Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Steffen Gregersen Vælg nu det rigtige på Facebook: En side eller en gruppe

Vælg nu det rigtige på Facebook: En side eller en gruppe

9.933 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 August 2013

Da jeg jo interesserer mig en del for online markedsføring, bevæger jeg mig tit rundt på de sociale medier på nettet, herunder Facebook. Det gør jeg bla. for at holde øje med hvad andre gør. Jeg kan jo ikke selv opfinde alle de dybe tallerkener og derfor er det godt at lade sig inspirere af andre eller direkte kopiere deres fremgangsmåde skamløst. Hehe...

Selvom jeg sporer en klar bedring, så skuer det mit øje, at mange virksomheder, især nystartede virksomheder, ikke helt er klar over hvad forskellen er på en Facebook gruppe og en Facebook side. Det undrer mig lidt og irriterer mig gevaldigt da man både som bruger og som virksomhed ikke helt kan udnytte mulighederne optimalt, hvis det forkerte valg er truffet. 

Ydermere kan det være særdeles svært for en nystartet virksomhed, senere at skifte "platform" og transformere sin side om til en gruppe eller modsat. Der taber man typisk mange følgere og det er jo fatalt for en nystartet virksomhed. 

Der er både fordele og ulemper ved begge steder, så man kan ikke helt bestemt sige hvad en virksomhed skal oprette. Det kan nemlig være begge typer. Men jeg vil her give en lille kort forklaring. 

En Facebook side er rigtig god til at skaffe sig "fans" som "synes godt om" virksomheden. En side er rigtig god til at kommunikere udadtil fra virksomheden til forbrugerne / følgerne. Tænk det lidt som sin egen markedsføringskanal og en slags hjemmeside for virksomheden. En side fungerer halvvejs som en-vejs-kommunikation. Det er muligt for følgerne at skrive den anden vej også, men det er knapt så tydeligt og bliver ikke fremhævet helt på samme måde. 

I en gruppe derimod, så er det meget mere ligeværdigt hvem der skriver. Her er man mere sammen om en interesse. Her bør gruppen sjældent hedde virksomhedens navn, men bør i højere grad dreje sig om produktet, hvor man kan diskutere om hvordan man bedst bruger produktet og får det optimale ud af det. Som virksomhed kan man derfor bruge en gruppe som et slags support forum, hvor brugerne kan hjælpe hinanden. En sjælden gang imellem kan man som virksomhed måske linke over til sin webshop eller komme med salgsbudskaber, men det skal virkelig holdes på et minimum. 

Desuden kan en gruppe også fungere helt lukket (og ovenikøbet helt skjult). Denne type grupper kan f.eks. fungere internt i virksomheden som et slags intranet. Her kan man skrive idéer til hinanden, diskutere næste lancering eller dele filer med hinanden. Det er ikke verdens bedste intranet, men hvis man er nogle få der arbejder sammen og ikke stiller de store krav, så er det ret fint og fremfor alt gratis at bruge. 

Så kort og kontant kan man sige, at hvis man som virksomhed står og tænker at man skal da være "på Facebook" så er det nok som udgangspunkt en side man bør oprette. Opret den i virksomhedens navn og start med at kommunikere. Vil man senere udvide, kan man oprette én til flere grupper, som hver har fokus på forskellige interesser omkring virksomhedens produkter. Men vær opmærksom på, at man også her kan diskutere konkurrentens produkter og det bør der være helt åbent for. Desuden er grupper også gode til intern kommunikation. 

Håber dette giver en smule mere klart billede af hvad man skal vælge. 

Jeg har på min blog om fundraising og markedsføring for foreninger, skrevet en artikel der går mere i detaljen omkring hvilke yderligere fordele både en gruppe og en side har. Er du derfor stadig lidt i tvivl, så kan jeg anbefale dig at læse den artikel her

God fornøjelse med Facebook og må du træffe det rette valg :)

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Steffen skriver Skriv dig op