oktober 2007 - Indlæg
Det er lidt sjovt... Inden for 40 minutter havde vi to opstillingsberettigede partier i telefonen, der ville købe SEO, der virker "her og nu". Det kan vi godt lave, men ikke lige til dem 
Læs resten af historien her: Folketingsvalg 2007
En ganske almindelig tirsdag morgen med dagens 2. kop kaffe skænket op. Indbakken er efterårsferiemager med kun små 20 mails at forholde sig til fra morgenstunden. En af dem er fra Copyscape, som vi benytter til at sikre, at vi opdager de stedse flere tyverier af tekster fra vores hjemmeside. Årh nej... Ikke igen! Det er kun få uger siden, vi sidst var i Retten i Glostrup med en tumpe, der havde stjålet fra vores hjemmeside. Det kostede ham i omegnen af 50.000. For os er det en underskudsforretning - gode advokater koster kassen. Men det er så bare sådan, det er. Tyveri skal forfølges!
Denne gang troede jeg ikke mine egne øjne, for tyveknægtene havde her stjålet hele 1. del af vores side om SEO inkl. grafik og hele svineriet! Jeg har indsat et screendump af deres side nederst her.
Jeg ringede til dem, og de har lovet at fjerne indholdet med det samme. Gør de det, slipper de for yderligere tiltale, for dels lød ham, jeg havde i røret, meget ung og dels var han alt andet end den skarpe kniv i skuffen...
Lad mig endnu engang anbefale www.copyscape.com til at holde øje med dit indhold. Det koster ikke særlig meget, og det er effektivt. Husk, at tyveri af dit indhold kan koste dig i søgemaskinerne, hvis du er uheldig.
![]()

Deres side ses her - og her er vores original: SEO der virker
Morale: Stjæl aldrig indhold fra andres hjemmesider - og slet ikke fra hjemmesider, der er overvåget af Copyscape 
Når der hypes, sker der ting og sager på Google 
Vores weblog satte en absolut besøgsrekord torsdag den 11. oktober med hele 8.788 unikke besøgende på ét døgn! Det kan du læse om her: Besøgsrekord med JBS
Det er ret imponerende hvad et hype i medierne kan skabe af trafik fra primært Google på bare én dag...
Jeg kunne godt tænke mig at spørge - primært de mandlige Aminoer - om en ting:
Betragter I sygeplejersker som mindre dygtige, mindre faglige eller useriøse, hvis I ser en annonce med en sygeplejerske med meget lidt tøj på som blikfang?
Spørgsmålet er lidt kryptisk - det ved jeg godt. Men det er inspireret af den virak, som den seneste JBS reklame har medført. Og ikke mindst af to sygeplejerskers optræden i Go' Aften Danmark på TV2 i dag.
Dansk Sygepleråd opfordrer til boykot af JBS, fordi de benytter et frækt billede af en pige i sygeplejerskeuniform. Hvis vi skal det, må vi tage nogle flere konsekvenser:
Boykotte alle firmaer, der viser flotte mænd i bar overkrop - f.eks. håndværkere. For hvem kan nu tage en smeds faglighed alvorligt, hvis nogen formaster sig til at vise en reklame med en halvnøgen smed?
Især må vi mindre pæne mænd omgående smide vores Gillette barbergrej ud, for deres reklamer viser altid flotte fyre.
Væk med TV2, for de viser altid Cecilie Frøkjær som har verdens måske frækkeste smil
Spøg til side: Jeg er meget, meget glad for, at jeg ikke har en uddannelse og en fagforening, der efterlader mig i så enormt et vakum, at min faglighed kan blive truet af, at et underbuksefirma viser en reklame med en afklædt fra mit fag. Jeg synes, det er synd - for jeg ved, at danske sygeplejersker er både dygtige og hårdt arbejdende.
Hvad synes du?
P.S.:
Vi viser her to hankønsvæsner, der arbejder professionelt med SEO som modeller i delvist afklædt version. Boykot? Anyone?

