af og ruller sig i sneen hvis der er 200 der trykker synes godt om denne opdatering.

Et andet eksempel kan være en gratis eBook eller lignende af mere videnbaseret art. Opskriften er i sin enkelthed at stille dine fans noget i sigte og så kræve at de arbejder sammen om at gøre sig fortjente til det.

Den med en snerulning afprøvede jeg allerede sidste vinter (se den her), og for nylig så jeg en meget simpelt udført fint af en af mine venner. Han skrev følgende "10 SYNES GODT OM på denne kommentar, så poster jeg en video, hvor jeg laver LYNHURTIG hypnose." Det fik han hurtigt og linkede så til denne video.

Hold fast i at du ikke kan kåre en vinder, da du ikke indsamler oplysninger på folk i denne model, hvilket gør dig ude af stand til at opfylde reglen om at du skal kontakte vinderen direkte og ikke må gøre det pr. Facebook-besked eller ved opslag på sidens eller vedkommendes væg.

--------------------------
NYT: Inden publiceringen af dette indlæg testede jeg metoden. Bad om 40 likes - og fik mere end 160. (Se den her).
--------------------------

2) Facebook-konkurrencen der slet ikke var en Facebook-konkurrence
Hold den på din hjemmeside, og link til den. Hvis du har gode præmier, enten mange små eller en stor, og gerne vil kræse om dine nuværende fans på Facebook, ja, så er det altså "bare" at tænke i nyhedsbrevsmodellen. Fortæl fans hvad der er på spil, og link til en klassisk formular hvor man melder sig til et nyhedsbrev.

I denne model har du meget lidt viral effekt, men du styrker relationen til dine fans. I den førstnævnte model har du meget mere viralt krudt på lunten fordi engagement skaber røre i andedammen (læs mere i indlægget E - Engage or Die!). Kan du ikke vælge mellem de to, er det selvfølgelig bare i gang med at gøre lidt af begge dele.

Hvor svært behøver det være?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Thomas skriver Skriv dig op