Bliv gratis medlem
jeg har selv engang være arbejdsløs (både på kontanthjælp (8 uger) og A-kasse).
Jeg kender systemet indefra, omend det var kort tid og længe siden, jeg fik hjælp.
Men det ændrer ikke ved at vi er for firkantede.
Hvis du er arbejdsløs må du INTET!
Du er dømt til at sidde hjemme og trille tommelfingre, ryge smørger, og få ondt af dig selv. Og ja nogen af dem kan godt lide det - men der er f.. også mange som vil gøre hvad som helst for at få et job.
Som Formand for en nonprofit organisation (NGO) forstår jeg eksempelvis ikke at de ledige ikke må bruge deres fritid i en NGO! De må ikke stå en Røde Kors butik. De må ikke lede en indsamling – de må INTET. De må ikke være utraditionelle og de må ikke gå forrest i noget og vise lederskab og flid.
Jeg har mange som gerne vil stille deres arbejdskraft, ideer og energi til rådighed i min NGO. Det kan være i 3 eller 10 timer om ugen – mere eller mindre.
Og ofte igennem NGO/frivilligt arbejde får de mulighed for at tale både med private som offentlige organisationer.
For første gang i lang tid føler de sig både værdige og uundværlige. Og dét er en god følelse, især når man er i et system hvor det første de tager fra dig er – din værdighed.
Når nu vi har så mange som keder sig dagen lang så lad dem dog tage noget frivilligt ulønnet arbejde som gavner Danmark.
Selvsagt skal de søge job, og gå til samtaler og passe deres møder på hvad ved jeg!
Men tænk lige over hvad de får ud af at komme ind i et fællesskab med andre helt almindelige lønmodtagere.
De får noget at tale med andre om, som ikke KUN handler om at de søger job.
De stiller sig i en position hvor folk kan se, hvad de kan, og derved behandle dem som alle andre dygtige.
Jeg forstår endnu mindre af at de ikke engang må skrive klummer, blogs og artikler og derved stille deres viden til rådighed for på sigt at tiltrække nye arbejdsgivere.
De skal skrive CVer og bruge deres vågne tid på at søge job! Ja for pokker – men i dag får man job på mange måder blandt andet ved at netværke, møde mennesker, og fortælle og vise hvad man kan.
Man må ikke engang gå i gratis ulønnet praktik, hvis man ser sig varm på en virksomhed man gerne vil arbejde for.
For over 1 år siden kom der en ung kvinde til mig og sagde hun ville arbejde for mig – koste hvad det ville og hun ville endog arbejde gratis. Jeg sagde ja tak.
Og efter blot 8 uger havde hun en ansættelseskontrakt i hånden og hun er stadig ansat. Hun ville jobbet og jeg tog hende ind, og måtte sande at hende kunne jeg ikke undvære.
Jobs i dag får man på mange måder – og det bør vi huske på! Så stramme jobsøgningsregler hjælper ikke den arbejdsløse men heller ikke statskassen. Giv plads til individuel frihed og lad folk finde deres job – også på utraditionelle måder.
Opret bruger