Karsten fra Strategen har blogget om nogle ord, han gerne vil findes på i Google og i andre søgemaskiner. Det er meget fornuftige ord, og jeg synes, det er sjovt, at det er blevet så populære ord i branchen. Vi skal ikke langt tilbage i analerne her på Amino, før vi kan finde masser af indlæg om, at det bestemt ikke kan betale sig at være synlig i Google med netop de ord. Men nettet er jo dynamisk - og det er en af de fede ting ved det! Det udvikler sig - og menneskene udvikler sig med!
Hvis du undrer dig over, hvilke ord jeg taler om, får du dem her:
Søgemaskineoptimering - det er det samme som SEO og den billigste markedsføring i verden!
Søgemaskineekspert - det er ham, alle de klogeste benytter til at udføre søgemaskineoptimering ( SEO )
Google AdWords Qualified Professional - en person med eksamen fra Google i netop AdWords, som er annoncer på Google
Søgemaskinemarkedsføring - det er selvfølgelig markedsføring i søgemaskiner generelt
Kursus i søgemaskineoptimering - så kan du selv lære noget om søgemaskineoptimering
Udmærkede valg som Karsten har taget her 
Altså... Martin er lidt selv ude om det, ikk'? Når han nu stiller en blog til rådighed med en vis appeal for søgemaskiner, så kan der jo komme sjove resultater ud af det.
Hvis du søger på Google efter "sex om onsdagen", sker der det at... Nej - tjek selv her: Sex om onsdagen
Du ender med at blive kendt, Thorborg!
Sandsynligheden for at en Amino kan identificere manden er nok ikke stor - men det er et budskab, der skal spredes så vidt omkring som muligt. Det vil jeg gerne bakke op om.
Se Interpol her: http://www.interpol.int/Public/THB/vico/Default.asp
Eller historien på JP her.
Det vil være godt, hvis svinet kan findes!
Undskyld overskriften - men det kommer fra manden selv! Jeg havde i dag den store fornøjelse (for første gang) at opleve Hr. Thorborg på slap line, da han efterfulgte mit foredrag på MedieUpdate 2007 hos Teknologisk Institut i dag. Undervejs i sit temmelig fornøjelige og meget kompetente foredrag fik han lige fortalt, at han har sex om onsdagen, bestiller rejser om torsdagen og ser Vild med dans om fredagen. Så det sidder han sikkert og ser lige nu.
Jeg har indtryk af, at mange Aminoer har oplevet ham, når han fortæller om E-handel, men til de af jer der ikke har: Snup jer roligt en omgang Thorborg ved først givne lejlighed. Han er lavpraktisk på en måde, der i den grad passer til mit temperament, og det er til at forstå, hvad han siger. Det foregår godt nok på et yderst ægte københavnsk, men man kan godt forstå det alligevel 
Jeg vil gerne anbefale hans bog - E-Pusher 2.0. Og for at sige det ligeud: Lad nu være med at pive over, at E-Pusher 2.0 koster penge! Hvis en webshop ikke kan bære investeringen i den bog, skal du nok overveje, om ikke du skal lukke alligevel? Bogen er rigtig, rigtig god! Og selv om jeg har arbejdet med E-handel i mange år, lærer jeg af den, får nye måder at anskue tingene på osv. Så har du en webshop, skal du købe den! Så sælger du mere, og så kan du få råd til at købe f.eks. mig til at søgemaskineoptimere din shop, så du sælger endnu. Og så kommer Martin sikkert med E-Pusher 3.0. Og så.... Kan du se billedet for dig? Nej, jeg får ikke provision!
Tak for kampen i dag, Martin. Jeg kunne se, at tilhørerne havde lige så stor fornøjelse af dit indlæg, som jeg havde. Og jeg vil helt sikkert tænke på dig på onsdag 
Skal du til SMX i Stockholm? Jeg skal sammen med en god kollega i branchen. Måske er der andre Aminoer, der skal derop - som man kan dele en gang pyt i panna med? Eller hvad man nu gør i Stockholm...
Altså... Hvem vil ikke gerne være klog? Kunne svare på alt og bare VIDE mere...
Du kan blive klogere - måske den klogeste! Og det er gratis, lige ved hånden og ekstremt effektivt. Læs hele hemmeligheden om det at være alvidende her: Sådan bliver du klog 