Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om Kommunikation som forvandler og Mental Toughness

Caroline Wozniacki - inspiration

Skrevet af:
30. august 2010 | 1.388 Visninger| 4 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Steinar Ditlefsen fra Expert Institute

Ekspertblogger på Amino om Kommunikation som forvandler og Mental Toughness

I anledning af at US Open går i gang, passer det godt at få lidt inspiration ved Danmarks tennis-dronning. I mine øjne er hun også helt klart en kandidat til titlen Mental toughness dronning.

I min første blogartikel her på Amino, skrev jeg om hvordan man overvinder tale-frygten. Når man står foran en meget afgørende samtale eller præsentation, oplever mange at frygten for at det kan gå galt, giver følelsen af at være under et kæmpe pres.

Her er det så at Caroline Wozniacki kan være til inspiration. I år er der enorme forventninger til vores tennis-stjerne i US Open. Mange ville nok i samme situation føle et vist pres. Men da en journalist spurgte hende i weekenden om hun mærkede presset, svarede hun: "Pres er noget, du føler, når du står et sted, hvor du føler, at du ikke hører til. Når du virkelig tror på, at du hører til dér, at du kan gøre det, som skal gøres, så er der ikke noget pres."

Et andet godt eksempel på Carolines mentale styrke, var sidste gang i US Open (2009). Hun skulle møde den unge amerikanske tennisdarling, Melanie Oudin, i kvartfinalen. Før kampen diskuterede journalister og eksperter om hun ville få nerver på i kampen, hvor stort set alle de 24.000 tilskuerne ville heppede på modstanderen. Hver gang modstanderen gjorde det godt eller hun selv lavede fejl, ville alle 24.000 på lægterne klappe højt. Hvordan ville hun takle det? Carolines geniale svar efter kampen: "Jeg forestillede mig bare at det var mig de klappede for." Så simpelt at det næsten lyder lidt for nemt. Men det virker.

Cluet her er at underbevidstheden ikke kan mærke forskel på fantasi og virkelighed. Så når hun vælger at se det på denne måde, udløser underbevidstheden positive emotioner - som selvsagt påvirker hende på en helt anden måde end frustrationer over manglende opbakning ville gøre.

2 ting vi kan lære af  Caroline Wozniacki i forhold pres-reducering:

1.     At virkelig gode forberedelser giver bedre kontrolfølelse. Hvis man ved at man på forhånd har forberedt sig optimalt, så har man også et andet overskud håndtere ting som måtte ske undervejs.

2.     At man kan være kreativ og også i pressede situationer finde måder at tænke positivt på. Positive tanker giver positive følelser. Når kroppen har gode og positive følelser, er det nemmere at gøre positive handlinger som medfører positive resultater.

Mental styrke er altså ikke bare noget man har eller ikke har, men i høj grad et resultat af de forberedelser man gør og de tanker man selv vælger.

Så bliver det spændende at se hvor langt det holder denne gang. Hav en god uge!

 

PS. Har du et godt eksempel på mental toughness så del det med mig nedenfor...

 

Læs også


Kommentarer

steenolsen | 30. august 2010

Gode citater :-)

I forhold til dit punkt 1, så tror jeg at det er individuelt. Eller også misforstår jeg dig. For mit eget vedkommende, er det vigtigt at jeg generelt er dygtig til det jeg laver, snarere end at jeg har forberedt mig knivskarpt til et møde, som så pludselig tager en drejning og så er jeg pludselig ikke længere i "kontrol" - det giver usikkerhed.

At have styr på sit kram (eller i det mindste følelsen heraf :-) ) gør at jeg uden videre tør konfrontere verden uden forberedelse.

Steinar Ditlefsen | 30. august 2010

Hej Steen-  tak for opmærksom kommentar!

Måske er begge dele rigtigt, idet at man jo tit pga. lang tids "forberedelse" har fået styr på sit kram. Wozniacki vil jo nok sige at hele hendes karriere siden hun var en lille pige har været en lang forberedelse til de store anledninger.. Så du har jo fuldstændig ret.

I forhold til kommunikation, som jeg også arbejder meget med, så mener jeg at forberedelse er en vigtig del af stres-håndtering. Både til salgsmøder, forhandlinger og præsentationer. Men enig, følelsen af at man grundlæggende har de nødvendige skills, giver i sig selv et fundament for tryghed i situationen.

PS. kan godt lide dit udtryk "uden videre tør konfrontere verden uden forberedelse". Mental toughness ;)

steenolsen | 30. august 2010

I kan bare komme an :-)

I min gamle virksomhed, arbejdede vi med banker og jeg havde i 3 år ikke beskæftiget mig med canvas arbejde. Da jeg skulle ud og præsentere vores spritnye koncept for en af landets største banker, på deres hovedkontor og for en af topdirektørerne, der tænkte jeg da alligevel at der var grobund for "sceneskræk". Jeg erfarede, at på trods af at jeg var helt grøn i den sammenhæng, så var jeg overhovedet ikke nervøs. De spørgsmål der kom, blev besvaret, mens andre skulle undersøges og det er jo fair nok at sige til en kunde. At de bagefter direkte sagde til mig, at jeg var en god sælger og at det var tydeligt, at jeg var vant til sådan noget, syntes jeg var lidt griner :-)

I dét tilfælde havde vi ikke en historik, men som brombassen havde vi en tro på at vi kunne flyve, efter at have tæsket vores koncept igennem hjemmefra - lidt som du skriver. Så begge dele virker, men generelt hælder jeg til at man skal kunne sit kram, og så går det nok altsammen.

Susanne Corneliussen | 30. august 2010

Genialt:-! For det funker:-!

Til inspirasjon dette.

 

Om denne blog


Få besked når Steinar skriver


Steinar Ditlefsen på nettet

Besøg Steinars website - klik her.


Steinar på Twitter

Hvis du vil have besked når Steinar og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer